Bekendtgørelse om uddannelse efter arbejdsmiljøloven af visse førere af køretøjer i vejtransport

Bekendtgørelsen gælder for de i § 2 nævnte førere af køretøjer i vejtransport, der er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport.

Ved vejtransport forstås al kørsel på vej, der er åben for offentlig adgang, med et til person- eller godsbefordring bestemt køretøj i tom eller lastet stand.

Ved fører forstås enhver person, som fører køretøjet, også selv om det kun er i et kort tidsrum, eller som befinder sig i køretøjet for i givet fald at kunne føre det.

Førere af køretøjer i godstransport, der ikke er fyldt 21 år, og som fører motorkøretøj, hvis største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogne og sættevogne overstiger 7,5 tons, skal være i besiddelse af et kvalifikationsbevis for en tilfredsstillende afslutning af den i § 3 nævnte uddannelse.

Førere af køretøjer i indenlandsk personbefordring skal være fyldt 21 år, og skal på strækninger, hvis radius er over 50 km fra køretøjets hjemsted, ligeledes være i besiddelse af et kvalifikationsbevis for en tilfredsstillende afslutning af den i § 3 nævnte uddannelse, samt godtgøre, at de

a) mindst i et år har virket som fører af køretøjer i godstransport, hvis største tilladte totalvægt er over 3,5 tons, eller

b) mindst i et år har virket som fører af køretøjer, der benyttes til personbefordring på strækninger inden for en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted.

Førere af køretøjer i international personbefordring skal være fyldt 23 år og være i besiddelse af et kvalifikationsbevis for en tilfredsstillende afslutning af den i § 3 nævnte uddannelse, samt godtgøre, at de i mindst to år sammenlagt har virket som førere af køretøjer i godstransport, hvis største tilladte totalvægt er over 3,5 tons, eller som førere af køretøjer i personbefordring.

Bevis for, at betingelserne i § 2, stk. 1 til 3, er opfyldt, skal medbringes under kørslen og på forlangende forevises politiet og Arbejdstilsynet.

De i § 2 nævnte førere af køretøjer i vejtransport skal have gennemgået en uddannelse, der omfatter følgende discipliner: - kendskab til udbedring af mindre driftsfejl ved køretøjet ved hjælp af dertil egnet værktøj, - kendskab til økonomisk brug af køretøjer, - kendskab til de foranstaltninger, der skal træffes ved færdselsuheld eller andre uheld (f.eks. brand), for så vidt angår køretøjers forsikringsforhold, - kendskab til den nationale lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende art af transport (gods eller personer), - brugen af kontrolapparat (fartskriver), - kendskab til køretøjs- og transportdokumenter, der forlanges ved national og international transport (gods eller personer).

For førere af køretøjer i godstransport skal uddannelsen udover det i stk. 1 nævnte omfatte: - elementært kendskab til førerens ansvar for så vidt angår modtagelse, transport og levering af gods ifølge de aftalte betingelser, - almindelig færdighed i og tilstrækkeligt geografisk kendskab til at kunne betjene sig af vejkort og deres registre.

For førere af køretøjer i personbefordring skal uddannelsen udover det i stk. 1 nævnte omfatte: - køreteknik på tør og glat vejbane, - brandværn, - førstehjælp, - kendskab til internationale færdselsregler, - almindelig færdighed i og tilstrækkeligt geografisk kendskab til at kunne betjene sig af vejkort og deres registre.

Førere af køretøjer, der er indregistreret i en anden af det europæiske fællesskabs medlemsstater, er fritaget for kravet om uddannelse efter § 3, såfremt de opfylder betingelserne i artikel 5 i Rådets forordning nr. 3820/85 af 20. december 1985.

Varigheden og den nærmere tilrettelæggelse af den i § 3 nævnte uddannelse forestås af Direktoratet for Arbejdsmarkedsuddannelserne, der udsteder kvalifikationsbeviserne.

Direktøren for Arbejdstilsynet kan meddele tilladelse til kørsel i personbefordring, uden at der foreligger kvalifikationsbevis, såfremt det kan dokumenteres, at det ikke har været muligt at få den i § 3 nævnte uddannelse.

Afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Rettidig klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsministeriets afgørelse foreligger, eller Arbejdsministeriet bestemmer andet.

Når særlige grunde taler derfor, kan Arbejdsministeriet behandle en klage og tillægge den opsættende virkning, selv om den først fremkommer efter udløbet af 4 ugers fristen.

Overtrædelse af § 2 straffes med bøde.

Arbejdsgiveren kan pålægges bødeansvar for overtrædelse af § 2, stk. 1, 2 og 3, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende bortset fra § 2, stk. 2 og 3, der træder i kraft den 1. juli 1988.

§ 2, stk. 1, gælder ikke for førere, der har erhvervet kørekort til stor lastbil (kategori C) før den 1. januar 1980.

§ 2, stk. 2 og 3, gælder ikke for førere, der har erhvervet kørekort til erhvervsmæssig personbefordring med stor personbil (kategori D) før den 1. januar 1980.

§ 2, stk. 2 og 3, gælder ikke for førere i personbefordring, der inden den 1. juli 1988 er fyldt 21 år og har opfyldt enten § 2, stk. 2, litra a eller litra b eller er i besiddelse af et kvalifikationsbevis for en tilfredsstillende afslutning af den i § 3, stk. 1, nævnte uddannelse.

Førere, der er omfattet af stk. 4, skal efter 1. juli 1988 tillige være i besiddelse af kvalifikationsbevis for en tilfredsstillende afslutning af den i § 3, stk. 3, nævnte uddannelse.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 450 af 31. oktober 1979 ophæves samtidig med denne bekendtgørelses ikrafttræden.

pre_paragraph I henhold til § 41, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, samt § 74 og §§ 84 og 86 i lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø, jfr. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, som ændret ved lov nr. 220 af 22. april 1987 om ændring af lov om arbejdsmiljø fastsættes:

Arbejdsministeriet, den 21. december 1987, den 21. december 1987

/HENNING DYREMOSE Henrik Grove/