TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om mærkning eller skiltning samt annoncering med kortvarige generelle prisnedsættelser for varer. (*

BEK nr 10002 af 16/03/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Ved kortvarige generelle prisnedsættelser for et betydeligt antal varegrupper/-enheder, der udbydes i detailsalg, anses pligten til at meddele prisoplysninger i henhold til mærkningslovens § 1 og § 5, stk. 1, for opfyldt, når den handlende ved skiltning og ved eventuel annoncering oplyser nedsættelsens størrelse i procent eller i kr. og øre pr. vareenhed.

Stk. 2

Omfatter den kortvarige nedsættelse ikke hele det udbudte varesortiment, skal det omfattede varesortiment afgrænses tydeligt.

Stk. 3

De omfattede varer skal være mærket eller skiltet med de nettokontantpriser, der gjaldt umiddelbart før prisnedsættelsen.

§ 2

Ved kortvarige generelle prisnedsættelser forstås, at de hidtidige gældende nettokontantpriser for et større antal varegrupper/-enheder nedsættes med en vis procent eller et vist beløb i kr. og øre pr. vareenhed i en periode der ikke overstiger 2 uger.

§ 3

Monopoltilsynet kan i enkelte tilfælde for nærmere angivne varegrupper/-enheder udvide den i § 2 angivne periode til 4 uger.

§ 4

Overtrædelse af §§ 1-3 straffes med bøde.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1988.

Stk. 2

Bekendtgørelse MT. nr. 10 af 15. marts 1978 om mærkning eller skiltning samt annoncering med generelle prisnedsættelser for varer ophæves. Monopoltilsynet den 16. marts 1988

pre_paragraph BEKENDTGØRELSE OM MÆRKNING ELLER SKILTNING SAMT ANNONCERING MED KORTVARIGE GENERELLE PRISNEDSÆTTELSER FOR VARER. MT. nr. 2-88 I medfør af § 6 i lov nr. 252 af 8. juni 1977 om mærkning og skiltning m.v. fastsættes:

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988