Bekendtgørelse MT nr. 4-88 af 27. april 1988 om fakturering af reparationsarbejde for husholdningsapparater til elektricitet og gas (*
BEK nr 10004 af 27/04/1988
§ 1
Bestemmelserne gælder for reparations- og vedligeholdelsesarbejde af husholdningsapparater til el og gas, så som opvaskemaskiner, vaskemaskiner, køle/fryseskabe, komfurer, køkkenmaskiner, støvsugere mv.
§ 2
Virksomheder, der udfører arbejde omfattet af § 1, skal udfærdige faktura herfor i overensstemmelse med de i §§ 3-6 givne bestemmelser.
§ 3
En faktura skal indeholde oplysninger om
- dato for arbejdets udførelse,
- specifikation af arbejdsydelsen mv. efter reglerne i § 4
- angivelse af materialeforbruget, jf. § 5
I stedet for specifikation af arbejdsydelsen og materialeforbruget efter § 4 og § 5 kan der faktureres med faste enhedspriser efter reglerne i § 6, stk. 1.
Ved arbejde udført efter tilbud gælder reglerne i § 6, stk. 2.
§ 4
Oplysning om arbejdsydelse mv. skal enten specificeres med grundgebyr eller efter medgået arbejdstid. A. Fakturering med grundgebyr 1. På fakturaen skal oplyses, at grundgebyret er en gennemsnitspris til dækning af generelle omkostninger ved udkald, samt at grundgebyret dækker følgende omkostningsarbejder: kørsel, herunder arbejdsløn i køretiden, omkostninger til bilens drift og vedligeholdelse, omkostninger til værktøj samt ekspeditionsomkostninger. 2. Arbejdsydelsen mv. skal angives med - tidsforbruget for det produktive arbejde, - den herfor beregnede timepris og - den samlede pris Eventuel ekstra betaling for arbejde og kørsel uden for normal arbejdstid og overenskomstmæssige løntillæg i øvrigt skal faktureres særskilt. B. Fakturering efter medgået arbejdstid. Arbejdsydelse mv. skal angives med - tidsforbruget for det produktive arbejde, - tidsforbruget ved kørsel for medarbejderne i forbindelse med arbejdet, - de herfor beregnede timepriser og - den samlede pris Eventuel ekstra betaling for arbejde og kørsel uden for normal arbejdstid og overenskomstmæssige løntillæg i øvrigt skal faktureres særskilt.
§ 5
Materialeforbruget skal specificeres således: De medgåede materialer specificeres med angivelse af mængder og priser pr. enhed inklusive bruttoavancetillæg. Mindre mængder af forskellige hjælpestoffer kan faktureres som en samlet post.
§ 6
Anden fakturering En virksomhed, der efter sin ordinære forretningspraksis anvender faste enhedspriser ved bestemte typer af reparationsarbejder, kan anvende disse ved faktureringen. Kunden skal på forhånd gøres bekendt med prisen.
Såfremt arbejdet udføres efter tilbud skal der ved faktureringen gives en beskrivelse af det udførte arbejde.
§ 7
Overtrædelse af foranstående bestemmelser straffes med bøde.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1989.
pre_paragraph I medfør af § 11, stk. 1, og § 15, stk. 3, i lov om priser og avancer, jf. lovbekendtgørelse nr. 109 af 11. marts 1986, fastsættes:
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1988