Bekendtgørelse af lov om statstilskud til produktudvikling
Erhvervsministeriet
LBK nr 141 af 15/03/1988
§ 1. Der kan inden for de årlige bevillinger på finansloven til teknologi- og produktudvikling gives tilsagn om statstilskud til private virksomheder inden for industri, håndværk og service til videreudvikling, forbedring og nyudvikling af produkter, herunder systemer, edb-programmer, produktionsprocesser, -metoder og -anlæg, samt aktiviteter, som er nødvendige forudsætninger for en erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejdet (produktudvikling).
(Stk. 2)
§ 2. Tilskud kan ydes til virksomheder, som har en tilstrækkelig produktions- og markedsføringskapacitet. Stk. 2. Tilskud kan tillige ydes i forbindelse med etablering af ny virksomhed samt til grupper af virksomheder m.v.
(Stk. 3)
§ 3. Tilskud kan ydes til projekter, hvis resultater kan ventes at få væsentlig beskæftigelsesmæssig, eksportfremmende eller importkonkurrerende virkning. Særlige hensyn kan tages til virksomheder under etablering samt til projekter, der tjener andre samfunds- og erhvervsmæssige formål. Stk. 2. Tilskuddet skal bl.a. under hensyntagen til virksomhedens størrelse og soliditet kunne anses for at være af væsentlig betydning for projektets gennemførelse. Stk. 3. De forventede virkninger af et projekt skal som hovedregel kunne påregnes inden for en periode på 5 år fra projektets påbegyndelse.
(Stk. 5)
§ 4. Tilskud ydes normalt med indtil 40 pct. af de meromkostninger ved et projekt, som ansøgeren kan dokumentere. Omkostningerne opgøres uden merværdiafgift. Stk. 2. Tilskuddet kan højst udgøre 2 mill. kr. til hvert projekt. Stk. 3. Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede omkostninger udgør mindre end 50.000 kr. Stk. 4. Tilskud skal tilbagebetales, hvis projektets økonomiske resultat betinger det. Den betingede tilbagebetalingspligt omfatter som hovedregel kun den del af tilskuddet, der overstiger 200.000 kr. Hvor særlige omstændigheder taler derfor, kan den betingede tilbagebetalingspligt omfatte en større del af eller hele tilskudsbeløbet. Stk. 5. De nærmere regler for tilbagebetalingspligten fastlægges af Teknologirådet, der kan bestemme, at tilbagebetaling ikke skal finde sted ved visse projekttyper, hvor særlige omstændigheder taler herfor.
(Stk. 3)
§ 5. Projekter skal gennemføres inden for tidsfrister, som fastsættes i tilskudsaftalen. Stk. 2. Tilskud ydes ikke til omkostninger, som virksomhedens har afholdt eller påtaget sig at afholde, inden tilsagn om tilskud er givet. Stk. 3. Tilskud udbetales mod dokumentation af de udgifter, som tilsagnet vedrører.
(Stk. 4)
§ 6. Ansøgning om tilskud bilagt redegørelse for det påtænkte projekt indsendes til Industri- og Handelsstyrelsen, der træffer afgørelse i sager om tilskud. Industri- og Handelsstyrelsen følger i sine afgørelser retningslinier fra Teknologirådet. Stk. 2. Industri- og Handelsstyrelsens afgørelser efter stk. 1. kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Stk. 3. Til bistand for Industri- og Handelsstyrelsen ved behandlingen af tilskudsansøgninger nedsætter industriministeren et rådgivende udvalg af sagkyndige med særligt kendskab til produktudvikling, produktion og markedsføring. Stk. 4. Industri- og Handelsstyrelsen kan i særlige tilfælde indrage konsulentbistand ved behandling af tilskudssager.
§ 7. Tilskud kan ikke ydes til projekter, hvortil der ydes bistand efter lov nr. 104 af 20. marts 1970 om Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling.
§ 8. Industri- og Handelsstyrelsen kan inden for de i § 1 nævnte bevilinger afholde udgifter til oplysnings- og vejledningsvirksomhed i forbindelse med denne lov.
§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.
§ 9. Industri- og Handelsstyrelsen kan bestemme, at tilsagn om tilskud bortfalder helt eller delvis, og at udbetalte tilskud skal tilbagebetales, hvis
- ansøgeren ikke længere opfylder betingelserne for at få tilskud,
- ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for tildelingen af tilskuddet,
- vilkårene for tildeling af tilskuddet ikke opfyldes.
(Stk. 2)
§ 10. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. ( 1) Stk. 2. Lov nr. 470 af 14. september 1977 om statstilskud til produktudvikling ophæves.
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 855 af 23. december 1987 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: pre_paragraph Herved bekendtgøres lov om statstilskud til produktudvikling, jfr. lovbekendtgørelse nr. 540 af 18. august 1987, med de ændringer der følger af lov nr. 855 af 23. december 1987.
Industriministeriet, den 15. marts 1988, den 15. marts 1988 /Nils Wilhjelm Holger Eriksen/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 13. januar 2023