TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af lov om Forenings-Registeret

DanmarkdocType.LBKH1988

Erhvervsministeriet

LBK nr 147 af 17/03/1988

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Registeret for Foreninger) kan - efter stedfunden anmeldelse - optages her i landet hjemmerhørende foreninger eller sammenslutninger med lovligt øjemed, for så vidt de ikke kan optages i andre af staten oprettede registre. Stk. 2. Ved optagelse i registeret opnås eneret til benyttelse af foreningens eller sammenslutningens navn, kendetegn og sådanne betegnelser, hvorunder foreningen eller sammenslutningen drives eller dens afdelinger kendes. Stk. 3. I registeret kan optages oplysning om foreningens eller sammenslutningens bestyrelse, direktion (forretningsførere) og prokurister samt oplysning om, hvorledes foreningen eller sammenslutningen ifølge vedtægterne underskriftsmæssigt forpligtes, derunder særskilt for så vidt angår afhændelse og pantsættelse af fast ejendom. Stk. 4. De nærmere regler om registerets indretning og førelse samt om betalingen for registrering og bekendtgørelse af de modtagne anmeldelser og for meddelelse af oplysninger fra registeret fastsættes af industriministeren. Stk. 5. Krænkelse af den ved optagelse i registeret opnåede eneret straffes med bøde indtil 2.000 kr.

selskab
§ 1

§ 1 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

selskab
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Strafforfølgningen foretages efter begæring af den forurettede. Stk. 2. Under den rejste strafforfølgning kan der efter påstand af den forurettede tilkendes denne skadeserstatning. Stk. 3. Sager angående overtrædelse af denne lov behandles som politisager. Angår sagen krænkelse af en forening eller sammenslutning, hvis formål er at værne erhvervsinteresser, behandles den i København ved Sø- og Handelsretten.

§ 3

§ 3. Ved nærværende lov, der træder i kraft straks, ophæves lov nr. 285 af 6. maj 1921 om Forenings-Registeret. Lov nr. 851 af 23. december 1987 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 1988. pre_paragraph Herved bekendtgøres lov nr. 100 af 31. marts 1926 om Forenings-Registeret, med de ændringer der følger af lov nr. 851 af 23. december 1987.

Industriministeriet, den 17. marts 1988, den 17. marts 1988 /Nils Wilhjelm J. Hammer Hansen/

Metadata

Type
docType.LBKH
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
3. august 2005