Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Planstyrelsen
BEK nr 160 af 21/03/1988
§ 1
Planstyrelsen skal varetage administrationen af lovgivningen om fysisk planlægning og lov om bygningsfredning samt lov om støtte til de små øsamfund inden for de i denne bekendtgørelse angivne områder.
§ 2
Planstyrelsens opgaver omfatter afgørelser af enkeltsager og forberedelse af enkeltsager m.v., der skal forelægges ministeren, forberedelse og udarbejdelse af retsforskrifter og generelle vejledninger samt indsamling, bearbejdning og formidling af oplysninger og medvirken ved forsøgs- og forskningsvirksomhed indenfor de i denne bekendtgørelse anførte lovgivningsområder. Planstyrelsen tilvejebringer forudsætningerne for en sammenfattende fysisk landsplanlægning og rammerne for den kommunale og regionale fysiske planlægning og administration, og Planstyrelsen foretager kortlægning og registrering som led i frednings- og bygningsbevaringsplanlægningen.
§ 3
Planstyrelsen udøver de beføjelser, som måtte være tillagt ministeriet i henhold til servitutter, aftaler, fundatser m.v., og som er oprettet i medfør af den i § 1 nævnte lovgivning eller har tilknytning til denne lovgivnings område.
§ 4
Planstyrelsen varetager behandlingen af budget-, bevillings- og personalesager for de under området hørende organer, der foruden styrelsen udgøres af Det særlige Bygningssyn og Statens Bygningsfredningsfond.
§ 5
Planstyrelsen yder faglig rådgivning og anden bistand til miljøministeren og andre centrale og lokale myndigheder.
§ 6
Planstyrelsen udøver sekretariatsfunktioner for Det særlige Bygningssyn, Statens Bygningsfredningsfond, Miljøankenævnet i sager efter lov om sommerhuse og campering m.v. og lov om by- og landzoner samt for Tilbudspligtsnævnet.
§ 7
Planstyrelsen forestår vejlednings- og informationsvirksomhed over for andre centrale myndigheder samt lokale myndigheder og private.
§ 8
Planstyrelsen varetager EF-sager og internationale sager på området.
§ 9
Planstyrelsen kan efter miljøministerens nærmere bestemmelse få tillagt andre opgaver i forbindelse med administrationen af den under ministeriet hørende lovgivning.
Planstyrelsens administrative beføjelser
Planstyrelsens administrative beføjelser
§ 10
Følgende beføjelser i henhold til lov om kommuneplanlægning (lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985 som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987) udøves af Planstyrelsen:
- Bestemmelse i henhold til lovens § 7, stk. 1, jf. § 14, stk. 3, om at kommunalbestyrelsens vedtagelse af forslag til en kommuneplan eller ændring heraf kan fremskyndes.
- Afgørelse i henhold til lovens § 8, stk. 2 og 3, jf. lovens § 14, stk. 3, af sager om uenighed mellem kommunalbestyrelsen og amtsrådet/Hovedstadsrådet om de nødvendige ændringer i et forslag til en kommuneplan eller til ændring heraf.
- Tiltrædelse i henhold til lovens § 10, stk. 2, jf. § 14, stk. 3, af en større bebyggelsesprocent end 110 for et delområde i et forslag til ændring af en kommuneplan.
- Godkendelse i henhold til lovens § 15, stk. 2, af midlertidige rammer for indholdet af lokalplaner, medmindre rammerne medtager områder med en større bebyggelsesprocent end 110.
- Afgørelse i henhold til lovens § 25, stk. 2 og 3, af sager om uenighed mellem kommunalbestyrelsen og amtsrådet/Hovedstadsrådet om de nødvendige ændringer i et forslag til lokalplan.
- Afgørelse i henhold til lovens § 26 af sager om uenighed mellem kommunalbestyrelsen og en anden statslig myndighed end Planstyrelsen om indholdet af et forslag til lokalplan.
- Godkendelse i henhold til lovens § 28, stk. 3, af lokalplaner for arealer, der ikke er omfattet af midlertidige rammer godkendt efter § 15, stk. 2.
- Give underretning i henhold til lovens § 28, stk. 3, om grunden til, at afgørelse ikke er truffet inden 6 måneder.
- Tiltrædelse i henhold til lovens § 28, stk. 5, af forslag til lokalplan, der overfører arealer til byzone eller sommerhusområde.
- Afgørelse i henhold til lovens § 34, stk. 4, af klage over kommunalbestyrelsens ekspropriationsbeslutninger.
- Afgørelse i henhold til lovens § 44, stk. 6, af klage over kommunalbestyrelsens påbud vedrørende en bebyggelse eller en ejendoms ydre fremtræden.
- Afgørelse i henhold til lovens § 45, stk. 3, af klage over kommunalbestyrelsens forbud eller påbud af miljømæssige hensyn.
- Bestemmelse i henhold til lovens § 47, stk. 2, om meddelelse af videregående dispensationer.
- Afgørelse i henhold til lovens § 48, stk. 1, af klage over kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af loven, for så vidt angår retlige spørgsmål.
- Bestemmelse i henhold til lovens § 48, stk. 3, om at tillægge klage opsættende virkning.
- Beslutning i henhold til lovens § 48, stk. 4, om at se bort fra reglerne om lokalplaner og dispensationer.
- Ydelse af støtte i henhold til lovens § 51, stk. 2, til forsøgsordninger, projekter m.v.
Planstyrelsen forbereder følgende afgørelser i henhold til loven:
- Bestemmelse i henhold til lovens § 8, stk. 1 og 3, jf. lovens § 14, stk. 3, om at amtsrådet/Hovedstadsrådet tillige skal påse, at andre forhold, herunder forskrifter efter lovens § 51, opfyldes.
- Beslutning i henhold til lovens § 10, stk. 1, jf. lovens § 14, stk. 3, om at en kommuneplan eller en ændring heraf ikke kan vedtages endeligt af kommunalbestyrelsen samt beslutning om godkendelse af planen.
- Tiltrædelse i henhold til lovens § 10, stk. 2, af en større bebyggelsesprocent end 110 for et delområde i et forslag til en komnuneplan.
- Samtykke i henhold til lovens § 12, stk. 1, til fastsættelse af en frist, indenfor hvilken kommunalbestyrelsen skal offentliggøre et forslag til kommuneplan.
- Godkendelse i henhold til lovens § 15, stk. 2, af midlertidige rammer for indholdet af lokalplaner, når rammerne medtager områder med en større bebyggelsesprocent end 110.
- Bestemmelse i henhold til lovens § 15, stk. 3, om, hvilke ændringer og tilføjelser der findes nødvendige for, at der tilvejebringes fornødne rammer for indholdet af lokalplanlægningen.
- Bestemmelse i henhold til lovens § 25, stk. 1 og 3, om at amtsrådet/Hovedstadsrådet tillige skal påse, at andre forhold, herunder forskrifter efter lovens § 51, opfyldes.
- Beslutning i henhold til lovens § 28, stk. 1, om at en lokalplan ikke kan vedtages endeligt af kommunalbestyrelsen, samt beslutning om godkendelse af planen.
- Bestemmelse i henhold til lovens § 28, stk. 2, om forlængelse af den i lovens § 22 nævnte virkning samt om overtagelse af beføjelsen efter lovens § 22, stk. 2.
- Beslutning i henhold til lovens § 29, stk. 1, om at pålægge en kommunalbestyrelse at tilvejebringe en lokalplan samt om selv at tilvejebringe en lokalplan.
- Udøvelse i henhold til lovens § 29, stk. 2, af kommunalbestyrelsens beføjelser til at tilvejebringe en lokalplan.
- Fastsættelse i henhold til lovens § 51 af nærmere regler om kommunernes planlægning efter loven.
- Fastsættelse i henhold til lovens § 59, stk. 3, af regler for ophævelse af lokalplaner for arealer i landzone og byplanvedtægter og lokalplaner for arealer, der tilbageføres til landzone.
I følgende tilfælde skal underretning samt indsendelse af materiale ske til Planstyrelsen:
- Indsendelse i henhold til lovens § 6, stk. 2, af redegørelsen vedrørende kommuneplanlægningen.
- Indsendelse i henhold til lovens § 7, stk. 5, jf. lovens § 14, stk. 3, af materialet vedrørende forslag til kommuneplan eller ændring heraf.
- Underretning i henhold til lovens § 8, stk. 2 og 3, jf. lovens § 14, stk. 3, om indsigelse mod forslag til kommuneplan eller til ændring heraf.
- Underretning i henhold til lovens § 23, stk. 1, nr. 4, om forslag til lokalplan.
- Underretning i henhold til lovens § 25, stk. 2 og 3, om indsigelse mod forslag til lokalplan.
- Indsendelse i henhold til lovens § 28, stk. 3, af modtagne indsigelser og ændringsforslag.
- Indsendelse i henhold til lovens § 30, stk. 2, nr. 3, og stk. 4, af offentliggjort bekendtgørelse om lokalplanen samt af den endeligt vedtagne lokalplan.
Planstyrelsen bistår kommunalbestyrelserne med vejledning i medfør af lovens § 51.
Klage i medfør af lovens § 34, stk. 4, § 44, stk. 6, og § 45, stk. 3, jf. ovenfor stk. 1, nr. 10, 11 og 12, skal indgives til Planstyrelsen inden 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende. Beføjelser i henhold til lov om ekspropriation til byudvikling
§ 11
Afgørelse i henhold til § 4, stk. 1, i lov nr. 123 af 1. april 1980 om ekspropriation til byudvikling, af klage over kommunalbestyrelsens ekspropriationsbeslutninger træffes af Planstyrelsen.
Klage skal indgives til Planstyrelsen inden 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende. Beføjelser i henhold til lov om by- og landzoner
§ 12
Følgende beføjelser i henhold til lov om by- og landzoner (lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985 som ændret ved lov nr. 286 af 13. maj 1987) udøves af Planstyrelsen:
- Afgørelse i henhold til lovens § 9, stk. 2, 3. pkt., af en kommunalbestyrelses klage over amtsrådets (Hovedstadsrådets) afgørelse om, hvorvidt en tidligere udarbejdet lokalplan kan tillægges virkning med hensyn til overførelse af zonelovskompetence.
- Afgørelse i henhold til lovens § 9, stk. 4, 3. pkt., af uenighed mellem amtsrådet (Hovedstadsrådet) og kommunalbestyrelsen om en af kommunalbestyrelsen foreslået afgrænsning af en landsby.
- Fastsættelse i henhold til lovens § 9, stk. 7, af nærmere forskrifter for samarbejdet mellem de i lovens § 9, stk. 1-4, nævnte myndigheder og andre myndigheder.
- Tiltrædelse i henhold til lovens § 18 a, stk. 4, af mindelig overenskomst om erstatningens størrelse.
Planstyrelsen forbereder ministerens beslutning i henhold til lovens § 9, stk. 5, 2. pkt., om at overtage afgørelsen i en for amtsrådet eller for Hovedstadsrådet indbragt sag.
I følgende tilfælde skal underretning ske til Planstyrelsen: Beføjelser i henhold til lov om lands- og regionplanlægning
- Underretning i henhold til lovens § 2 a, stk. 4, om kommunalbestyrelsens beslutninger.
- Underretning i henhold til lovens § 18 a, stk. 3, om erstatningskrav.
§ 13
Følgende beføjelser i henhold til lov om lands- og regionplanlægning (lovbekendtgørelse nr. 735 af 21. december 1982 som ændret ved lov nr. 355 af 13. maj 1987 og lov nr. 393 af 10. juni 1987) udøves af Planstyrelsen:
- Meddelelse af pålæg i henhold til § 3, stk. 2, i lov om lands- og regionplanlægning til amtsrådene, Hovedstadsrådet og kommunalbestyrelserne om at tilvejebringe oplysninger til brug for udførelsen af landsplanarbejdet.
- Fastsættelse i henhold til lovens § 9, stk. 3, af regler om udførelsen af regionplanlægningen.
- Afgivelse i henhold til lovens § 13, stk. 2, af eventuelle indsigelser eller bemærkninger til det i medfør af samme bestemmelse fremsendte materiale.
- Beslutning i henhold til lovens § 17, stk. 2, om fritagelse for overholdelse af lovens § 13 ved udarbejdelse af et tillæg til en godkendt regionplan.
Planstyrelsen forbereder følgende afgørelser i henhold til loven:
- Bestemmelse i henhold til lovens § 4 om forudsætninger for regionplanlægningen, samt beslutning om at undtage bygge- og anlægsarbejder fra visse bestemmelser i kommuneplanloven og by- og landzoneloven.
- Afgivelse i henhold til lovens § 5 af en årlig redegørelse om landsplanarbejdet.
- Godkendelse i henhold til lovens § 14 af en regionplan og tillæg til en regionplan, herunder delvis godkendelse og ændringer, som skønnes at være påkrævede af landsplanmæssige hensyn.
- Pålæg i henhold til lovens § 17, stk. 1, til et amtsråd om at udarbejde et tillæg til en regionplan.
I følgende tilfælde skal indsendelse af materiale ske til Planstyrelsen: Beføjelser i henhold til lov om regionplanlægning i Hovedstadsområdet
- Indsendelse i henhold til lovens § 3, stk. 1, af oplysninger til brug for landsplanarbejdet.
- Indsendelse i henhold til lovens § 13, stk. 2, af det vedtagne regionplanforslag med tilhørende materiale.
- Indsendelse i henhold til lovens § 13, stk. 4, af det endeligt vedtagne regionplanforslag.
§ 14
Følgende beføjelser i henhold til lov om regionplanlægning i Hovedstadsområdet (lovbekendtgørelse nr. 736 af 21. december 1982, som ændret ved lov nr. 355 af 13. maj 1987 og lov nr. 393 af 10. juni 1987) udøves af Planstyrelsen:
- Fastsættelse i henhold til lovens § 3, stk. 3, af regler om udførelsen af regionplanlægningen.
- Afgivelse i henhold til lovens § 6, stk. 2, af eventuelle indsigelser eller bemærkninger til det i medfør af samme bestemmelse fremsendte materiale.
- Beslutning i henhold til lovens § 9, stk. 2, om fritagelse for overholdelse af lovens § 6 ved udarbejdelse af tillæg til regionplanen.
Planstyrelsen forbereder følgende afgørelser i henhold til loven:
- Godkendelse i henhold til lovens § 7 af regionplanen og tillæg til regionplanen, herunder delvis godkendelse og ændringer, som skønnes at være påkrævede af landsplanmæssige hensyn.
- Pålæg i henhold til lovens § 9, stk. 1, til Hovedstadsrådet om at udarbejde et tillæg til regionplanen.
- Afgørelse i henhold til lovens § 13, stk. 3, af klage fra en kommunalbestyrelse over Hovedstadsrådets beslutning efter lovens § 13, stk. 1 og 2, 1. pkt., vedrørende tilvejebringelse af lokalplaner m.v.
- Afgørelse i henhold til lovens § 14, stk. 2, af klage fra en kommunalbestyrelse over Hovedstadsrådets beslutning efter lovens § 14, stk. 1.
- Afgørelse i henhold til lovens § 17 af klage fra en kommunalbestyrelse over et pålæg meddelt af Hovedstadsrådet om indtil videre ikke at medvirke ved privat eller offentlig byggemodning inden for nærmere afgrænsede områder.
I følgende tilfælde skal indsendelse af materiale ske til Planstyrelsen: Beføjelser i henhold til lov om bygningsfredning
- Indsendelse i henhold til lovens § 6, stk. 2, af det vedtagne regionplanforslag med tilhørende materiale.
- Indsendelse i henhold til lovens § 6, stk. 4, af det endeligt vedtagne regionplanforslag.
§ 15
Følgende opgaver og beføjelser i henhold til lov om bygningsfredning (lovbekendtgørelse nr. 81 af 10. februar 1986) udøves af Planstyrelsen:
- Beslutning om, at en bygning skal fredes, § 7, jf. § 3.
- Begæring om tinglysning af meddelelse om, at en bygning er opført før 1536, § 4, stk. 2.
- Underretning om en påtænkt fredning, herunder fastsættelse af frist for indsendelse af bemærkninger, § 6, stk. 1 og 2, samt afgørelse af, om der foretages noget, der strider mod den påtænkte fredning, § 6, stk. 3.
- Underretning om, hvorvidt fredning besluttes, § 7, stk. 2.
- Begæring om tinglysning af fredning eller om offentliggørelse af fredning i Statstidende, § 7, stk. 3.
- Beslutning om ændring af omfanget af en fredning, § 8, stk. 1.
- Beslutning om ophævelse af en fredning, § 8, stk. 2.
- Underretning i forbindelse med behandlingen af spørgsmål om ændring af omfanget af en fredning og om ophævelse af fredning, § 8, stk. 3, jf. § 6, stk. 1 og 2 og § 7.
- Beslutning om tilladelse til bygningsarbejder, opsætning af lysinstallationer og lignende, samt skiltning på facader, herunder tagflader, § 10, stk. 1 og 2.
- Indhentning af oplysninger til vurdering af en ansøgning om nedrivning, § 11, stk. 2, samt bestemmelse om, at behandling af ansøgning om nedrivning skal afslås, § 11, stk. 2, 2. pkt.
- Beslutning om tilladelse til nedrivning, § 11, stk. 1.
- Beslutning om nægtelse af tilladelse til nedrivning, § 11, stk. 1, og eventuel overtagelse af ejendommen mod erstatning, § 12, såfremt overtagelsen ikke kræver de bevilgende myndigheders godkendelse, samt nægtelse af tilladelse til nedrivning i andre sager, der ikke er omfattet af stk. 2, nr. 1.
- Underretning i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om nedrivning, § 11, stk. 4, jf. § 6, stk. 1 og 2 og § 7.
- Fastsættelse af særlige bevaringsbestemmelser, § 15.
- Ydelse af økonomisk støtte til bygningsarbejder på fredede bygninger, § 16.
- Indstilling til Statens Bygningsfredningsfond ved løsningen af særlige frednings- og bevaringsopgaver, § 17, stk. 1.
- Indsamling af oplysninger og udarbejdelse af registreringer, § 20, stk. 1.
- Udarbejdelse af sammenfattende oversigter over bygningsbevaringsinteresserne, § 20, stk. 2.
- Udarbejdelse af vejledninger for varetagelsen af de i § 1 nævnte interesser i den kommunale planlægning, § 21, stk. 1.
- Udarbejdelse af forslag til bevaringsbestemmelser, der kan indgå i den kommunale planlægning, § 21, stk. 2.
- Forelæggelse for Det særlige Bygningssyn af forslag til fredninger, ændring af fredningens omfang, ansøgning om nedrivning af en fredet bygning, ophævelse af en fredning, ansøgning om bygningsarbejder, samt spørgsmål om støtte til sikring af inventar, § 23.
- Beslutning om samtykke til opdeling af fredede bygninger i ejerlejligheder, § 27.
- Adgang til offentlige og private bygninger for at tilvejebringe oplysninger til brug for afgørelser i henhold til loven og om bemyndigelse af sådan adgang, § 32.
- Tilsyn med overholdelse af loven og regler, fastsat med hjemmel heri samt af fredningsbeslutninger og særlige bevaringsbestemmelser, § 32 a, stk. 1.
- Tilsyn med at påbud og forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes, § 32 a, stk. 2.
- Behandling af sager om lovliggørelse af konstaterede ulovlige forhold, § 32 a, stk. 4.
- Meddelelse af påbud om berigtigelse af et ulovligt forhold og beslutning om at indbringe sagen for domstolene, § 33, stk. 2.
- Adgang til at foretage det fornødne til berigtigelse af et ulovligt forhold, § 33, stk. 3.
- Meddelelse af påbud om at afhjælpe mangler, der frembyder fare for bygningens opretholdelse, samt adgang til at lade de pågældende arbejder udføre på ejerens bekostning, § 33, stk. 4.
- Tinglysning og aflysning af påbud om at berigtige et ulovligt forhold, § 33, stk. 5.
I følgende tilfælde forbereder Planstyrelsen ministerens afgørelse efter loven:
- Beslutning om afgrænsning af, hvad der hører med til den bygningsfredede ejendom i forbindelse med anvendelse af reglerne i § 12, stk. 3, såfremt der ikke kan opnås enighed om, hvor stor en del af ejendommen, der skal høre med til den fredede bygning, eller overtagelsen kræver de bevilgende myndigheders godkendelse.
- Beslutning om ikke at overtage ejendommen mod erstatning, § 13, stk. 1.
- Forelæggelse for de bevilgende myndigheder af sager om ydelse af støtte til sikring af inventar i fredede bygninger, § 16, stk. 2.
- Beskikkelse af bestyrelsen for Statens Bygningsfredningsfond, herunder formanden og suppleanter, § 19, stk. 1.
- Beskikkelse af medlemmer af Det særlige Bygningssyn, herunder formanden og suppleanter, § 22.
- Bestemmelse om, at Planstyrelsen ikke udøver en beføjelse, der er tillagt Det særlige Bygningssyn ved bevaringsbestemmelser, overenskomster etc., § 35, stk. 6.
Kommunalbestyrelsens indberetning af ulovlige forhold indgives til Planstyrelsen, § 32 a, stk. 3. Beføjelser i henhold til lov om sommerhuse og campering m.v.
§ 16
Følgende beføjelser i henhold til lov om sommerhuse og campering m.v. (lovbekendtgørelse nr. 357 af 15. juli 1985) udøves af Planstyrelsen:
- Meddelelse af tilladelse i henhold til lovens § 2 til erhvervsmæssig udlejning m.v.
- Meddelelse af påbud i henhold til lovens § 4, stk. 2, 2. pkt., om udnyttelse af ejendomme i sommerhusområder efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.
- Meddelelse af påbud i henhold til lovens § 4, stk. 2, 3. pkt., med tilslutning af amtsrådet.
- Meddelelse efter lovens § 4, stk. 3, af forlængelse af fastsatte tidsfrister i påbuddet.
- Bestemmelse i henhold til lovens § 5, stk. 2, om at staten overtager det areal, som påbuddet vedrører.
- Meddelelse af tilladelse i henhold til lovens § 8 til selskabets erhvervelse af fast ejendom.
- Fastsættelse af regler i henhold til lovens § 8, stk. 2, om den i samme stk. nævnte erklærings indhold.
- Tinglysning og aflysning i henhold til lovens § 10, stk. 2, jf. § 10 a, stk. 1, af et lovliggørelsespåbud.
- Foretagelse af selvhjælpshandlinger i henhold til lovens § 10, stk. 4, jf. § 10 a, stk. 1, efter forudgående dom til gennemtvingelse af et lovliggørelsespåbud.
- Udøvelse af tilsynsmyndighed, i henhold til lovens § 10 a, stk. 4 og 5, jf. stk. 1.
Indberetning i medfør af lovens § 11 skal ske til Planstyrelsen.
Meddelelse i henhold til §§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 182 af 29. marts 1973 om dokumentation og indberetningspligt ved tinglysning af dokumenter vedrørende fast ejendom for selskaber m.fl. skal ske til Planstyrelsen. Beføjelser i henhold til lov om støtte til de små øsamfund (trafikstøtte m.v.)
§ 17
Følgende beføjelser i henhold til lov om støtte til de små øsamfund (trafikstøtte m.v.) (lov nr. 620 af 21. december 1983 som ændret ved lov nr. 147 af 25. marts 1987) udøves af Planstyrelsen: Beføjelser i henhold til lov om tilbudspligt
- Ydelse af tilskud i henhold til lovens § 1, stk. 1, til færgedrift og færgeinvesteringer til øerne.
- Fastsættelse i henhold til lovens § 1, stk. 3, af de nærmere vilkår for ydelse af tilskud.
- Ydelse af tilskud i henhold til lovens § 1, stk. 4, til vedligeholdelse af vejforbindelser til Mandø.
- Ydelse af støtte i henhold til lovens § 4, stk. 1, til gennemførelse af forsøgsordninger, projekter m.v., der har betydning for sikring af levevilkårene på de enkelte øer og til driften af sekretariatet for Sammenslutningen af Danske Småøer.
- Fastsættelse i henhold til lovens § 4, stk. 2, af de nærmere vilkår og betingelser for tildeling af støtte.
§ 18
Beslutning i henhold til § 1, stk. 2, i lov nr. 328 af 18. juni 1969 om tilbudspligt, om at tilbudspligten skal finde anvendelse på ejendomme med et areal på 6.000 m2 eller derover, træffes af Planstyrelsen. Beføjelser i henhold til lov om statens bygge- og boligfond
§ 19
Følgende beføjelser i henhold til lov om statens bygge- og boligfond (lovbekendtgørelse nr. 427 af 11. juli 1973) udøves af Planstyrelsen:
- Afgørelse i henhold til lovens §§ 5-7 om bevilling af lån af fonden.
- Afgørelse i henhold til lovens § 8 om udbetaling af acontobeløb.
- Afgørelse i henhold til lovens § 9, stk. 5, om pantesikkerhed for visse af fondens lån.
- Afgørelse i henhold til lovens § 10, stk. 2, 2. pkt., om henstand med betaling af renter i indtil 10 år.
- Afgørelse i henhold til lovens § 10, stk. 4, om administrationsbidrag til fonden.
- Afgørelse i henhold til lovens § 12, stk. 3, om henstand med betaling af afdrag i indtil 10 år.
Meddelelse i henhold til lovens § 11, stk. 1, fra låntagere om ændring i forudsætningerne for lånets ydelse skal gives til Planstyrelsen. Beføjelser i henhold til lov om offentlige veje
§ 20
Planstyrelsen varetager forhandlingerne i henhold til § 73, stk. 4, i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 368 af 6. august 1985).
Klageregler og ikrafttræden m.v.
Klageregler og ikrafttræden m.v.
§ 21
Afgørelser truffet af Planstyrelsen i henhold til bekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1-5, 7-9 og 11-17, § 12, stk. 1, nr. 1-2 og nr. 4, § 13, stk. 1, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, nr. 2-5 og nr. 8-30 samt § 17 er endelige.
Afgørelser truffet af Planstyrelsen i medfør af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 6 og 10, § 11, § 15, stk. 1, nr. 1, 6 og 7, og §§ 16, 18 og 19, kan påklages til miljøministeren.
Klagefristen vedrørende Planstyrelsens afgørelser i medfør af § 26 og § 34, stk. 4, i lov om kommuneplanlægning, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 6 og 10, og § 4, stk. 1, i lov om ekspropriation til byudvikling, jf. bekendtgørelsens § 11 samt § 7, jf. § 3, § 8, stk. 1 og § 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 1, 6 og 7, er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den pågældende. Rettidig klage har opsættende virkning, medmindre miljøministeren bestemmer andet.
§ 22
Miljøministeren kan bestemme, at en afgørelse, der i henhold til bekendtgørelsens §§ 10-19 henhører under Planstyrelsen træffes af ham.
Ministeren kan give direktøren instruktioner vedrørende udøvelsen af de beføjelser, der er henlagt til Planstyrelsen.
§ 23
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 1988.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 897 af 15. december 1986 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Planstyrelsen.
I Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 31 af 31. januar 1984 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Planstyrelsen opretholdes § 8, stk. 1, nr. 4, 5, 6, 7 og 8, § 8, stk. 4 og 5, og § 17 for så vidt angår sager, der behandles efter kapitel 4 (om erstatning) i lov om by- og landzoner.
Miljøministeriet, den 21. marts 1988, den 21. marts 1988
/Christian Christensen Karen Westerbye-Juhl/
Bilag
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1. Planstyrelsens opgaver
Kapitel 2. Planstyrelsens administrative beføjelser
§ 10
Beføjelser i henhold til lov om kommuneplanlægning.
§ 11
Beføjelser i henhold til lov om ekspropriation til byudvikling
§ 12
Beføjelser i henhold til lov om by- og landzoner
§ 13
Beføjelser i henhold til lov om lands- og regionplanlægning.
§ 14
Beføjelser i henhold til lov om regionplanlægning i Hovedstadsområdet.
§ 15
Beføjelser i henhold til lov om bygningsfredning.
§ 16
Beføjelser i henhold til lov om sommerhuse og campering m.v.
§ 17
Beføjelser i henhold til lov om støtte til de små øsamfund (trafikstøtte m.v.).
§ 18
Beføjelser i henhold til lov om tilbudspligt.
§ 19
Beføjelser i henhold til lov om statens bygge- og boligfond
§ 20
Beføjelser i henhold til lov om offentlige veje.
Kapitel 3. Klageregler og ikrafttræden m.v.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1988