TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forebyggelse af lægemiddelrester i fisk til menneskeføde

BEK nr 199 af 21/03/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Fisk, der indeholder lægemidler eller andre tilførte biologisk virksomme stoffer, må ikke aflives med henblik på anvendelse til menneskeføde.

§ 2

En dyrlæge, der har ordineret behandling af fisk med et af de i § 1 nævnte stoffer, skal, såfremt Veterinærdirektoratet har fastsat en tilbageholdelsestid for det pågældende stof, jf. § 4, skriftligt give ejeren meddelelse om den af Veterinærdirektoratet fastsatte tilbageholdelsestid mellem tilførslen af stoffet og aflivningen. Kopi af den udleverede meddelelse skal opbevares af dyrlægen i mindst 1 år.

§ 3

Fisk aflivet inden udløbet af den i § 2 nævnte tilbageholdelsestid må ikke overdrages med henblik på anvendelse til menneskeføde.

Stk. 2

Ved overdragelse af levende fisk, der er omfattet af en tilbageholdelsesfrist, jf. § 2, skal overdrageren give en skriftlig meddelelse til erhververen om den fastsatte tilbageholdelsestid.

§ 4

Veterinærdirektoratet kan fastsætte tilbageholdelsestider vedrørende de i § 1 nævnte stoffer.

Stk. 2

Veterinærdirektoratet fastsætter efter forhandling med Fiskeriministeriets Industritilsyn regler om udtagelse af stikprøver til kontrol med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse og om betaling for denne kontrol.

§ 5

Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 1-3 straffes med bøde.

Stk. 2

Bødeansvar for overtrædelse af §§ 1 og 3 kan pålæggges, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1988.

punkt_25 25. juni 1980, og efter forhandling med miljøministeren fastsættes:


Landbrugsministeriet, den 21. marts 1988, den 21. marts 1988

/LAURITS TØRNÆS M. Ginnerup-Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988
Bekendtgørelse om forebyggelse af lægemiddelrester i fisk til menneskeføde | TheLawyer.sh