Bekendtgørelse om lønmodtagernes bidragssatser for 1988 til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden
BEK nr 200 af 07/04/1988
§ 1
Det årlige bidrag er 541,44 kr. for lønmodtagere, for hvem der indbetales fuldt ATP-bidrag.
Bidraget for lønmodtagere med mindst 30 timers ugentlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver er 11,28 kr. pr. uge. For lønmodtagere med 20-29 timers ugentlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver er bidraget 7,52 kr., og for lønmodtagere med 10-19 timers ugenlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver er bidraget 3,76 kr.
For månedslønnede med mindst 130 timers månedlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver er bidraget 45,12 kr. pr. måned. For månedslønnede med 86 2/3-129 timers månedlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver er bidraget 30,08 kr. pr. måned, og for månedslønnede med 43 1/3-86 1/3 timers månedlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver er bidraget 15,04 kr. pr. måned.
For de lønmodtagergrupper, der er omhandlet i § 2, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (løsarbejdere), er bidraget pr. præsteret arbejdstime 0,28 kr.
For lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke kendes, udregnes det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen, efter tilsvarende regler som fastsat i § 4, stk. 1, c), i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 2
De anførte bidrag gælder fra begyndelsen af første lønningsuge efter 1. januar 1988, for månedslønnede dog fra 1. januar 1988, og opkræves kvartalsvis i overensstemmelse med bestemmelserne i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 201 af 7. april 1988 om Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden (Om beregning, opkrævning og indbetaling af lønmodtagerbidrag m.v.).
§ 3
Denne bekendtgørelse træder i kraft ved ved offentliggørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1988. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 667 af 30. september 1987.
pre_paragraph Denne bekendtgørelse fastsætter størrelsen af de bidrag, som lønmodtagere skal indbetale til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden for 1988. Bekendtgørelsen er udstedt i henhold til § 4 a i lov om en Arbejdsmarkedsuddannelsesfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 16. februar 1988.
Arbejdsministeriet, den 7. april 1988, den 7. april 1988
/Henning Dyremose Leif Chr. Hansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1988