Bekendtgørelse om Industriministeriets Erhvervsankenævn

Erhvervsankenævnet behandler klager over afgørelser, der er truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet eller af politimesteren, i København magistraten, i det omfang det er fastsat i:

1. lov om aktieselskaber,

1. lov om anpartsselskaber,

1. lov om erhvervsdrivende fonde,

1. lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.,

1. lov om handelsregistre, firma og prokura,

1. lov om banker og sparekasser m.v.,

1. lov om visse kreditinstitutter,

1. lov om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v.,

1. lov om investeringsforeninger,

1. lov om Københavns Fondsbørs,

1. lov om en værdipapircentral,

1. lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v.,

1. lov om forsikringsvirksomhed,

1. lov om tilsyn med pensionskasser,

1. lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og

1. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ankenævnet kan i øvrigt behandle klager over afgørelser, hvor der ved lov eller i henhold til lov er fastsat bestemmelse om klageadgang til nævnet.

Ankenævnet består af en formand, en eller flere næstformand og et antal sagkyndige, der beskikkes for en periode af 4 år.

Personer, der er fyldt 65 år, kan ikke beskikkes som medlemmer af nævnet.

Formandskabets og nævnets øvrige medlemmer kan genbeskikkes.

Formanden tilrettelægger ankenævnets arbejde, herunder arbejdet i dets sekretariat. Formanden drager omsorg for indkaldelse til møder, leder møder og sørger for, at arbejdet udføres på en hensigtsmæssig måde.

Formanden kan bemyndige en næstformand til at træde i sit sted, når formanden er forhindret.

Formanden bestemmer om, og i bekræftende fald på hvilken måde nævnets afgørelser skal offentliggøres.

Ved behandlingen og afgørelsen af en sag medvirker formanden eller en næstformand og 2 eller 4 sagkyndige.

Fordelingen af de enkelte sager mellem formanden og næstformænd bestemmes af formanden i samråd med næstformændene.

I sager, der efter stk. 2 er fordelt til en næstformand, varetager denne de beføjelser, der efter bekendtgørelsen er henlagt til formanden.

Formanden udpeger under hensyn til den enkelte sags beskaffenhed de sagkyndige, der skal deltage i sagens behandling og afgørelse, og bestemmer, om 2 eller 4 sagkyndige skal medvirke.

Forudsætter afgørelsen kendskab til kapitalmarkedsforhold, nationaløkonomi eller forsikringsmatematik, skal mindst en af de medvirkende sagkyndige udpeges blandt de sagkyndige, der har særligt kendskab til området.

Ankenævnets arbejdssprog er dansk.

Sagens forberedelse

Sagens forberedelse

Klage indgives skriftligt til Industriministeriets Erhvervsankenævn, sekretariatet, Kampmannsgade 1, 1604 København V.

Med klagen skal følge et gebyr på 2.000 kr. Sker dette ikke, og betales gebyret ikke inden en af formanden fastsat frist, afvises klagen.

Ankenævnet eller formanden på dets vegne kan afvise klager, der ikke er omfattet af nævnets kompetence, er indgivet for sent, eller som er indgivet af en, som ikke er klageberettiget.

Afvises en klage, tilbagebetales gebyret.

En klage har ikke opsættende virkning, medmindre dette er fastsat i anden lovgivning. Hvor særlige grunde taler derfor, kan ankenævnet eller formanden på dets vegne dog bestemme, at en klage tillægges opsættende virkning.

Ankenævnet eller formanden på dets vegne kan tillade en tredjemand eller en offentlig myndighed, der har en retlig interesse i udfaldet af en sag, at indtræde i sagen til støtte for klageren eller den indklagede myndighed.

Formanden kan bestemme, at en tredjemand eller en offentlig myndighed underrettes om en sag, der er indbragt for nævnet, således at der gives den pågældende mulighed for at anmode om tilladelse til at indtræde efter stk. 1.

Klagen forelægges for den indklagede myndighed, der tilbagesender klagen med en udtalelse og en redegørelse for sagens faktiske og retlige omstændigheder samt sagens dokumenter.

Ankenævnet eller formanden på dets vegne kan anmode klageren eller tredjemand, der er indtrådt i sagen efter § 10, om at tilvejebringe oplysninger, der skønnes at have betydning for sagens bedømmelse. Fremkommer sådanne oplysninger ikke inden en fastsat frist, kan nævnet tillægge dette virkning til skade for den pågældende.

Nævnet eller formanden på dets vegne kan i øvrigt indhente oplysninger, hvor det skønnes hensigtsmæssigt.

Klageren eller den, der er indtrådt i sagen efter § 10, skal gøres bekendt med den redegørelse, der er nævnt i § 11, stk. 1, og med det materiale, der i øvrigt er fremkommet i sagen, medmindre adgangen til aktindsigt er begrænset i anden lovgivning. De pågældende skal have lejlighed til at afgive en udtalelse.

Formanden kan beslutte, at der skal udveksles yderligere skriftlige indlæg og træffer bestemmelse om afslutning af den skriftlige forberedelse. Formanden kan bestemme, at den skriftlige forberedelse skal genoptages og formen herfor.

Sagens afgørelse

Sagens afgørelse

I sager, der behandles skriftligt, træffer ankenævnet afgørelse på grundlag af skriftlig votering, eventuelt i et møde. Formanden træffer bestemmelse herom.

Formanden kan bestemme, at en sag skal forhandles mundtligt.

Er der truffet bestemmelse om mundtlig forhandling, underrettes klageren, den indklagede myndighed og den, der er indtrådt i sagen efter § 10, om tid og sted for den mundtlige forhandling.

De i stk. 2 nævnte er berettigede til at møde sammen med eller ved advokat, revisor eller anden kyndig repræsentant, der har fuldmagt til at give møde. Formanden kan, hvis sagen efter sit indhold gør det ønskeligt, henstille, at der gives møde ved en repræsentant.

Formanden bestemmer formen for den mundtlige forhandling, herunder i hvilken rækkefølge de mødende skal have ordet, og hvornår forhandlingerne er afsluttet.

Offentligheden eller andre end de, der er nævnt i stk. 3, har ikke adgang til den mundtlige forhandling, medmindre der blandt de mødende er enighed om det, og formanden efter forhandling med nævnets medlemmer tillader det.

Ankenævnets afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal.

Er afgørelsen ikke truffet i enighed, skal afgørelsen indeholde mindretallets opfattelse.

Afgørelsen skal begrundes og tilstilles klageren, den indklagede myndighed og den, der er indtrådt i sagen.

Gives der klageren helt eller delvis medhold i den indbragte klage, eller ændrer den indklagede myndighed sin afgørelse i overensstemmelse med klagerens påstand, kan nævnet eller formanden på dets vegne træffe bestemmelse om hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte gebyr.

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Reglerne om gebyr finder anvendelse på klager, der er indgivet den 1. januar 1988 eller senere.

Industriministeriet, den 29. marts 1988, den 29. marts 1988

/NILS WILHJELM Charlotte Vindelin Nielsen/