Bekendtgørelse om uddannelsesstøtte

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) giver efter ansøgning uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende fra udgangen af den måned, hvori de fylder 18 år, hvis de er studieaktive og gennemgår en støtteberettigende uddannelse.

En uddannelsessøgende er studieaktiv, indtil det ved prøver eller på anden måde af uddannelsesinstitutionen konstateres, at den uddannelsessøgende ikke yder en studiemæssig indsats, der gør det muligt at gennemføre uddannelsen uden væsentlig overskridelse af den sædvanlige studietid.

En uddannelsessøgende under uddannelse i udlandet sørger for, at styrelsen får meddelelse om studieforløb, herunder studieaktivitet mindst een gang om året.

Arbejde, som er pålagt den uddannelsessøgende i henhold til styrelseslovgivningen, rådsarbejde eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, kan efter ansøgning sidestilles med studieaktivitet i indtil 1 år.

Styrelsen kan bestemme, at afgørelser om studieaktivitet træffes af uddannelsesinstitutionen.

En uddannelse i Danmark godkendes af styrelsen som støtteberettigende, når den:

1. er en offentlig anerkendt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse,

1. foregår ved en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution,

1. er tilrettelagt som heltidsundervisning og af mindst 3 måneders sammenhængende varighed, og

1. er ulønnet.

En uddannelse, der foregår i et andet nordisk land er støtteberettigende under samme betingelser som stk. 1, hvis den giver en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark eller indgår som en del af eller kan give adgang til en kompetencegivende uddannelse i Danmark.

En uddannelse i udlandet i øvrigt er støtteberettigende under samme betingelser som stk. 1 og 2, hvis en principielt tilsvarende uddannelse ikke findes i Danmark.

Studier i udlandet er støtteberettigende i normalt op til 2 år under samme betingelser som stk. 1, når de ville give adgang til uddannelsesstøtte, hvis de foregik i Danmark.

Ved prøveforberedende enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangsprøver og udvidede afgangsprøver, til højere forberedelseseksamen eller til lignende undervisning på tilsvarende niveau er kravet om heltidsundervisning opfyldt, hvis den uddannelsessøgende mindst deltager i 20 ugentlige undervisningstimer normalt på samme kursus.

En uddannelsessøgende, der alene deltager i undervisning på gymnasiale suppleringskursus, opfylder kravet om heltidsundervisning ved at deltage i mindst 16 ugentlige undervisningstimer. Deltager en uddannelsessøgende i mindre end 16 ugentlige undervisningstimer på gymnasiale suppleringskursus og samtidig i een eller flere af de i stk. 1 nævnte kursusformer, er kravet om heltidsundervisning opfyldt, hvis det samlede antal ugentlige undervisningstimer er mindst 20.

Styrelsen godkender en uddannelse, der består af lønnede og ulønnede perioder, som støtteberettigende i de ulønnede perioder af et støtteår, hvis de udgør mindst 1 sammenhængende måned. Er de lønnede perioder af et støtteår af mindre end 3 måneders varighed, er uddannelsen støtteberettigende i hele året.

Uddannelsessøgende kan ikke få uddannelsesstøtte, når de under uddannelse i udlandet får uddannelsesstøtte efter uddannelseslandets regler herom.

Uddannelsessøgende, der får hjæp til uddannelsen i henhold til reglerne i § 42, stk. 1, i lov om social bistand, kan ikke få studielån og statsgaranti for lån i et pengeinstitut.

Særlige bestemmelser for udlændinge

Særlige bestemmelser for udlændinge

Styrelsen giver uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, til uddannelser i Danmark, når

1. de tilhører det danske mindretal i Sydslesvig,

1. de den 6. marts 1946 var eller inden for de sidste 10 år før denne dato som islandske statsborgere har været bosat i Danmark,

1. de af Justitsministeriet er overgivet til Dansk Flygtningshjælp,

1. de sammen med deres forældre har taget fast ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år, eller

1. de er børn af statsborgere fra de europæiske fællesskabers andre medlemsstater, og forældrene enten er eller har været beskæftiget som lønmodtagere i Danmark eller udøver eller har udøvet virksomhed her i landet i henhold til fællesskabernes regler om etableringsret og udveksling af tjenesteydelser. Børnene skal være kommet til Danmark i forbindelse med forældrenes virksomhed her i landet og fortsat bo her.

Styrelsen kan i øvrigt give uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, til uddannelser i Danmark, når de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år eller derover med mindst halvtids erhvervsarbejde.

Med erhvervsarbejde sidestilles:

1. pasning af egne børn under 12 år,

1. praktikarbejde forud for en uddannelse,

1. registrerede perioder af arbejdsløshed eller arbejdsmarkedsuddannelse, dog ikke udover sammenlagt 1 år inden for det i stk. 1 nævnte tidsrum, eller

1. sygdomsperioder, der ikke afbryder ansættelsesforhold.

Hvis erhvervsarbejdet ikke har været sammenhængende eller ikke har ligget umiddelbart før ansøgningstidspunktet, har en uddannelsessøgende dog adgang til uddannelsesstøtte, hvis de mellemliggende perioder har været af følgende art:

1. registrerede perioder af arbejdsløshed og arbejdsmarkedsuddannelse ud over de i stk. 2, nr. 3, nævnte,

1. perioder, af tilsammen højst 6 måneders varighed, der er anvendt til gennemførelse af en uddannelse,

1. sygdomsperioder ud over de i stk. 2, nr. 4, omhandlede, eller

1. militærtjeneste i hjemlandet.

Styrelsen kan for andre udlændinge end statsborgere fra de øvrige nordiske lande se bort fra kravene i § 7 og § 8, hvis der foreligger ganske særlige tilknytningsforhold til Danmark. Familietilknytning i form af ægteskab med en dansk statsborger eller børn med en dansk statsborger kan indgå i vurderingen, men er ikke i sig selv udslaggivende.

Statsborgere fra de øvrige nordiske lande og uddannelsessøgende, som er udenlandske statsborgere, og som tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de under uddannelsen får støtte fra hjemlandet. Udlændinge i øvrigt har ikke ret til at få uddannelsesstøtte, hvis de gennemgår en uddannelse, der giver adgang til uddannelsesstøtte efter hjemlandets regler.

Uddannelsessøgende, der er omfattet af § 7, nr. 5, kan få uddannelsesstøtte til støtteberettigende uddannelser uden for Danmark under samme betingelser som danske statsborgere.

Tiden for støtte

Tiden for støtte

Uddannelsessøgende i videregående uddannelser kan højst få stipendium og studielån i indtil 1 år efter den sædvanlige studietids ophør.

Ved opgørelsen af studietiden for en igangværende uddannelse medregnes indskrivningsperioder ved tidligere afsluttede eller afbrudte, støtteberettigende videregående uddannelser, selvom der ikke har været ydet støtte.

Styrelsen kan bestemme, at støttetiden kan forlænges eller tidligere indskrivningsperioder ikke medregnes i studietiden på grund af sygdom, fødsel, aftjening af værnepligt, udførelse af videnskabeligt arbejde, rådsarbejde eller andre særlige forhold.

Afgørelser i henhold til stk. 3 kan efter styrelsens bestemmelse træffes af uddannelsesinstitutionen.

Uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988, har påbegyndt en videregående uddannelse kan få statsgaranti for lån i indtil 1 år ud over det tidsrum, for hvilket stipendiestøtte er eller kunne være opnået efter § 11. I forbindelse med afslutningen af en uddannelse kan garantien ydes i endnu højst 1 år.

Får en uddannelsessøgende lån efter stk. 1 i en del af støtteperioden, kan styrelsen godkende, at indtægten for denne periode ikke medregnes i egenindkomsten. De i lovens § 8 fastsatte beløb nedsættes forholdsmæssigt.

Afgørelser i henhold til stk. 1 kan efter styrelsens bestemmelse træffes af uddannelsesinstitutionen.

Beregning af støtte

Beregning af støtte

Støtteperioden er den del eller de dele af støtteåret, hvori den uddannelsessøgende er støtteberettiget, jf. lovens § 7. Uddannelsessøgende, som afslutter eller afbryder uddannelsen i juni måned, er dog støtteberettigede indtil støtteårets udgang.

Er støtteperioden kortere end støtteåret, nedsættes støttebeløbet forholdsmæssigt. De i lovens § 8 fastsatte beløb nedsættes tilsvarende. Støtte kan ikke fås for mindre end 1 måned.

Dele af støtteåret, der ligger forud for uddannelsens begyndelse eller efter dens ophør, indgår efter styrelsens bestemmelse ikke i støtteperioden.

En uddannelsessøgende er hjemmeboende, når vedkommende i folkeregistret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse.

En uddannelsessøgende, der bor på kostskole, skolehjem eller lignende, er udeboende, uanset med hvilken adresse vedkommende er tilmeldt folkeregistret.

Ved opgørelsen af egenindkomsten medregnes den uddannelsessøgendes samlede indkomst i støtteperioden, jf. § 13, stk. 1, uden fradrag (bruttoindkomst), uanset hvornår beløbet udbetales. Udenlandsk indkomst, der ikke er skattepligtig i Danmark, og indkomst på Færøerne og Grønland medregnes ligeledes.

I indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed kan fradrages udgifter, der er forbundet med at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Et eventuelt underskud fra virksomheden kan ikke modregnes i anden indkomst.

I opgørelsen fradrages stipendium efter lovens §§ 2 og 5, løbende udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, løbende udbetalinger fra børnepension, samt forældres bidrag til dækning af børns underhold. Endvidere fradrages legater, givet med uddannelsesformål for øje, renter af beløb opsparet i henhold til lov om uddannelsesopsparing, lejeværdi af egen bolig og tilskud til tilbagebetaling af statsgaranterede studielån i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning herom. Styrelsen kan godkende andre særlige fradrag.

I opgørelsen af nettoformuen i henhold til lovens § 8, stk. 2, medregnes den uddannelsessøgendes formue på Færøerne, i Grønland og i udlandet. Formue i fast ejendom opgøres på grundlag af ejendomsværdien med eventuel årsregulering/årsomvurdering pr. 31. december forud for støtteåret. I opgørelsen af nettoformuen fradrages engangsudbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, samt beløb opsparet i henhold til lov om uddannelsesopsparing. Styrelsen kan godkende andre særlige fradrag. Styrelsen kan endvidere bestemme, at båndlagt kapital fradrages ved opgørelsen af nettoformuen.

Hvis netteformuen er ændret væsentligt ved støtteperiodens begyndelse, jf. § 13, stk. 1, kan styrelsen efter ansøgning opgøre nettoformuen på dette tidspunkt, jf. dog stk. 4, 2. pkt.

Er betingelserne for en forhøjelse af egenindkomstgrænsen på grund af egne børn, jf. lovens § 8, stk. 1, tilstede i en del af støtteperioden, gives forhøjelsen for hele støtteperioden.

Når egenindkomsten er højere end fribeløbet, jf. lovens § 8, stk. 1, nedsættes stipendium og studielån med det overskydende beløb. Nedsættelsen sker med halvdelen i stipendium og halvdelen i studielån, så længe der er både stipendium og studielån. Derefter sker nedsættelsen krone for krone i stipendium eller studielån alene.

Supplerende studielån til 18-årige uddannelsessøgende i medfør af lovens § 9, stk. 4, nedsættes altid først krone for krone med det beløb, egenindkomsten overstiger fribeløbet. Når der ikke er mere supplerende lån, sker nedsættelsen efter reglerne i stk. 1.

Nedsættelse efter stk. 1 og 2 sker altid, som om der er søgt størst muligt studielån.

For uddannelsessøgende, der ikke er fyldt 19 år, beregnes stipendium på grundlag af den uddannelsessøgendes egenindkomst og af forældrenes socialindkomst for 1988 med et tillæg på 6,6 pct., jf. lovens §§ 9 og 9 a.

Styrelsen kan efter ansøgning fastsætte et andet beregningsgrundlag end forældrenes socialindkomst, hvis forældrenes bruttoindkomst, på grund af længerevarende arbejdsløshed, langvarig sygdom, konkurs, betalingsstandsning eller andre særlige forhold, eller forældrenes overgang til pension eller efterløn, er faldet væsentligt i forhold til den bruttoindkomst, som indgår i socialindkomsten. Dette beregningsgrundlag fastsættes for den del af støtteperioden, der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen, på grundlag af forældrenes forventede bruttoindkomst i perioden og efter styrelsens bestemmelse med de fradrag, tillæg og den formue, som indgår i socialindkomsten. Fradrag og tillæg forhøjes med 6,6 pct. Formueændringer vil ikke i almindelighed give anledning til ændringer i grundlaget for støtteberegningen.

Er betingelserne for søskendefradrag i henhold til lovens § 9, stk. 2, opfyldt i en del af støtteperioden, gives fradraget for hele støtteperioden.

Forældrenes socialindkomster sammenlægges, når begge forældre lever, er gift med hinanden og ikke separerede.

Er forældrene ikke gift med hinanden, eller er de separeret, tages kun socialindkomsten for den af forældrene, der senest har haft forældremyndigheden alene, i betragtning. Har ingen af forældrene haft forældremyndigheden alene, tages socialindkomsten i betragtning for den af forældrene, den uddannelsessøgende ved støtteperiodens begyndelse er nærmest knyttet til.

Lever kun den ene af forældrene, kan styrelsen se bort fra dennes socialindkomst, hvis det godtgøres, at den uddannelsessøgende gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med denne, og støtte har været eller ville være blevet tildelt på grundlag af afdødes socialindkomst.

Styrelsen beregner indkomst for forældre, der i indkomståret 1986 var bosat på Færøerne eller i Grønland. Indkomsten fastsættes på grundlag af forældrenes formue og skattepligtige indkomst i indkomståret med tillæg på 6,6 pct., for Færøerne med fradrag af private renteudgifter med tillæg på 6,6 pct.

For forældre, der i det i stk. 1 nævnte indkomstår var bosat i udlandet med formue og indkomst, der ikke er skattepligtig i Danmark, fastsættes et støtteberegningsgrundlag efter principperne for dannelse af socialindkomsten for 1988 med et tillæg på 6,6 pct. Det samme gælder, hvis forældrene i indkomståret havde skattefri indtægter i Danmark eller i udlandet.

Den uddannelsessøgende skal give de oplysninger om forældrenes indkomst og formue, der er nødvendige for fastsættelsen af indkomstgrundlaget.

Indtægter m.v. i udenlandsk valuta omregnes til danske kroner på grundlag af et gennemsnit af de valutakurser, der er noterede i København i indkomståret.

Har en uddannelsessøgende fået hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter, nedsættes stipendiebeløbet med 13.800 kr. årligt for gratis kost og logi og med 6.300 kr. årligt for gratis kost alene.

Ansøgning om og udbetaling af støtte

Ansøgning om og udbetaling af støtte

En uddannelsessøgende kan ansøge om uddannelsesstøtte for højst et støtteår ad gangen. Ansøgningsskema afleveres til uddannelsesinstitutionen senest den 1. maj i støtteåret.

En uddannelsessøgende kan i løbet af støtteåret søge om ændring af tildelt støtte. Ansøgning afleveres på særligt skema til uddannelsesinstitutionen senest den 1. juni i støtteåret.

Ændring kan søges, hvis:

1. den uddannelsessøgende bliver udeboende,

1. der sker en væsentlig ændring af forholdene for forældrene til en uddannelsessøgende under 19 år, jf. § 18, stk. 2 og 3, og § 19, eller hvis skattevæsenet ændrer forældrenes socialindkomst,

1. den uddannelsessøgende forventer en egenindkomst, som er væsentlig ændret i forhold til den, der er forudsat ved ansøgning om støtte,

1. den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for forhøjelse af egenindkomstgrænsen efter § 16,

1. den uddannelsessøgendes hele eller delvise fritagelse for betaling af opholdsudgifter bortfalder, eller

1. den uddannelsessøgende ønsker at supplere tidligere tildelt stipendium med studielån.

Uddannelsessøgende ved uddannelser i udlandet skal aflevere ansøgningsskema, jf. § 22 og § 23, direkte til styrelsen.

Stipendier og studielån udbetales forud i månedlige rater på postgirokonto eller til konto i pengeinstitut i Danmark. Første rate af studielån udbetales dog tidligst, når lånebeviset er underskrevet og modtaget i styrelsen.

Et lånetilsagn bortfalder normalt, hvis lånebeviset ikke er tilbagesendt til styrelsen senest den 10. juni i støtteåret.

Stipendium, der udgør mindre end 1.200 kr. for et helt støtteår, udbetales ikke. Det samme gælder studielån og statsgaranti til optagelse af lån i pengeinstitutter.

Regulering af stipendium og studielån og tilbagebetaling af for

Regulering af stipendium og studielån og tilbagebetaling af for

Stipendium reguleres, hvis den uddannelsessøgende i støtteperioden:

1. fylder 19 år,

1. bliver hjemmeboende i stedet for udeboende, eller udeboende i stedet for hjemmeboende, eller

1. opnår hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter.

Regulering sker fra udgangen af den måned, hvor ændringen er sket. Ved flytning den 1. i en måned regnes ændringen fra denne dato.

Lån, der er ydet i medfør af lovens § 9, stk. 4, ophører fra udgangen af den måned, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år.

Stipendium og studielån bortfalder, hvis den uddannelsessøgende i støtteperioden:

1. afslutter eller afbryder uddannelsen,

1. får orlov,

1. får løn i perioder som led i uddannelsen, uden at dette er oplyst i ansøgningen, jf. dog § 5,

1. får anden offentlig støtte, som udelukker uddannelsesstøtte helt eller delvis,

1. erklæres ikke-studieaktiv, eller

1. ikke længere gennemgår en heltidsuddannelse.

Stipendium og studielån bortfalder fra den 1. i en måned, hvis ændringens sker fra dette tidspunkt og ellers fra månedens udgang. Bortfald efter stk. 1, nr. 4 og 5, sker efter styrelsens nærmere bestemmelse.

Stipendium og studielån, der er udbetalt for perioden efter, at de i § 27 nævnte ændringer får virkning, skal tilbagebetales og forrentes efter reglerne i lovens § 13.

Stipendium, studielån og statslån, der skal tilbagebetales i henhold til § 28 og lovens § 12, stk. 2 og 4, skal tilbagebetales straks.

Styrelsen kan bestemme, at gælden tilbagebetales over en periode, der normalt ikke må overstige 5 år. Perioden fastsættes under hensyn til gældens størrelse. Flere krav om tilbagebetaling opgøres samlet, selvom kravene vedrører flere støtteår. Den månedlige ydelse kan kun i særlige tilfælde være mindre end 200 kr.

Styrelsen kan bestemme, at den uddannelsessøgende skriftligt anerkender gælden, herunder dens tilblivelse og størrelse. Styrelsen kan endvidere bestemme, hvorledes indbetalte beløb fordeles på renter, hovedstol og eventuelle omkostninger.

Stk. 2 og 3 finder også anvendelse på tilbagebetaling af gæld opstået før 1. august 1988.

Tilbagebetaling af studielån og statslån, der er tildelt i årene

Tilbagebetaling af studielån og statslån, der er tildelt i årene

Tilbagebetaling af studielån og statslån begynder 1 år efter uddannelsestidens ophør, dog tidligst 1. august.

Uddannelsestiden er det tidsrum, en uddannelsessøgende gennemgår offentlig anerkendte uddannelser, ulønnede eller lønnede, af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og tilrettelagt på heltidsbasis. Uddannelsestiden betragtes ikke som ophørt, når den uddannelsessøgende inden for 15 måneder efter, at en uddannelse er afsluttet, påbegynder en anden uddannelse, som kan medregnes i uddannelsestiden. Tilsvarende gælder, når en afbrudt uddannelse genoptages inden for den nævnte frist.

Styrelsen kan bestemme, at en låntagers uddannelsestid skal betragtes som ophørt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv, selvom uddannelsen ikke er afsluttet eller afbrudt.

Styrelsen fastsætter på lånebeviset, i hvilke tilfælde gælden forfalder til omgående indfrielse. På lånebeviset fastsættes endvidere vilkår om lånets tilbagebetaling og eventuel tvangsinddrivelse, herunder om indbetalte beløbs fordeling på renter, hovedstol og eventuelle omkostninger.

Tilbagebetaling af studielån og statslån med påløbne renter sker med lige store ydelser hver anden måned.

Betalingen sker over en periode, der fastsættes på grundlag af gældens størrelse. Perioden udgør mindst 7 år og højst 15 år. Ydelsen skal udgøre mindst 200 kr.

Styrelsen kan efter ansøgning give lempelser i tilbagebetalingsvilkårene eller give udsættelse med tilbagebetaling, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen.

Statsgaranti for lån i pengeinstitutter

Statsgaranti for lån i pengeinstitutter

Låntager træffer inden for støtteperioden aftale med et pengeinstitut om oprettelse af lånet. Gældsbeviset skal normalt være underskrevet senest 1 måned efter udstedelse af garantierklæringen.

Der må normalt ikke ske udbetaling på et lån, når betingelserne for støtte i henhold til lovens § 7 ikke længere er opfyldt, jf. § 6, stk. 2.

Styrelsen fastsætter fremgangsmåden ved oprettelse af lånet samt ved misligholdelse og godkender de formularer, der anvendes ved oprettelse og tilbagebetaling af lånet.

Tilbagebetaling i henhold til lovens § 17, stk. 1, nr. 1, udsættes, hvis låntager senere påbegynder eller genoptager en offentlig anerkendt uddannelse, ulønnet eller lønnet, af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og tilrettelagt på heltidsbasis.

Styrelsen kan efter ansøgning udsætte tilbagebetalingen, hvis låntager, på grund af arbejdsløshed, sygdom, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder, ikke kan indgå en tilbagebetalingsordning.

Styrelsen kan bestemme, at tilbagebetalingen skal begynde før det i lovens § 17, stk. 1, nr. 1, fastsatte tidspunkt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv. Garantien ophører i så fald senest 15 år efter, at tilbagebetaling skal påbegyndes.

Afvigelser fra tilbagebetalingsaftalen kan efter styrelsens bestemmelse aftales mellem låntager og pengeinstituttet, jf. dog lovens § 17, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelserne i lovens § 16, stk. 2, og § 17, stk. 1, nr. 1, om tidspunktet for påbegyndelsen af tilbagebetalingen af statsgaranterede lån og om garantiperiodens ophør finder også anvendelse for statsgaranterede lån optaget efter den tidligere uddannelsesstøttelovgivning.

Pengeinstituttet afgiver årligt inden den 1. februar til styrelsen en opgørelse over hver låntagers statsgaranterede studiegæld pr. 31. december i det foregående kalenderår. Indberetningen skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling, og skal for hver studielånskonto, låntager har i pengeinstituttet, indeholde oplysning om:

1. pengeinstituttets registreringsnummer,

1. låntagers personnummer,

1. låntagers kontonummer,

1. saldoen pr. 31. december og de tilskrevne renter i kalenderåret, samt

1. om der er indgået aftale om studiegældens tilbagebetaling.

Oplysningspligt

Oplysningspligt

En uddannelsessøgende skal straks give oplysning, når den uddannelsessøgende i støtteperioden:

1. afbryder uddannelsen eller afslutter uddannelsen, uden at det fremgår af ansøgningen,

1. får orlov,

1. får en lønnet periode som en del af uddannelsen, uden at det fremgår af ansøgningen, jf. dog § 5,

1. bliver hjemmeboende,

1. får tildelt anden offentlig støtte, som udelukker uddannelsesstøtte helt eller delvis,

1. opnår hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter, eller

1. ikke længere gennemgår en heltidsuddannelse.

Oplysninger skal gives til styrelsen eller til uddannelssesinstitutionen efter styrelsens nærmere bestemmelse.

Uddannelsessøgende, der har fået studielån, statslån eller statsgaranteret lån, skal give styrelsen meddelelse om uddannelsens afslutning eller afbrydelse.

Administration m.v.

Administration m.v.

Styrelsen varetager administrationen af statslån, der er ydet efter den tidligere uddannelsesstøttelovgivning. Lån ydet i henhold til lov nr. 262 af 4. januar 1970 forrentes med 1 pct. over diskontoen. Forrentningen begynder normalt fra det tidspunkt, den uddannelsessøgende ikke længere anses for berettiget til at opnå uddannelsesstøtte, herunder statsgaranti for lån i pengeinstitutter. Tilbagebetalingen begynder normalt et år efter uddannelsens afslutning eller afbrydelse, jf. reglerne i § 30, stk. 2 og 3.

Styrelsen fastsætter frister for indbetalinger og meddelelser og udarbejder skemamateriale. Styrelsen kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for støttetildeling, kontrol af egenindkomst, tilbagebetaling af lån m.v. og administrationen i øvrigt.

Styrelsen fastsætter, i hvilket omfang oplysninger skal gives skriftligt.

Styrelsen fastsætter regler for den enkelte uddannelsesinstitutions bistand ved støttetildelingen.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1988.

Bestemmelsen i lovens § 13, stk. 2, er trådt i kraft fra den 1. august 1987.

Bekendtgørelse nr. 159 af 31. marts 1987 om uddannelsesstøtte ophæves.

Undervisnings- og forskningsministeriet, den 29. marts 1988, den 29. marts 1988

/BERTEL HAARDER Jørgen Verner/