Bekendtgørelse om afgivelse af visse importoplysninger i forbindelse med den fælles markedsordning for fiskerivarer
BEK nr 211 af 06/04/1988
§ 1
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder for fiskerivarer, der importeres fra tredjelande, og som er omfattet af en af Det europæiske økonomiske Fællesskab fastsat referencepris.
Bestemmelserne omfatter dog alene varer med toldmæssig status »T 1«, som angives til fri omsætning inden for EF.
Bestemmelserne gælder ikke for fiskerivarer, der landes fra fiskerfartøjer.
§ 2
I forbindelse med fortoldning af varer omfattet af § 1 skal varemodtageren eller dennes repræsentant afgive oplysninger om mængde og værdi for den enkelte vareart, for hvilken der er fastsat en referencepris.
§ 3
Nærmere bestemmelser om de for fiskerivarer gældende ordninger meddeles i vejledninger, der udsendes af Fiskeriministeriet.
§ 4
Med bøde straffes den, der overtræder bestemmelserne i § 2.
Er overtrædelsen efter stk. 1 begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 6, stk. 6 i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m.v. pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 5
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. maj 1988.
pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 1, § 3, § 6 stk. 2 og stk. 4 og § 7 i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerivarer m.v, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 25. september 1986, fastsættes:
Fiskeriministeriet, den 6. april 1988, den 6. april 1988
/LARS P. GAMMELGAARD Nils Trampe/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1988