TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ydelse af produktionsrestitution for de olivenolier, der benyttes til fremstilling af fiskekonserves

BEK nr 229 af 22/01/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører ydelse af produktionsrestitution for de olivenolier, der benyttes til fremstilling af fiskekonserves i henhold til Det europæiske økonomiske Fællesskabs bestemmelser herom, jfr. forordningerne nr. 136/66 af 22. september 1966 nr. 591/79 af 26. marts 1979 og nr. 1963/79 af 6. september 1979 med senere ændringer.

Stk. 2

EF-Direktoratet udsender vejledning om gældende bestemmelser for ydelse af produktionsrestitution. Fiskeriministeriets Industritilsyn foretager kontrol med overholdelse af ordningens bestemmelser.

§ 2

Ansøgere om produktionsrestitution skal forholde sig i overensstemmelse med de bestemmelser, som EF-Direktoratet fastsætter i den i § 1, stk. 2, nævnte vejledning.

§ 3

Fiskeriministeriets Industritilsyn eller fiskerikontrollen på industritilsynets vegne er som led i kontrollen med, at grundlaget for udbetaling af produktionsrestitutionen er til stede, berettiget til uden erstatning at udtage prøver af varerne samt til at efterse virksomhedens varebeholdning, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, optegnelser og bilag samt korrespondance.

Stk. 2

Det påhviler virksomheden at yde den bistand, der er nødvendig for foretagelse af eftersyn og kontrol efter stk. 1.

§ 4

Produktionsrestitutionen udbetales af EF-Direktoratet, når Fiskeriministeriets Industritilsyn har kontrolleret overensstemmelsen mellem den i ansøgningen angivne mængde olie og den, der faktisk er benyttet.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 452 af 6. september 1976.

pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 6, § 7 og § 16 i lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. fastsættes:


Landbrugsministeriet, den 22. januar 1988, den 22. januar 1988

/LAURITS TØRNÆS Jørgen Skovgaard Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988