Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private
BEK nr 234 af 15/04/1988
§ 1
En kommunalbestyrelse kan bestemme, at der skal betales gebyr i forbindelse med meddelelse af ejendomsoplysninger til private. Dette gælder også, hvor den private skal anvende oplysningerne i forbindelse med afholdelse af tvangsauktion. Gebyret kan højst udgøre 400 kr.
Der skal ikke betales gebyr for oplysninger, som kommunen som rettighedshaver skal afgive til brug for udarbejdelse af salgsopstilling og tvangsauktionsvilkår, jf. retsplejelovens § 562, stk. 3, og § 569.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at forespørgsler om ejendomsoplysninger skal ske ved anvendelse af et særligt skema.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.
pre_paragraph I medfør af § 30 A i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 5. september 1986, som ændret ved lov nr. 270 af 13. maj 1987, fastsættes:
Indenrigsministeriet, den 15. april 1988, den 15. april 1988
/THOR PEDERSEN Ib Jensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1988