Bekendtgørelse om Kystinspektoratets beføjelser
BEK nr 236 af 18/04/1988
§ 1
Tilladelse i henhold til § 16, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse meddeles af Kystinspektoratet.
§ 2
Tilladelse til anbringelse af kabler og rørledninger meddeles med de i § 3 angivne undtagelser af Kystinspektoratet.
§ 3
Kystinspektoratet kan ikke meddele tilladelse til anbringelse af:
a) Ledninger, hvori der fremføres olie fra dennes indvindingssted.
b) Ledninger, hvori der fremføres naturgas.
c) Ledninger for fjernvarmeforsyning.
d) Kabler og luftledninger for stærkstrømsforsyning.
§ 4
En af Kystinspektoratet truffet afgørelse kan påklages til Trafikministeriet.
En afgørelse kan påklages af den, som har fået afslag på en ansøgning om en tilladelse, eller som har fået en tilladelse, men ønsker de for denne fastsatte vilkår efterprøvet. En afgørelse kan endvidere påklages af en offentlig myndighed eller en privat, der under sagens behandling over for Kystinspektoratet har fremsat indsigelser eller forslag om vilkår, som Kystinspektoratet ikke har taget hensyn til ved udfærdigelse af en tilladelse.
Klage i henhold til stk. 2, 2. pkt., skal være Trafikministeriet i hænde senest 4 uger efter tilladelsens dato.
§ 5
Udfærdiger Kystinspektoratet en tilladelse, hvorved en indsigelse eller bemærkning ikke tages til følge, får tilladelsen først gyldighed, når klagefristen i henhold til § 4, stk. 3, er udløbet og påklage ikke sket.
Det skal fremgå af en tilladelse, om bestemmelsen i stk. 1 gælder for den.
§ 6
Kystinspektoratet skal i hvert enkelt tilfælde gøre vedkommende opmærksom på reglerne i § 4.
§ 7
Trafikministeriet kan på ethvert tidspunkt bestemme, at en sag skal fremsendes til afgørelse af ministeriet.
Kystinspektoratet kan efter eget skøn undlade at træffe afgørelse i en sag og fremsende den til afgørelse af Trafikministeriet.
§ 8
Bekendtgørelse nr. 451 af 17. oktober 1980 om anbringelse af høfder og andre kystsikringsanlæg, kabler og rørledninger på søterritoriet ophæves.
§ 9
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1988.
pre_paragraph I medfør af § 19 i lov nr. 108 af 5. marts 1988 om kystbeskyttelse og i medfør af statens højhedsret over søterritoriet, jf. § 20, stk. 2, i nævnte lov, fastsættes:
Trafikministeriet, den 18. april 1988, den 18. april 1988
/FRODE NØR CHRISTENSEN F. Reidar Jørgensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1988