Bekendtgørelse om beregning og udbetaling af dagpenge til lønmodtagere i arbejdsturnus med skiftende ugentlig arbejdstid

For lønmodtagere, beskæftiget i en på forhånd fastlagt arbejdsturnus med skiftende arbejdstid pr. uge, beregnes dagpenge i arbejdsgiverperioden og i de første 12 uger efter arbejdsgiverperiodens udløb på grundlag af den gennemsnitlige timefortjeneste i den nærmest forudgående hele turnusperiode.

Dagpengene udgør 90 pct. af indtægtsgrundlaget efter § 1 og kan pr. uge ikke overstige det efter lovens § 10 fastsatte højeste beløb (ugemaksimum).

Når arbejdstiden i enkelte uger i turnusperioden overstiger normaltimetallet pr. uge ved fuldtidsbeskæftigelse, gælder det i stk. 1 nævnte højeste beløb (ugemaksimum) ikke, men dagpengene pr. arbejdstime kan ikke udgøre mere end et højeste beløb (timemaksimum), som fastsættes på grundlag af dagpengenes højeste beløb efter lovens § 10 (ugemaksimum) og det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden.

Dagpengene udbetales for de arbejdstimer, som lønmodtageren i arbejdsgiverperioden og i de første 12 uger efter arbejdsgiverperiodens udløb har mistet som følge af sygefravær.

Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende med virkning fra den 1. april 1988.

Samtidig ophæves Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 469 af 21. oktober 1980.

pre_paragraph Efter § 9, stk. 2 og § 10, stk. 4 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel jf. lovbekendtgørelse nr. 949 af 23. december 1986, som ændret ved lov nr. 872 af 23. december 1987 og lov nr. 165 af 23. marts 1988 fastsættes:

Sikringsstyrelsen, den 28. marts 1988, den 28. marts 1988

/F. B. Svarrer Jørgen Møller/