Bekendtgørelse om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

Patientklagenævnet behandler klager over den faglige virksomhed, der udøves af de personer, der er omfattet af Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 822 af 11. december 1987 om persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed samt om klagevejledning i statsamterne. Nævnet behandler dog ikke klager, for hvilke der i øvrigt i lovgivningen er foreskrevet en særlig klageadgang.

Patientklagenævnet behandler desuden de sager, som Sundhedsstyrelsen på eget initiativ indbringer for nævnet med henblik på kritik eller anden sanktion overfor personer indenfor sundhedsvæsenet, jf. lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. (centralstyrelsesloven).

Patientklagenævnet består af en formand og 2 næstformænd samt et antal beskikkede medlemmer, som udpeges efter reglerne i § 16 i centralstyrelsesloven.

Ved afgørelsen af den enkelte sag skal nævnet sammensættes af

1. formanden eller een af næstformændene,

1. 2 lægmandsmedlemmer efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 3, heraf 1 beskikket efter bestemmelsens nr. 1) -3) og 1 beskikket efter nr. 4), og

1. 2 fagligt uddannede medlemmer efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 4, afhængig af sagens faglige karakter.

Nævnet kan efter formandens bestemmelse fungere i afdelinger.

Spørgsmål af almindelig interesse for nævnets virksomhed drøftes og besluttes efter formandens bestemmelse på et fællesmøde.

Fællesmødet består af formanden, de 2 næstformænd, 4 medlemmer efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 3, nr. 1) -3), 4 medlemmer efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 3, nr. 4) og 8 medlemmer efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 4. Formanden afgør, hvilke medlemmer der indkaldes til et fællesmøde afhængig af sagens faglige karakter.

Det påhviler desuden formanden at indkalde det samlede nævn til et årligt møde, hvor spørgsmål af almindelig interesse for nævnets virksomhed drøftes.

Sundhedsministeriet udpeger efter forhandling med nævnets formand en sekretær for nævnet som samtidig leder nævnets sekretariat. Sundhedsministeriet stiller den fornødne sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.

Forberedelse af sagerne

Forberedelse af sagerne

De i § 1 nævnte klager sendes til Patientklagenævnet af klageren eller af den myndighed, som har modtaget en klage, der hører under Patientklagenævnet. Formanden, eller den han bemyndiger dertil, behandler straks spørgsmålene, om sagen falder indenfor nævnets kompetenceområde, om klageren har den fornødne retlige interesse i sagen samt om den i centralstyrelseslovens § 22 fastsatte frist for at indgive klage er overholdt, eller om det skal indstilles til nævnet, at der ses bort fra fristen.

Klageren samt andre, der har berettiget interesse i at få kendskab til klagen, orienteres skriftligt af sekretariatet om, at klagen er modtaget, at den sendes til udtalelse i Sundhedsstyrelsen, at de implicerede sundhedspersoner vil få sagen forelagt, og at klageren senere vil modtage en afgørelse i sagen fra Patientklagenævnet.

Sekretariatet sender sagen til Sundhedsstyrelsen og kan i denne forbindelse efter aftale med formanden angive, hvilke spørgsmål som særligt ønskes undersøgt eller vurderet. Sundhedsstyrelsen iværksætter en undersøgelse af klagen. Sagen kan i denne forbindelse forelægges for Retslægerådet.

Fremkommer der ved Sundhedsstyrelsens undersøgelser af sagen nye og væsentlige oplysninger, forelægger Sundhedsstyrelsen disse for sagens parter til udtalelse.

Når Sundhedsstyrelsens undersøgelser er afsluttet, sendes sagen til nævnet, bilagt alle sagens akter og en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. Udtalelsen skal indeholde en faglig og juridisk/administrativ vurdering af sagen herunder en redegørelse for de faktiske forhold, der er tillagt betydning ved Sundhedsstyrelsens vurdering af sagen samt et forslag til hvilken sanktion, der efter Sundhedsstyrelsens opfattelse eventuelt bør komme på tale.

Nævnet kan anmode Sundhedsstyrelsen om at foretage yderligere undersøgelser.

Sundhedsstyrelsen kan, hvor forholdene taler derfor, med forudgående underretning af nævnet straks ved modtagelsen af sagen overgive denne til politimæssig efterforskning.

Fremsættes der, medens en klage er til udtalelse i Sundhedsstyrelsen, begæring om aktindsigt, træffer Sundhedsstyrelsen afgørelse om begæringen skal imødekommes. Sundhedsstyrelsens afgørelse om aktindsigt kan indbringes for nævnet.

De personer, der er omfattet af Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 822 af 11. december 1987, skal efter anmodning meddele Sundhedsstyrelsen enhver oplysning til brug for behandlingen af sagen.

Afholdelse af møder m.v.

Afholdelse af møder m.v.

Formanden eller vedkommende næstformand afgør, hvilke medlemmer efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 3 og stk. 4, der skal indkaldes til nævnets møder. Formanden eller vedkommende næstformand afgør endvidere, inden for hvilket fagligt område eller områder medlemmer efter § 16, stk. 4, skal deltage.

Det skal ved indkaldelsen til nævnsmøderne tilstræbes, at opgaverne fordeles ligeligt såvel mellem formanden/næstformændene som mellem de enkelte medlemmer.

Formanden eller vedkommende næstformand tilrettelægger i øvrigt den del af nævnets arbejde, som vedkommende er ansvarlig for, fastsætter tid og sted for møderne og leder nævnets møder.

Vedrører en sag flere faglige områder, deltager de fagligt uddannede medlemmer alene ved afgørelsen af de delspørgsmål, som vedrører de pågældendes eget fagområde.

Formanden eller den han bemyndiger hertil kan bestemme, at sager af hastende karakter behandles forud for tidligere indkomne sager.

Nævnet indkaldes til møde med mindst 7 dages varsel, bilagt dagsorden, hvoraf det fremgår, hvilke sager der kommer til behandling på mødet.

Til hvert dagsordenspunkt sender sekretariatet efter formandens eller vedkommende næstformands bestemmelse kopi af Sundhedsstyrelsens udtalelse, det øvrige sagsmateriale, sekretariatets bemærkinger og eventuelt en indstilling til nævnet om, hvorledes sagen bør afgøres.

Nævnet udøver sin virksomhed i møder, jf. dog stk. 2. Nævnet er beslutningsdygtigt, når formanden eller vedkommende næstformand og 2 af nævnets andre medlemmer, heraf 1 medlem beskikket efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 3, og 1 medlem beskikket efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 4, er til stede.

Formanden, vedkommende næstformand eller den de bemyndiger dertil, kan bestemme, at sager kan afgøres ved forenklet mødebehandling. Sagen udsendes i så fald til medlemmerne med indstilling om afgørelsen og kan kun kræves drøftet på mødet, hvis et medlem giver sekretariatet meddelelse herom, senest 2 hverdage før det fastsatte møde.

Nævnet kan på et fællesmøde, jf. § 4, stk. 1, bemyndige formanden til at træffe afgørelse i sager, som efter den af nævnet fulgte praksis ikke skønnes at give anledning til tvivl.

Nævnets møder er ikke offentlige. Nævnets formand eller vedkommende næstformand kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, bestemme, at særligt sagkyndige eller andre kan deltage uden stemmeret ved nævnets behandling af sager.

Afgørelser m.v.

Afgørelser m.v.

Nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens/næstformændenes stemme udslaggivende.

Nævnets afgørelser indføres i en beslutningsprotokol, som underskrives af formanden/næstformanden. Et medlem kan kræve tilført protokollen en kort begrundelse for sit standpunkt.

Nævnets afgørelser udfærdiges skriftligt, med begrundelse og uden angivelse af mindretalsvota. Afgørelsen underskrives af formanden, vedkommende næstformand eller den, der bemyndiges hertil.

Nævnets afgørelse sendes til klageren samt den person, hvis faglige virksomhed, der er klaget over. Kopi af nævnets afgørelse sendes til Sundhedsstyrelsen, myndigheder, der er arbejdsgiver eller lignende i forhold til den eller de berørte personer indenfor sundhedsvæsenet samt efter omstændighederne til andre med berettiget interesse.

Afgørelser, der er af principiel betydning og egnet som vejledning om nævnets praksis, offentliggøres ved formandens foranstaltning, efter omstændighederne uden angivelse af navne på sagens parter.

Nævnets afgørelser kan have følgende indhold:

1. at nævnet ikke finder grundlag for kritik af den virksomhed, som er udøvet af den pågældende sundhedsperson,

1. at nævnet giver udtryk for kritik af den virksomhed, som er udøvet af den pågældende sundhedsperson, i form af en beklagelse, misbilligelse eller lignende,

1. at nævnet finder, at en begæring om aktindsigt i en sygehusjournal bør imødekommes,

1. at nævnet anmoder anklagemyndigheden om tiltalerejsning for overtrædelse af autorisationslovgivningen, borgerlig straffelov m.v. med straf af bøde, hæfte eller højere straf,

1. at nævnet afviser en realitetsbehandling af sagen, dels hvor sagen er uden indhold, dels hvor der tidligere er taget endelig stilling til klagen og endelig med henvisning til den forældelsesregel på 2 år, som er indeholdt i centralstyrelsesloven.

Patientklagenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Fremkommer der i en sag, som er afgjort af nævnet, nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, kan nævnet tage sagen op til fornyet behandling og afgørelse.

Forskellige bestemmelser

Forskellige bestemmelser

Der påhviler nævnets medlemmer tavshedspligt.

Nævnet afgiver en årlig redegørelse til sundhedsministeren om sin virksomhed. Redegørelsen behandles på det i § 4, stk. 3, omhandlede møde og besluttes i øvrigt efter formandens nærmere bestemmelse, eventuelt på et fællesmøde indkaldt efter § 4, stk. 2.

Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.

Sundhedsministeriet, den 19. april 1988, den 19. april 1988

/Agnete Laustsen Steen Loiborg/