TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om retten til arbejdsløshedsdagpenge for medlemmer, som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed

BEK nr 260 af 28/04/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter medlemmer, der alene eller sammen med andre udøver selvstændig erhvervsvirksomhed som bibeskæftigelse regelmæssigt og mere end midlertidigt.

Stk. 2

Selvstændig erhvervsvirksomhed kan anses for bibeskæftigelse, hvis udøvelsen er forenelig med lønarbejde i normalt omfang som fuldtids- eller deltidsforsikret.

Stk. 3

Et medlem, der forud for lønarbejdet har haft den selvstændige erhvervsvirksomhed som sin hovedbeskæftigelse, skal tillige opfylde betingelserne i § 5 i direktoratets bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Dagpengeret

§ 2

Retten til dagpenge for et medlem, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at

  1. medlemmet er aktivt arbejdssøgende til lønarbejde i normalt omfang som fuldtids- eller deltidsforsikret, og at
  1. medlemmet ved oplysninger om arten af virksomheden, arbejdsindsatsen og indtjeningen sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

§ 3

For et medlem, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed som bibeskæftigelse, er retten til dagpenge endvidere betinget af, at medlemmet forud for hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde som nævnt i lovens § 55, stk. 1, (fuldtidsforsikrede) eller § 72, stk. 1, (deltidsforsikrede) inden for de seneste 18 måneder, jf. dog § 4.

Stk. 2

Et medlem, der påbegynder selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, skal først opfylde det særlige arbejdskrav i stk. 1 eet år efter påbegyndelsen. Er der i en periode inden for de seneste 12 måneder før påbegyndelsen udøvet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, afkortes 1-års-fristen med en tilsvarende periode.

§ 4

For jordbrugere, der ikke udøver erhvervsmæssig specialproduktion, gælder det almindelige arbejdskrav, jf. lovens §§ 55 og 72, hvis landejendommens grundværdi (kontantværdi) androg mindre end 72.000 kr. ved 18. almindelige vurdering. Ejendommens samlede grundværdi er afgørende for, om medlemmet er omfattet af det almindelige arbejdskrav, hvad enten medlemmet eller ægtefællen ejer ejendommen alene eller sammen med andre.

Stk. 2

Ved dokumenteret bortforpagtning af ejendommens jord til andre end ægtefællen og umyndige børn kan en jordbruger bringe grundværdien af sin ejendom ned under beløbsgrænsen i stk. 1.

Stk. 3

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan godkende en højere beløbsgrænse end i stk. 1, i tilfælde, hvor en landejendom er udlagt til bymæssige formål eller til sommerhusbebyggelse.

§ 5

Udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed som bibeskæftigelse medfører fradrag i dagpengene for de timer, der anvendes på virksomheden. Ophør

§ 6

Et medlem, der har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed som bibeskæftigelse, kan ophøre med at være omfattet af denne bekendtgørelse, når medlemmet på tro og love har afgivet en skriftlig og begrundet erklæring om at være ophørt med udøvelsen af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 2.

Stk. 2

Ophøret skal være begrundet i virksomhedens lukning eller overdragelse til andre end ægtefællen eller umyndige børn. Ved virksomhed, der udøves sammen med ægtefællen eller andre, kan ophøret tillige være begrundet i samlivsophævelse, i bortfald af medlemmets arbejdsfunktion eller i arbejdsfunktionens overdragelse til anden arbejdskraft end ægtefællen.

Stk. 3

Dokumenteret bortforpagtning af erhvervsvirksomheden til andre end ægtefællen eller umyndige børn sidestilles med ophør efter stk. 1.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1988. Den forhøjede grundværdigrænse i § 4, stk. 1, finder først anvendelse fra den 1. juni 1989 for jordbrugere, der er omfattet af det almindelige arbejdskrav efter de hidtidige regler (grundværdi mindre end 68.000 kr. ved 17. almindelige vurdering).

Stk. 2

Samtidig ophæves: Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 737 af 28. december 1982 om retten til arbejdsløshedsdagpenge for medlemmer, som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Arbejdsdirektoratets cirkulære af 16. juni 1983 vedrørende retten til arbejdsløshedsdagpenge for medlemmer, der under ledighed er beskæftiget ved videresalg af produkter i forbindelse med demonstrationer i private hjem.

pre_paragraph I henhold til § 58, stk. 1, nr. 2 b) i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 17. september 1987, fastsættes efter forhandling med landsarbejdsnævnet: Personkreds

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988
Bekendtgørelse om retten til arbejdsløshedsdagpenge for medlemmer, som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed | TheLawyer.sh