Bekendtgørelse om indvinding af sømaterialer i Samsø Bælt, Sejerø Bugt, Storebælt, Langelandsbælt og Smålandsfarvandet til Storebæltsforbindelsen
BEK nr 298 af 08/06/1988
§ 1
Denne bekendtgørelse gælder for indvinding og udforskning af sømaterialer i Samsø Bælt, Sejerø Bugt, Storebælt, Langelandsbælt og Smålandsfarvandet til brug for anlæg af Storebæltsforbindelsen i et område, der begrænses mod nord af breddeparallellen 56 grader N fra Sjællands Odde til Samsø, mod vest af en ret linie fra Lushage på Samsø til spidsen af Fyns Hoved, mod syd af breddeparallellen 5 grader 08 minutter N mellem Fyn og Langeland, og breddeparallellen 5 grader 54 minutter N mellem Langeland og Lolland, og mod øst af Guldborgsundbroen og Farøbroerne.
§ 2
Indvinding og udforskning af sømaterialer på søterritoriet i området til brug for anlæg af Storebæltsforbindelsen må ikke foretages uden særlig tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.
En tilladelse vil være gældende for et afgrænset område og vil indeholde vilkår for indvindingen, jf. råstoflovens § 19.
§ 3
Indvinding og udforskning af sømaterialer på kontinentalsoklen i området til brug for anlæg af Storebæltsforbindelsen må ikke foretages uden særlig tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.
En tilladelse vil være gældende for et afgrænset område.
En tilladelse kan bl.a. indeholde vilkår om:
- at indvinding begrænses til nærmere fastsatte årlige mængder,
- at udlosningen foretages på bestemte steder,
- at de indvundne materialer anvendes på en særlig måde,
- at indvindingen og efterbehandlingen sker på en nærmere angiven måde eller efter en nærmere bestemt plan,
- at indvindingen er undergivet sædvanligt tilsyn og kontrol fra offentlige myndigheder.
§ 4
Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med indvindingen.
Repræsentanter for Skov- og Naturstyrelsen har efter forudgående meddelelse til tilladelsesindehaveren adgang til at besigtige indvindingsfartøjet og udlosningsvirksomheden.
§ 5
Skov- og Naturstyrelsens afgørelse i henhold til § 3 kan påklages til miljøministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 6
Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes med bøde, jf. råstoflovens § 36, stk. 2 og kontinentalsokkellovens § 5, stk. 3. Ved grov eller gentagen overtrædelse, kan tilladelsen blive inddraget, jf. råstoflovens § 24, stk. 1.
Er overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller tilsvarende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 7
Ved denne bekendtgørelse sker ingen ændring i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 334 af 9. juli 1980 om optagning af sømaterialer ved bundgarn og sømærker.
§ 8
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 20. juni 1988.
pre_paragraph I medfør af §§ 18 og 36, stk. 2 og 3 i lov om råstoffer jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 24. september 1987 og §§ 2, stk. 6 og 5, stk. 3 og 4 i lov om kontinentalsoklen jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 1. maj 1979 fastsættes:
Miljøministeriet, den 8. juni 1988, den 8. juni 1988
/LONE DYBKJÆR Karen Westerbye-Juhl/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1988