Bekendtgørelse om kommunernes låntagning m.v.

En kommunes samlede låntagning må i det enkelte regnskabsår ikke overstige kommunens adgang til at optage lån i henhold til §§ 2-3 og §§ 11-12.

En kommunes adgang til i det enkelte regnskabsår at optage lån, jf. § 4, svarer til summen af følgende kommunale udgifter:

a) Investeringsudgiften ved indvinding og distribution af brugsvand.

b) Investeringsudgiften ved produktion og distribution af elektricitet.

c) Investeringsudgiften ved produktion og distribution af gas og varme, herunder udgiften ved investering i affaldsforbrændingsanlæg med varmeudnyttelse, forudsat investeringen enten er i overensstemmelse med en plan eller et projekt, der er godkendt i medfør af lov om varmeforsyning, eller er et renoveringsprojekt, der ikke medfører kapacitetsændringer. Endvidere er der låneadgang svarende til driftsunderskuddet, inkl. renter og afdrag, ved distribution af naturgas.

d) Udgiften til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt forbedring af kollektive energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder ledningsnet, i henhold til lov om realkreditinstitutter og lov om indeksregulerede realkreditlån. Lån til kollektive energiforsyningsanlæg kan uanset bestemmelsen i § 6, stk. 1, optages som indekslån efter reglerne i lov om indeksregulerede realkreditlån, såfremt anlægget i overvejende grad baseres på indenlandske, herunder vedvarende energikilder. Til energiforsyningsanlæg i øvrigt kan der uanset bestemmelsen i § 6, stk. 1, optages nominelle lån med op til fem års afdragsfrihed.

e) Udgiften ved energibesparende foranstaltninger i enhver bygning, der tilhører kommunen eller en institution, hvis låntagning henføres til kommunen, jf. § 4, stk. 1, litra c og d. Ved energibesparende foranstaltninger forstås sådanne foranstaltninger, som er nævnt i § 1 i Byggestyrelsens bekendtgørelse om begrænsning af energiforbruget i bygninger.

f) Udgifterne, herunder indfriede garantier, til foranstaltninger omfattet af en saneringsplan i henhold til lov om sanering eller en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring. Til de nævnte foranstaltninger kan der uanset bestemmelsen i § 6, stk. 1, optages indekslån efter reglerne i lov om sanering og lov om byfornyelse og boligforbedring.

g) Udgiften ved brandsikring i henhold til lov om brandsikring af ældre beboelsesejendomme.

h) Udgiften ved gennemførelse af forbedringer i kommunale beboelsesejendomme efter forslag fra beboerrepræsentanterne eller efter krav fra beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne.

i) Udgiften ved kommunens andelsindskud i henhold til § 2, stk. 6, i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.

j) Udgiften herunder indfriede garantier, ved opførelse af andelsboliger i henhold til lov om boligbyggeri.

k) Udgiften ved opførelse eller erhvervelse af ældreboliger og boliger til handicappede i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap. Til ældreboligformål kan der uanset bestemmelsen i § 6, stk. 1, optages indekslån efter reglerne i lov om boliger for ældre og personer med handicap. Endvidere kan der optages indekslån, dog ikke realkreditlån, til finansiering af grundkapitalen.

l) Udgiften til opførelse eller erhvervelse af ældre- og handicapegnede boliger, herunder boliger, der indrettes som bofællesskaber for fysisk og psykisk handicappede efter bistandslovens § 68.

Den i § 2 fastsatte adgang til at optage lån gælder ikke for amtskommunerne.

Københavns Amtskommune kan i det enkelte regnskabsår optage lån til betaling af forfaldne afdrag, dog således at amtskommunens samlede gældsbyrde hvert år nedbringes med et beløb svarende til 0,15 pct. af indkomstskattegrundlaget.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 og 2 kan amtskommunerne i 1988 optage lån svarende til den udgift, der afholdes i 1988 til afdrag på eksisterende lån.

Til en kommunes låntagning henregnes:

a) Lån, der alene optages af kommunen.

b) Den del af lån optaget af flere kommuner i forening, som ifølge den indgåede aftale påhviler kommunen.

c) Den del af lån optaget af kommunale fællesskaber, interessentskaber, andelsselskaber og lignende med kommunal deltagelse, som kan henføres til kommunen.

d) Den del af lån optaget af en selvejende eller privat institution, med hvilken der er indgået overenskomst i henhold til bistandsloven, som efter den forholdsmæssige andel af institutionens pladser kan henføres til kommunen.

e) Lån, der ikke er omfattet af litra a-d, i det omfang kommunen meddeler garanti for lånet, og lånet anvendes til finansiering af udgifter, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave.

f) Indestående prioriteter, der overtages, og pantebreve, der udstedes til sælger i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom.

g) Indgåelse af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v., hvis etablering kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave.

De dispositioner, der er nævnt i stk. 1, henregnes dog ikke til kommunens låntagning, hvis kommunen samtidig efter reglerne i stk. 3-6 deponerer et beløb på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponerer obligationer i et pengeinstitut eller en kreditforening.

Er der tale om optagelse af lån eller garanti for lån, skal det deponerede beløb eller kursværdien af de deponerede obligationer svare til låneprovenuet opgjort som anført i § 5, stk. 1 og 2.

Er der tale om indgåelse af lejeaftaler o.lign., jf. stk. 1, litra g, skal det deponerede beløb eller kursværdien af de deponerede obligationer svare til den højeste af følgende værdier:

1. opførelsesomkostningerne for de benyttede ejendomme, lokaler m.v.

1. værdien af de benyttede ejendomme, lokaler m.v. ifølge den senest foretagne offentlige vurdering ved aftalens indgåelse.

I låneperioden eller aftaleperioden kan der af det deponerede beløb eller de deponerede obligationer årligt højst hæves/frigives en tyvendedel samt de til det deponerede beløb tilskrevne renter. Hvis aftalen er indgået for en periode på mindre end tyve år, kan der årligt hæves/frigives en så stor del, som svarer til den forløbne del af perioden samt tilskrevne renter.

Ved aftalens ophør/lånets indfrielse kan kommunen hæve den eventuelt resterende del af det deponerede beløb eller de deponerede obligationer.

Lån opgøres med fradrag af eventuelt kurstab. Obligationslån opgøres til kursværdien af obligationerne ved hjemtagelsen af disse, selv om salg af obligationer endnu ikke har fundet sted.

Indestående prioriteter og sælgerpantebreve opgøres til kurs 70. Lån med en restløbetid på 3 år eller derunder opgøres dog til restgældens nominelle beløb.

Ved opgørelsen af kassekreditter og byggelån medregnes alene lån, som ikke omfattes af bestemmelsen i § 6, stk. 3 og 4. Sådanne lån medregnes med det beløb, der ved årets udgang er trukket på lånet ud over det ved årets begyndelse trukne beløb.

Indgåelse af de i § 4, stk. 1, litra g, nævnte aftaler medregnes i låntagningen med et beløb, der svarer til værdien af de benyttede lokaler m.v., jf. § 4, stk. 4.

Vilkår for låntagning m.v.

Vilkår for låntagning m.v.

Indenlandske lån kan alene optages som annuitetslån eller serielån uden indeksregulering, jf. dog stk. 3 og 4 samt § 2, stk. 1, litra d, f og k. Bortset fra lån, der optages i realkreditinstitutter og i Kommunekredit, må løbetiden ikke overstige 30 år. Lån, der optages i fondene for frigørelses- og afståelsesafgift, kan dog optages på de vilkår, der fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om anvendelse og udlån af amtsrådenes og Hovedstadsrådets fonde for frigørelses- og afståelsesafgift.

Udenlandske lån må højst have en løbetid på 20 år og med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 15 år, jf. dog § 2, stk. 2, litra e.

I kommuner, amtskommuner, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Hovedstadsrådet må gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi på funktion 9.50, kassekreditter og byggelån, ekskl. byggelån, der snarest efter byggearbejdet konverteres til langfristede lån, ikke overstige gennemsnittet i samme periode af de daglige saldi på kasse-, giro-, check- og anfordringskonti, funktionerne 9.01-9.04, jf. »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«.

Kommunale fællesskabers kassekredit må maksimalt andrage 50 kr. pr. indbygger. Ved anlægsarbejder, der efter afslutningen kan finansieres ved optagelse af lån i udlandet, kan der dog foretages yderligere træk på kassekreditten inden for et beløb, der svarer til det samlede provenu af de forventede endelige lån, under forudsætning af, at konverteringen gennemføres snarest muligt efter arbejdets afslutning.

Garanti for lån kan kun meddeles, såfremt lånet opfylder de for kommunal låntagning gældende vilkår, jf. § 6, stk. 1 og 2.

En kommunalbestyrelse kan ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke afgive tilsagn om regelmæssige ydelser og lignende, som kommunen ikke efter lovgivningen er forpligtet til at præstere.

En kommunalbestyrelse kan ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke pådrage kommunen solidarisk hæftelse gennem indtrædelse i en forening, en institution, et selskab eller lignende. Samtykke er dog ikke fornødent, dersom kommunen alene hæfter med sit indskud, og der ikke pådrages kommunen forpligtelser med hensyn til eventuelle yderligere indskud.

Kommunalbestyrelsen kan dog uden samtykke efter stk. 1 optage lån i realkreditinstitutter og i Kommunekredit, uanset om kommunen ved lånoptagelsen indtræder som medlem af den långivende forening.

Beslutning om påtagelse af garantiforpligtelser, herunder beslutning om pådragelse af solidarisk hæftelse gennem indtræden i en forening, en institution, et selskab eller lignende, træffes af kommunalbestyrelsen i et møde.

Økonomiudvalget eller et stående udvalg kan dog bemyndiges til at træffe de beslutninger, som er nævnt i stk. 1, inden for den beløbsramme og øvrige vilkår, som kommunalbestyrelsen fastsætter. I kommuner med magistratsstyre kan kommunalbestyrelsen give bemyndigelsen til det magistratsmedlem, under hvis forvaltningsområde sagen om påtagelse af garantiforpligtelsen hører.

De i stk. 1 og 2 nævnte begrænsninger i adgangen til at træffe beslutning om påtagelse af garantiforpligtelser gælder ikke for boligindskudslån og lån til vej- og kloakformål.

Dispensation

Dispensation

Indenrigsministeren kan for det enkelte regnskabsår inden for en samlet ramme, der fastsættes af indenrigsministeren, meddele dispensation til optagelse af lån ud over, hvad der følger af bestemmelserne i § 2.

Indenrigsministeren kan uden for den i stk. 1 nævnte ramme meddele dispensation til indgåelse af aftaler, der er omfattet af § 4, stk. 1, litra g, navnlig i tilfælde, hvor der er tale om kortvarige lejemål.

Indenrigsministeren kan i særlige tilfælde efter anmodning meddele dispensation fra bestemmelserne i § 2, stk. 3, og §§ 3, 6 og 7. Indenrigsministeren kan ligeledes bemyndige tilsynsrådene til efter nærmere retningslinier at udøve disse beføjelser i forhold til kommunerne.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1988.

Bekendtgørelse nr. 683 af 20. december 1982 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. ophæves.

Indenrigsministeriet, den 13. juni 1988, den 13. juni 1988

/THOR PEDERSEN Ib Jensen/