Lov om ændring af forskellige skattelove (Skattereformen)
Skatteministeriet
LOV nr 36 af 29/01/1988 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 18. september 1987, foretages følgende ændringer: 1. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således: 2. I § 4, stk. 1, nr. 9, ændres »§ 3, stk. 1 og 2,» til: »§§ 3 og 4,». 3. I § 4, stk. 3, indsættes som 3. pkt.: »Endvidere medregnes i den personlige indkomst gevinster og tab på fordringer, som omfattes af § 4 i lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld.« 4. I § 8 indsættes som stk. 3 og stk. 4: »Stk. 3. Dør en gift person, der levede sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, indrømmes der to fradrag efter stk. 1 ved beregningen af afdødes skat, når afdøde er omfattet af kildeskattelovens § 14, stk. 1-9. Den længstlevende ægtefælle er i samme tilfælde berettiget til to fradrag efter stk. 1 ved beregningen af skatten for dødsåret, medmindre længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Overførsel af uudnyttede fradrag mellem afdødes og ægtefællens ansættelser foretages ikke. Stk. 4. Hvis der efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt., foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes indkomst i dødsåret, kan et eventuelt uudnyttet fradrag efter stk. 1 overføres til forhøjelse af den anden ægtefælles fradrag efter stk. 1. Det er en forudsætning, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.« 5. I § 19 ophæves stk. 3 og 4, og i stedet indsættes: »Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig indkomst (skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den skattepligtige indkomst, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Ved opgørelsen af skatteloftsindkomsten forhøjes den skattepligtige indkomst med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst eller nedsættes med dennes negative kapitalindkomst. Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb: Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk. 4, mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten med det overskydende beløb. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst mindre end skatteloftsindkomsten, nedsættes de nævnte skatter dog med det beløb, hvormed indkomst- og formueskatterne overstiger 78 pct. af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst. Først nedsættes formueskatten, dog højst med 60 pct., og derefter nedsættes indkomstskatten til staten. Det samlede nedslag kan ikke overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formuer. Uudnyttet nedslag i statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles statsindkomstskat. Stk. 6. Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 3, har lige store personlige indkomster, anses den af ægtefællerne for at have den største personlige indkomst, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst.« Stk. 5 bliver herefter stk. 7. 6. I § 23 affattes stk. 4 således: »Stk. 4. Er ægtefællerne samlevende i hele indkomståret, og omfatter dette en periode af et helt år, beregnes skatten efter § 7 således: 7. I § 23 indsættes som stk. 7: »Stk. 7. Ved nedsættelse af indkomst- og formueskat efter § 19 gælder de nedenfor anførte særlige regler: 8. § 27, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel af fradrag efter § 8, stk. 4, og om overførsel af personfradrag efter § 10, stk. 8.«
§ 2. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 19. november 1987, som ændret ved lov nr. 835, 837 og 839 af 18. december 1987, foretages følgende ændringer: 1. § 7, litra p, affattes således: »p. Børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af særlige bidrag som nævnt i § 10, stk. 1, 5. pkt., og § 11, 4. pkt., samt overgangsbeløb efter § 28 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.« 2. I § 8 F, 4. pkt., ændres »efter, at« til: », før«. 3. I § 9 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: »Stk. 6. Reglerne i stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på rejse- og befordringsgodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.« Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8. 4. § 9, stk. 7, som bliver stk. 8, affattes således: »Stk. 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke dagpenge og rejsegodtgørelser, der udbetales i forbindelse med udførelsen af offentligt hverv, der gør det nødvendigt for den skattepligtige at tage ophold uden for hjemstedskommunen, jf. statsskattelovens § 5, litra d. Statsskattelovens § 5, litra d, anvendes dog kun på udbetalinger fra staten, danske kommuner og De Europæiske Fællesskaber.« 5. Efter § 9, stk. 7, som bliver stk. 8, indsættes som nyt stykke: »Stk. 9. Reglerne i stk. 8 anvendes tillige på dagpenge og rejsegodtgørelser, som Kommunernes Landsforening eller Amtsrådsforeningen i Danmark udbetaler til bestyrelsesmedlemmer for udførelse af deres hverv som bestyrelsesmedlemmer i disse foreninger. Disse dagpenge og rejsegodtgørelser kan dog ikke overstige beløb, som bestyrelsesmedlemmet har krav på for tilsvarende hverv som kommunalbestyrelsesmedlem eller amtsrådsmedlem.« 6. I § 9 indsættes som stk. 10: »Stk. 10. Godtgørelse, der ydes for udgifter til kost og logi i forbindelse med døgnpleje omfattet af §§ 65 og 66 i lov om social bistand, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog kun den del af godtgørelsen, der ikke overstiger satser, som fastsættes efter lovens § 66, stk. 5. Udgifter, der er godtgjort efter 1. pkt., kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis døgnplejen udøves som selvstændig erhvervsvirksomhed.« 7. Efter § 9 D indsættes: »§ 9 F. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og som er gift ved udløbet af indkomståret, kan fradrage et grundbeløb på 27.100 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Fradraget gives kun i indkomst efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og kan ikke overstige sådan indkomst. Stk. 2. Det er en betingelse, at den skattepligtige er samlevende med ægtefællen ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette år har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag efter personskattelovens § 10.« 8. § 10, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »Bidragene til underhold af den anden ægtefælle medregnes til denne ægtefælles skattepligtige indkomst. Bidragene til underhold af et barn medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger for dåb 1 gang det månedlige normalbidrag og for bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidrag.« 9. § 11, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »Bidragene medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger for dåb 1 gang det månedlige normalbidrag og for bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidrag.« 10. § 33 B, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Det fradrag, der er nævnt i stk. 3, træder i stedet for de fradrag, der er nævnt i § 9, stk. 1, §§ 9 B-9 D og § 13 og i pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1.«
§ 3. I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, foretages følgende ændringer: 1. I § 2 b, stk. 1, ændres »indkomstår« til: »kalenderår«. 2. I § 4, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »anpartsselskaber«: », Statsanstalten for Livsforsikring«. 3. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-8« til: »stk. 2-9«.
§ 4. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 892 af 22. november 1987, foretages følgende ændringer: 1. § 5, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Til et barns indtægt medregnes ikke, hvad forældre, stedforældre eller plejeforældre har ydet barnet i helt eller delvis underhold, medmindre det udgør vederlag for arbejde i en af forældrenes erhvervsvirksomhed og kan fradrages i yderens skattepligtige indkomst eller ydes i form af underholdsbidrag, jf. dog ligningslovens §§ 10 og 11.« 2. § 65 A, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. En person eller et dødsbo, som er skattepligtig efter § 2, stk. 1, litra f, og et selskab m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, betaler en endelig skat på 30 pct. af udbytter, der omfattes af ligningslovens § 16 A, stk. 1, men som ikke omfattes af indeholdelsespligten i § 65, samt af afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5.«
(Stk. 7)
§ 5. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. § 1, nr. 1-4 og 8, og § 2, nr. 2, 3, 5-7 og 10, har virkning fra og med indkomståret 1987. For så vidt angår kursgevinster og -tab, jf. § 1, nr. 3, der er realiseret før den 1. januar 1988, kan den skattepligtige dog vælge at medregne nettokursgevinsten eller nettokurstabet ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Stk. 3. § 1, nr. 5-7, har virkning fra og med indkomståret 1988. Stk. 4. § 2, nr. 1, 8 og 9, samt § 4, nr. 1, har virkning for underholdsbidrag til børn og forskudsvis udbetaling af underholdsbidrag til børn, der vedrører tiden fra og med den 1. januar 1987. For tiden fra den 1. januar 1987 til den 30. juni 1987 er normalbidraget, som er nævnt i bestemmelserne i 1. pkt., det af socialministeren fastsatte normalbidrag for mænd. Stk. 5. § 2, nr. 1, har for så vidt angår børnetilskud og overgangsbeløb efter loven om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag virkning fra den 1. juli 1987. Stk. 6. § 3, nr. 2, har virkning fra den 1. januar 1988. Stk. 7. § 2, nr. 4, har virkning fra og med indkomståret 1989. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: b) Skat af positiv overskydende kapitalindkomst beregnet som den stigning i skatten efter § 7, der fremkommer, når ægtefælle A's beregningsgrundlag forhøjes med ægtefælle B's overskydende kapitalindkomst. Ved denne beregning ses der bort fra den del af positiv overskydende kapitalindkomst, der modsvares af ægtefælle B's negative personlige indkomst nedsat efter § 24.
Givet på Amalienborg, den 29. januar 1988, den 29. januar 1988 MARGRETHE R. Givet på Amalienborg, den 29. januar 1988 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Anders Fogh Rasmussen
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 16. marts 2007