TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om beregning af merværdiafgift af brugte varer, der indføres af privatpersoner fra et andet EF-land

BEK nr 367 af 29/06/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Ved privatpersoners indførsel af brugte varer fra et andet EF-land kan der ved beregning af merværdiafgiften ved indførslen foretages et fradrag for den merværdiafgift, der er betalt for varen i det andet EF-land på betingelse af, at

  1. varen er i fri omsætning i EF efter EF's bestemmelser herom, og
  1. varen er erhvervet i overensstemmelse med de almindelige merværdiafgiftsregler i det medlemsland, hvorfra de udføres, og der hverken er eller kunne være ydet afgiftsgodtgørelse ved udførslen.
Stk. 2

Uanset bestemmelserne i stk. 1 omfatter bekendtgørelsen dog ikke varer, som er erhvervet i en afgiftspligtig virksomhed i et andet EF-land mindre end 60 dage, før de blev udført.

§ 2

Fradraget udgør:

  1. For varer, hvis værdi er faldet siden sidste opkrævning af merværdiafgiften i EF, den merværdiafgift, der er blevet betalt i det andet EF-land med en reduktion svarende til værdiforringelsen.
  1. For varer, hvis værdi er uændret eller forøget i samme periode, udgør fradragsbeløbet den merværdiafgift, der er betalt i det andet EF-land.

§ 3

Fradragsbeløbet indgår ikke i den afgiftspligtige værdi ved indførslen.

Stk. 2

Fradragsbeløbet fratrækkes den merværdiafgift, der skal betales ved indførslen. Såfremt det beløb, der hermed skal fratrækkes, overstiger den merværdiafgift, der skal betales ved indførslen, betales der ingen importmoms.

§ 4

Fradrag ydes efter fremlæggelsen af den faktura, der er udstedt ved den seneste afgiftspligtige omsætning i det andet EF-land. Fakturaen skal indeholde de nødvendige oplysninger, hvorved varens identitet kan fastslås.

§ 5

Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes efter reglerne i toldlovens kapitel 11.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. juli 1988.

pre_paragraph I medfør af § 29, stk. 3, litra b, i merværdiafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 18. februar 1985 som senest ændret ved lov nr. 925 af 19. december 1986, fastsættes:


Skatteministeriet, den 29. juni 1988, den 29. juni 1988

/ANDERS FOGH RASMUSSEN Dorte Blou/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988