Bekendtgørelse om deling af passagerkapaciteten mellem luftfartsselskaber ved ruteflyvning mellem medlemsstaterne samt om luftfartsselskabers adgang til et deltage i ruteflyvning mellem medlemsstaterne

luftfartsselskaber bør fritages for enhver forpligtelse fra statslig side til at indgå aftaler med andre luftfartsselskaber om kapacitet og markedsadgang;

stats- og regeringscheferne vedtog på deres møde i juni 1986, at det indre marked på luftfartsområdet skal gennemføres inden 1992 ved hjælp af fællesskabsforanstaltninger til styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed; bestemmelserne i denne beslutning om kapacitetsdeling og markedsadgang er et første skridt i denne retning, og Rådet vil derfor, med henblik på virkeliggørelsen af stats- og regeringschefernes målsætning, vedtage yderligere liberaliseringsforanstaltninger med hensyn til kapacitetsdeling og markedsadgang, herunder yderligere femte frihedsrettigheder mellem EF-lufthavne, ved afslutningen af en indledende periode på tre år -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1

1. Denne beslutning omhandler:

a) deling af passagerkapacipeten mellem en medlemsstats luftfartsselskab(er) og en anden medlemsstats luftfartsselskab(er) ved ruteflyvning mellem disse stater;

b) EF-luftfartsselskabers adgang til visse ruter mellem medlemsstater, som de ikke allerede beflyver.

1. Denne beslutning berører ikke forholdet mellem en medlemsstat og dennes egne luftfartsselskaber med hensyn til kapacitetsdeling og markedsadgang.

1. Denne beslutning finder ikke anvendelse på de i artikel 227 stk.

2, i traktaten omhandlede oversøiske departementer.

1. Artikel 3 og 4 gælder ikke ruteflyvning, der er undergivet Rådets direktiv 83/416/EØF af 25. juli 1983 om udstedelse af tilladelse til interregional ruteflyvning med passagerer, post og fragt mellem medlemsstaterne ( 4), ændret ved direktiv 86/216/EØF ( 5).

1. Anvendelsen af denne beslutning på Gibraltar lufthavn foregriber ikke henholdsvis Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges retlige holdning til den bestående uoverensstemmelse med hensyn til suveræniteten over det område, på hvilket lufthavnen er beliggende.

1. Anvendelsen af bestemmelserne i denne beslutning på Gibraltar lufthavn suspenderes, indtil den ordning, der er fastlagt i den fælles erklæring af 2. december 1987 fra udenrigsministrene fra Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige, er blevet iværksat. Når dette sker, underretter regeringerne for Spanien og Det Forenede Kongerige samme dag Rådet herom.

Artikel 2

I denne beslutning forstås ved:

a) kapacitet: det antal sæder, der udbydes til publikum i almindelighed på en rute i et givet tidsrum;

b) kapacitetsandel: den procentdel, som en medlemsstats luftfartsselskab(er) i henhold til en bilateral ordning med en anden medlemsstat har af den samlede kapacitet, bortset fra den kapacitet, der tilbydes i medfør af artikel 6, stk. 3, eller i henhold til direktiv 83/416/EØF, og kapacitet, som tilbydes af et luftfartsselskab med femte frihedsrettigheder;

c) luftfartsselskab: et lufttrafikforetagende med en gyldig teknisk operativ godkendelse til at udføre ruteflyvning;

d) luftfartsselskab med tredje frihedsrettigheder: et luftfartsselskab, der er berettiget til på en anden stats område at afsætte passagerer, fragt og post, som er optaget i registreringsstaten;

luftfartsselskab med fjerde frihedsrettigheder: et luftfartsselskab, der er berettiget til i en anden stat at optage passagerer, fragt og post med henblik på at afsætte samme i registreringsstaten;

luftfartsselskab med femte frihedsrettigheder: et luftfartsselskab, der er berettiget til at udføre erhvervsmæssig luftbefordring af passagerer, fragt og post mellem to stater, hvor det ikke er registreret som hjemmehørende;

e) berørte stater: de medlemsstater, mellem hvilke den pågældende ruteflyvning foregår;

f) EF-luftfartsselskab:

i) et luftfartsselskab, som har sin centrale administration og sit hovedsæde i Fællesskabet, og hvori aktiemajoriteten ejes af statsborgere i medlemsstaterne og/eller af medlemsstaterne, og som faktisk kontrolleres af sådanne personer eller stater, eller

ii) et luftfartsselskab, som ikke er i overensstemmelse med den under nr. i) fastsatte definition, men som på datoen for vedtagelsen af denne beslutning;

A) enten har sin centrale administration og sig hovedsæde i Fællesskabet, og som i løbet af de tolv måneder forud for vedtagelsen af denne beslutning har drevet rute- eller charterflyvning i Fællesskabet;

B) eller i løbet af de tolv måneder, der går forud for vedtagelsen af denne beslutning, har drevet ruteflyvning mellem medlemsstaterne i henhold til luftens tredje og fjerde frihedsrettigheder.

De luftfartsselskaber, der opfylder ovennævnte kriterier, er anført i bilag I.

g) ruteflyvning: en række flyvninger, der alle har følgende kendetegn:

i) de passerer igennem luftrummet over mere end een medlemsstats område;

ii) de gennemføres med luftfartøjer til befordring af passagerer eller passagerer og fragt og/eller post mod vederlag og således, at der for hver flyvning udbydes pladser til salg til offentligheden (enten direkte hos luftfartsselskabet eller hos dets autoriserede bureauer);

iii) de gennemføres mellem de samme to eller flere punkter:

1. enten i henhold til en offentliggjort fartplan,

1. eller med en sådan regelmæssighed eller hyppighed, at de tydeligt udgør en systematisk række;

h) flyvning: afgang fra en nærmere angivet lufthavn til et nærmere angivet bestemmelsessted;

i) udpegning af flere luftfartsselskaber på ruter mellem to lande (»country-pair«): en medlemsstats udpegning af to eller flere af sine egne luftfartsselskaber til at beflyve ruter mellem dens eget område og en anden medlemsstats område;

j) udpegning af flere luftfartsselskaber på ruter mellem to byer (»city-pair«): en medlemsstats udpegning af to eller flere af sine egne luftfartsselskaber til at beflyve en rute mellem en lufthavn eller et lufthavnssystem på dens eget område og en lufthavn eller et lufthavnssystem på en anden medlemsstats område;

k) hovedlufthavn: en lufthavn, der er optaget på listen i bilag II til denne beslutning som en lufthavn i kategori I;

regional lufthavn: en lufthavn i kategori 2 eller 3 på listen i bilag

II;

l) lufthavnssystem; to eller flere lufthavne, der er anført sammen, da de trafikmæssigt dækker samme by.

Kapacitetsdeling

Artikel 3

1. I perioden mellem 1. januar 1988 og 30. september 1989 skal en medlemsstat tillade (et) luftfartsselskab(er) med tredje eller fjerde frihedsrettigheder, som i henhold til gældende aftaler mellem de berørte stater har ret til at beflyve ruter mellem disses områder, at tilpasse kapaciteten, for så vidt de heraf følgende kapacitetsandele ikke ligger uden for forhold 55:45.

1. Medmindre der i henhold til artikel 4 træffes anden beslutning, udvides det forhold, inden for hvilket en medlemsstat tillader en anden medlemsstats luftfartselskab(er) at øge sin (deres) kapacitetsandel, til 60:40 fra den 1. oktober 1989.

1. Ved anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2 tages der ikke hensyn til ensidige kapacitetsnedskæringer. I sådanne tiltælde er beregningsgrundlaget for kapacitetsandelene den kapacitet, som det eller de luftfartsselskab(er) en medlemsstat, der har nedsat kapaciteten, tilbød i de foregående tilsvarende sæsoner.

1. Der skal kunne foretages tilpasninger inden for forholdet 55:45 eller forholdet 60:40, alt efter omstændighederne i en given sæson på følgende betingelser:

a) efter den første automatiske godkendelse skal luftfartsselskabet/luftfartselskaberne i den medlemsstat, de tilbyder mindre kapacitet, have tilladelse til at øge sin/deres egen kapacitet, hvis disse forhøjelser ikke overstiger den kapacitet, der er godkendt for luftfartsselska bet/luftfartsselskaberne i den medlemsstat, der tilbyder den større kapacitet;

b) hvis sidstnævnte luftfartsselskab/luftfartsselskaber vælger at reagere på ovennævnte forøgelse, skal det/de have automatisk tilladelse til een yderligere forøgelse, hvis denne ikke overstiger niveauet for dets/deres første kapacitetsangivelse for den pågældende sæson, inden for det gældende forhold;

c) luftfartsselskabet/luftfartsselskaberne i den medlemsstat, som tilbyder mindre kapacitet, får derefter automatisk tilladelse til een forøgelse op til det tilsvarende niveau;

d) yderligere forøgelser i den pågældende sæson er underkastet de gældende bilaterale bestemmelser mellem de pågældende to medlemsstater.

Artikel 4

1. På anmodning af en medlemsstat, hvis luftfartsselskab(er) på grund af anvendelsen af artikel 3, stk. 1, har lidt et alvorligt økonomisk tab, skal Kommissionen inden den 1. august 1989 tage situationen op til fornyet vurdering og på grundlag af alle relevante faktorer, herunder markedsforholdene, luftfartselskabets/luftfartselskabernes økonomiske situation og den reelle kapacitetsudnyttelse, træffe afgørelse om, hvorvidt bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, skal anvendes fuldt ud.

1. Kommissionen meddeler sin afgørelse til Rådet, der med enstemmighed kan træffe en anden afgørelse inden for et tidsrum af to måneder efter modtagelsen af denne meddelelse.

Udpegning af flere luftfartsselskaber

Artikel 5

1. En medlemsstat skal acceptere, at en anden medlemsstat udpeger flere luftfartsselskaber til at beflyve ruterne mellem de to lande (på såkaldt »country-pair«-basis), men er med forbehold af stk. 2 ikke forpligtet til at acceptere, at der udpeges mere end eet selskab på en given rute.

1. En medlemsstat skal ligeledes acceptere, at en anden medlemsstat udpeger flere luftfartsselskaber på ruter mellem to byer (»city-pairs«):

• i det første år efter meddelelsen af denne beslutning, på ruter, hvor der i det foregående år blev befordret mere end 250.000 passagerer:

• i det andet år, på ruter, hvor der i det foregående år blev befordret mere end 200 000 passagerer, eller hvor der foretages mere end 1 200 ruteflyvninger om året;

• i det tredje år, på ruter, hvor der i det foregående år blev befordret mere end 180 000 passagerer, eller hvor der foretages mere end 1 000 returflyvninger om året.

1. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 og 4.

Ruter mellem hovedlufthavne og regionale lufthavne

Artikel 6

1. Med forbehold af artikel 3, 4 og 5 skal det være tilladt EF-luftfartsselskaber under udnyttelse af tredje eller fjerde frihedsrettigheder at indføre ruteflyvninger mellem lufthavne eller lufthavnssystemer i kategori 1 på en medlemsstats område og regionale lufthavne på en anden medlemsstats område. I bilag II findes en liste over lufthavnskategorier.

1. i) Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse

a) på regionale lufthavne, der er undtaget fra bestemmelserne i direktiv 83/416/EØF;

b) så længe denne beslutning gælder:

• på følgende lufthavne, som på tidspunktet for meddelelsen af denne beslutning ekspederer mindre end 100 000 passagerer om året i international ruteflyvning:

Ålborg, Seville, Bergamo-Orio al Serio Skrydstrup, Billund, Sønderborg, Bologna, Stauning, Esbjerg, Thisted, Karup, Tirstrup, Odense,

• på gældende lufthavne eller lufthavnssystemer, som på tidspunktet for meddelelsen af denne beslutning opfylder de kriterier, der er opstillet i artikel 9:

Barcelona,

Malaga,

Milano - Linate/Malpensa

ii) For at undgå betydelige forstyrrelser af det eksisterende luftfartssystem og for at give tid til tilpasninger undtages ligeledes følgende lufthavne fra bestemmelserne i stk. 1, så længe denne beslutning gælder: Alicante, Thessaloniki-Micra, Athen-Hellenikon, Torino, Bilbao, Valencia, Genova, Venezia-Tessera.

1. Artikel 3 og 4 gælder ikke for ruter mellem en lufthavn i kategori 1 og en regional lufthavn, der beflyves af fly med højst 70 passagersæder.

1. Såfremt et luftfartsselskab i en medlemsstat i henhold til denne artikel har fået tilladelse til at beflyve en rute, kan den stat, hvor dette luftfartsselskab er registreret, ikke fremsætte indsigelse mod en ansøgning om indledning af ruteflyvning på samme rute, der indgives af et luftfartsselskab fra den anden berørte stat.

1. Bestemmelserne i denne artikel berører ikke en medlemsstats ret til at fastsætte regler for trafik for trafikfordelingen mellem lufthavnene inden for samme lufthavnssystem.

Kombination af punkter

Artikel 7

1. Ved ruteflyvning til eller fra to eller flere punkter i en eller flere andre medlemsstater er det med forbehold af bestemmelserne i artikel 3, 4 og 5 tilladt et EF-luftfartsselskab med tredje eller fjerde frihedsrettigheder at kombinere ruteflyvninger, forudsat at trafikrettighederne mellem de kombinerede punkter ikke udnyttes.

1. stk. 1 finder ikke anvendelse inden for spansk område, så længe denne beslutning gælder. Luftfartsselskaber, som er registreret i Spanien, må på tilsvarende måde ikke påberåbe sig stk. 1.

Femte frihedsrettigheder

Artikel 8

1. Med forbehold af artikel 6, stk. 2, er det tilladt et EF-luftfartsselskab under udnyttelse af femte frihedsrettigheder at beflyve en rute, hvor der foreligger tredje eller fjerde trafikfrihedsrettigheder, såfremt ruten

a) er godkendt af den stat, hvor det pågældende EF-luftfartsselskab er registreret;

b) beflyves som en udvidelse af en rute fra eller ligger forud for en rute til registreringsstaten;

c) med forbehold af stk. 2 nedenfor beflyves mellem to lufthavne, hvoraf mindst den ene ikke tilhører kategori 1, og

d) højst 30% af luftfartsselskabers årlige kapacitet på den pågældende rute bruges til passagerbefordring under femte frihedsrettigheder.

1. Med forbehold af stk. 1, litra a), b) og d), kan Irland og Portugal hver udpege en lufthavn i kategori 1 i enhver af de andre medlemsstater og hver udpege et luftfartsselskab til at beflyve ruter med femte frihedsrettigheder mellem disse lufthavne, forudsat at ingen af de således udpegede luftfartsselskaber udøver sådanne rettigheder i nogen lufthavn på mere end een sådan rute. Den pågældende medlemsstat behøver ikke at udpege det samme luftfartsselskab til alle ruterne, men må dog kun udpege et luftfartsselskab til enhver anden medlemsstat.

1. Denne artikel finder ikke anvendelse på ruter til eller fra spansk område, så længe denne beslutning gælder. Luftfartsselskaber, som er registreret i Spanien, har på tilsvarende måde ikke adgang til at kræve femte frihedsrettigheder i henhold til denne artikel.

Almindelige bestemmelse

Artikel 9

Uanset artikel 5 til 8 er en medlemsstat ikke forpligtet til at give tilladelse til ruteflyvning, såfremt:

a) den berørte lufthavn i denne stat har utilstrækkelige faciliteter til at kunne betjene ruten;

b) navigationshjælpemidlerne er utilstrækkelige til at kunne betjene ruten.

Artikel 10

1. Denne beslutning hindrer ikke medlemsstaterne i at indgå arrangementer, der er mere fleksible end bestemmelserne i denne beslutning, eller i at lade sådanne arrangementer forblive i kraft.

1. Bestemmelserne i denne beslutning kan ikke anvendes til at indføre begrænsninger i eksisterende arrangementer vedrørende kapacitet og adgang til markedet.

Artikel 11

Medlemsstaterne kan ikke kræve af luftfartsselskaber, at de med andre luftfartsselskaber skal indgå aftaler eller arrangementer, der vedrører en eller flere bestemmelser i denne beslutning, og de kan ej heller forbyde dem at gøre dette.

Artikel 12

1. Efter at have rådført sig med Kommissionen træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme denne beslutning senest den 31. december 1987.

1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de love og administrative bestemmelser, som de udsteder med henblik på gennemførelsen af denne beslutning.

Artikel 13

1. Inden den 1. november 1989 og hvert andet år herefter skal Kommissionen offentliggøre en beretning om gennemførelsen af denne beslutning.

1. Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder om gennemførelsen af denne beslutning, navnlig med hensyn til tilvejebringelsen af oplysningerne til den i stk. 1 omhandlede beretning.

1. Fortrolige oplysninger, der modtages i forbindelse med gennemførelsen af denne beslutning, er omfattet af tjenstlig tavshedspligt.

Artikel 14

Rådet træffer afgørelse om en revision af denne beslutning senest den 30. juni 1990 på grundlag af et forslag fra Kommissionen, der skal forelægges inden den 1. november 1989.

Artikel 15

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

BILAG I

Luftfartsselskaber omhandlet i artikel 2, litra f), nr. ii)

Følgende luftfartsselskaber opfylder de i artikel 2, litra f), nr. ii), omhandlede kriterier, så længe de er anerkendt som nationale luftfartsselskaber af den medlemsstat, der anerkender dem som sådanne på tidspunktet for meddelelsen af denne beslutning:

• Scandinavian Airlines System,

• Britannia Airways,

• Monarch Airlines.

BILAG II

Liste over lufthavnskategorier

Kategori 1

BELGIEN: Bruxelles-Zaventem. DANMARK: København-Kastrup/Roskilde. VESTTYSKLAND: Frankfurt/Rhein-Main, Düsseldorf-Lohausen, München-Riem. SPANIEN: Palma-Mallorca, Madrid-Barajas, Malaga, Las Palmas. GRÆKENLAND: Athen-Hellinikon, Saloniki-Micra. FRANKRIG: Paris-Charles de Gaulle/Orly. IRLAND: Dublin. ITALIEN: Roma-Fiumicino/Ciampino, Milano-Linate/ Malpensa. NEDERLANDENE: Amsterdam-Schiphol. PORTUGAL: Lisboa, Faro. DET FORENEDE KONGERIGE: London-Heathrow/Gatwick/Stansted, Luton. Kategori 2 TYSKLAND: Hamburg-Fuhlsbüttel, Stuttgart-Echterdingen, Køln/Bonn. SPANIEN: Tenerife-Sur, Barcelona, Ibiza, Alicante, Gerona. FRANKRIG: Marseille-Marignane, Nice-Cote d'Azur, Lyon Satolas, Basel-Mulhouse. IRLAND: Shannon. ITALIEN: Napoli-Capodichino, Venezia-Tessera, Catania Fontanarossa. LUXEMBOURG: Luxembourg-Findel. PORTUGAL: Funchal, Oporto. DET FORENEDE KONGERIGE: Manchester-Ringway, Birmingham-Elmdon, Glasgow-Abbortsinch.

Kategori 3

Alle andre lufthavne, som officielt er åbne for international ruteflyvning.

Erklæring fra forbundsrepublikken Tyskland

Rådet har modtaget følgende meddelelse fra Forbundsrepublikken Tysklands regering:

Forbundsrepublikken Tyskland erklærede i forbindelse med deponeringen af ratifikationsdokumenterne vedrørende traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber, at disse traktater ligeledes gælder for Land Berlin. Den erklærede i samme forbindelse, at de rettigheder og det ansvar, der er tillagt Frankrig, Det Forenede Kongerige og De Forenede Stater med hensyn til Berlin, forbliver uberørt. I betragtning af, at den civile luftfart hører til de områder, hvor de nævnte stater udtrykkeligt har forbeholdt sig beføjelser med hensyn til Berlin henleder forbundsregeringen, opmærksomheden på, at Rådets direktiv om billetpriser for ruteflyvning mellem medlemsstaterne og Rådets beslutning om deling af passagerkapaciteten mellem luftfartsselskaberne ved ruteflyvning mellem medlemsstaterne samt om luftfartsselskabers adgang til at deltage i ruteflyvning mellem medlemsstaterne ikke omfatter Land Berlin, og at Rådets forordning om fastsættelse af fremgangsmåden ved anvendelse af konkurrencereglerne på virksomheder i luftfartssektoren og Rådets forordning om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet praksis inden for luftfartssektoren ikke finder anvendelse i Land Berlin.