Lov om ændring af lov om realkreditinstitutter og lov om indeksregulerede realkreditlån (Refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme)

§ 1. I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14. august 1986, som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986, § 1 i lov nr. 931 af 19. december 1986, § 3 i lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 3 i lov nr. 379 af 10. juni 1987 og § 1 i lov nr. 860 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 10 a indsættes: » § 10 b. Lån kan ydes til hel eller delvis indfrielse af restgælden på de realkreditlån og andre lån i landbrugsejendomme m.v., der af landbrugsministeren er tilladt indfriet og erstattet med refinansieringslån i henhold til lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme. Lån kan desuden ydes til de hermed forbundne omkostninger, herunder indskudsregulering, efter regler fastsat af boligministeren. Lån kan endvidere ydes til låntagers indskud til en restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g. Ved hel eller delvis indfrielse efter

1. pkt. kan der samtidig ydes lån til dækning af en tilsvarende del af ikke betalte terminsydelser på de nævnte lån med påløbne renter, såfremt ydelserne er forfaldne til betaling inden 1. maj 1988. Stk. 2. Refinansieringslån efter stk. 1 kan ydes som jordbrugslån efter lov om indeksregulerede realkreditlån, som udlandslån og som 30-årige annuitetslån, der finansieres ved salg af nominelle, fast forrentede obligationer med en pålydende rente, der fastsættes af boligministeren, i serier, der ikke kan anvendes til andre formål. Jordbrugslån og udlandslån kan kun ydes inden for en lånegrænse på 45 pct. af ejendommens handelsværdi som defineret i lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme. Lån baseret på de i 1. pkt. nævnte obligationer kan kun ydes i det omfang, de placeres med sikkerhed ud over en lånegrænse, der fastsættes af boligministeren efter forhandling med landbrugsministeren. Udlandslån kan ydes inden for en ramme på 5 mia. kr. Boligministeren fastsætter regler om udlandslångivningens administration m.v. Stk. 3. Udlandslån efter stk. 2 finansieres i udlandet ved salg af obligationer eller på anden måde, jf. § 22, stk. 2. Lånet, der ydes i den pågældende fremmede valuta, amortiseres som et 30-årigt annuitetslån. Restgælden forfalder dog efter 10 år. Til anvendelse ved indfrielse af restgælden, jf. § 23 g, indbetaler låntager ved lånets oprettelse et indskud på 2 pct. af udlandslånets hovedstol, ekskl. eventuel belåning af dette indskud, jf. stk. 1, 3. pkt., og herefter hver termin et bidrag svarende til 11/2 pct. p.a. af den til enhver tid værende restgæld. Restgælden omregnet til danske kroner kan refinansieres med 20-årige annuitets- eller serielån. Stk. 4. Ved refinansiering af restgælden på udlandslån efter stk. 3 bevares den hidtidige prioritetsstilling for de nye lån. Udlandslån efter stk. 2 og 3 kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil. Stk. 5. Refinansieringslån efter stk. 1 forfalder ved ejerskifte og ved bortforpagtning og væsentlige indskrænkninger i produktionsgrundlaget for bedriften, jf. lov om refinansiering af

realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme § 10, stk. 2. Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte. Stk. 6. Ved ydelse af refinansieringslån til indfrielse af realkreditlån efter stk. 1 finder bestemmelsen i § 10, stk. 1, nr. 2, ikke anvendelse. De enkelte institutter yder refinansieringslån til indfrielse af egne realkreditlån i ejendommen. Ønsker et institut ikke at yde refinansieringslån til indfrielse af egne realkreditlån, kan det institut, der i øvrigt har ydet den væsentligste del af ejendommens realkreditbelåning, dog yde det pågældende lån. Stk. 7. Lån til refinansiering af andre lån end realkreditlån kan kun ydes inden for 45 pct. af ejendommens handelsværdi som defineret i lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme.« 2. Efter § 20 indsættes: » § 20 a. I sikkerhedsgrundlaget for realkreditinstituttets forpligtelser kan pantebreve for lån, der refinansieres efter § 10 b, erstattes med en tilsvarende fordring på den danske stat, jf. lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme § 8.

§ 20c. I sikkerhedsgrundlaget for realkreditinstituttets forpligtelser erstattes pantebreve for lån, der indfries efter § 20 b, af de obligationer, der er anvendt til indfrielsen, eller som senere træder i stedet for disse. Stk. 2. Indtægterne fra de obligationer, der anvendes til indfrielse af nominallån efter § 20 b, eller obligationer, der træder i stedet for disse, skal svare til de indtægter, som instituttet ville have haft på de indfriede lån. Stk. 3. Med henblik på, at sikkerheden for de cirkulerende obligationer ikke forringes, fastsætter boligministeren regler for, Stk. 4. Boligministeren yder garanti for, at realkreditinstitutterne får de ydelser, herunder reservefonds- og administrationsbidrag, som skulle være betalt af de låntagere, hvis lån er indfriet efter § 20 b. Garantien omfatter endvidere en forholdsmæssig andel af eventuelle ekstraordinære reservefondsbidrag vedrørende de indfriede lån.

§ 10b. , stk. 3. Stk. 2. Boligministeren kan godkende, at udlandslån efter § 10 b, stk. 2 og 3, finansieres på anden måde end ved obligationsudstedelse. Boligministeren kan desuden godkende, at institutter optager udlandslån i fællesskab. Stk. 3. Boligministeren kan godkende, at et realkreditinstitut i forbindelse med ydelse af udlandslån efter § 10 b, stk. 2 og 3, erhverver et kreditinstitut med hjemsted i et andet land, der er medlem af OECD, som 100 pct. ejet datterselskab, der udelukkende driver finansiel virksomhed. Det vil dog være en betingelse, at det pågældende kreditinstitut inden for en af boligministeren fastsat frist overgår til udelukkende at drive realkreditvirksomhed eller hermed naturligt forbunden virksomhed. Det er endvidere en betingelse, at det pågældende kreditinstitut skal afhændes, såfremt det driver virksomhed i Danmark. Boligministeren kan fastsætte nærmere vilkår for godkendelsen.« 4. I

§ 23. , stk. 9, indsættes som 2. pkt.: »Boligministeren fastsætter nærmere regler om beregning af reservekrav.« 7. Efter § 23 f indsættes: » § 23 g. Boligministeren kan tillade, at et realkreditinstitut ved belåning med udlandslån efter § 10 b, stk. 2 og 3, af midlerne i instituttets generalreservefond hensætter op til 5 pct. af låneprovenuet på de enkelte udlandslån til en restgældsreguleringsfond, hvortil endvidere overføres låntagers indskud og bidrag efter § 10 b, stk. 3, samt indbetalinger fra Finansieringsfonden af 1963. Stk. 2. Restgældsreguleringsfondens midler anbringes i børsnoterede obligationer, og afkastet heraf tilskrives fonden. Fondens midler anvendes til nedbringelse af låntagers restgæld på udlandslån i det omfang, restgælden i danske kroner opgjort efter kursen på indfrielsestidspunktet overstiger restgælden opgjort i danske kroner efter kursen på låneoptagelsestidspunktet. Af fondens midler anvendes først låntagers indskud og bidrag efter § 10 b, stk. 3, inkl. rentetilskrivning, dernæst indskud inkl. rentetilskrivning fra Finansieringsfonden af 1963 og endelig realkreditinstituttets indskud inkl. rentetilskrivning. Eventuelle overskydende midler tilbagebetales til indskyderne. Låntagers andel anvendes dog altid til nedbringelse af restgælden. Stk. 3. Boligministeren fastsætter regler om anvendelse af fondens midler, dens administration og regnskabsaflæggelse.« 8. Efter § 28 b indsættes: » § 28 c. Boligministeren kan inden for en ramme på 80 mio. kr. yde garanti for realkreditinstitutternes og Dansk Landbrugs Realkreditfonds tab på ikke betalte terminsydelser med påløbne renter som følge af udskydelse af tvangsauktioner på landbrugsejendomme. Det er en betingelse herfor, at ydelserne er forfaldne til betaling inden 1. maj 1988. Boligministeren fastsætter regler herom.«