TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om godkendelse af frikommuneregulativ for Frederiksborg Amtsråd om overførsel af dele af Hovedstadsrådets opgaver inden for miljøområdet til amtsrådet

BEK nr 38 af 15/01/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Miljøministeren har i dag godkendt frikommuneregulativ for Frederiksborg Amtsråd om overførsel af dele af Hovedstadsrådets opgaver inden for miljøområdet til amtsrådet.

§ 2

Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at Hovedstadsrådets kompetence efter følgende bestemmelser i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985 med senere ændringer, overgår til Frederiksborg Amtsråd: § § 34, 39 og 50, stk. 2.

Stk. 2

Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at Hovedstadsrådets kompetence efter § 5 i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985, overgår til Frederiksborg Amtsråd.

Stk. 3

Amtsrådets afgørelse efter stk. 2 kan påklages efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 og 12.

§ 3

Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ træder i kraft den 1. februar 1988. Frikommuneregulativet gælder til og med den 31. december 1993.

Stk. 2

Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ skal være fremlagt de samme steder som amtsrådets mødedagsordener m.v., jf. lov om kommunernes styrelse § 9, stk. 3.

pre_paragraph I henhold til § 5, stk. 2 i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 377 af 21. maj 1987 meddeles:


Miljøministeriet, den 15. januar 1988, den 15. januar 1988

/CHRISTIAN CHRISTENSEN Erik Lindegaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988
Bekendtgørelse om godkendelse af frikommuneregulativ for Frederiksborg Amtsråd om overførsel af dele af Hovedstadsrådets opgaver inden for miljøområdet til amtsrådet | TheLawyer.sh