TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indførsel samt om indbringelse på mejerivirksomheder m.v. af mælk, konsummælkprodukter og mejeriprodukter

BEK nr 412 af 06/07/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Indførsel her til landet af mælk, herunder varmebehandlet mælk, konsummælkprodukter, mælkepulver (tørmælk) til foderbrug, valle og valleprodukter til foderbrug samt foderblandinger, hvori disse produkter indgår, må kun finde sted efter forud indhentet autorisation hos Veterinærdirektoratet.

Stk. 2

Indførsel her til landet af mælkekonserves, herunder mælkepulver/vallepulver bestemt til modermælkserstatninger og spædbørnsernæring, ost, konsumis, smør og andre mejeriprodukter, må kun finde sted efter forud indhentet autorisation hos Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m.

§ 2

På mejerivirksomheder og lignende må kun indbringes mælk og mejeriprodukter indført fra udlandet samt varer, hvori mælk og mejeriprodukter indført fra udlandet findes, hvis Landbrugsministeriet har meddelt tilladelse hertil.

Stk. 2

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for ost og smør.

§ 3

Mejerier og andre virksomhed, der modtager mælk direkte fra kvægbesætninger (mælkeleverandører), må ikke modtage mælk fra en kvægbesætning, såfremt mejeriet (virksomheden) er bekendt med, at Veterinærdirektoratet eller politiet har påbudt besætningsejeren (brugeren) at tilbageholde mælken på ejendommen på grund af, at besætningen anses eller mistænkes for at være angrebet af en af de i lovgivningen om smitsomme sygdomme hos husdyrene nævnte sygdomme.

§ 4

Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. og Veterinærdirektoratet fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i §§ 2 og 3 og skal have uhindret adgang til de pågældende virksomheders leverandørregnskaber.

§ 5

Overtrædelse af §§ 1-3 straffes med bøde.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1988.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 277 af 26. august 1959 om forbud mod indførsel af mælk m.v. og bekendtgørelse nr. 915 af 15. december 1987 om levering af mælk til mejerier ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 3, stk. 1, § 15 og § 25 i lov nr. 175 af 7. maj 1975 om mælk og konsummælkprodukter, § 15 og § 19 i lov nr. 186 af 30. marts 1973 om tilvirkning og forhandling en gros m.m. af mejeriprodukter og § 3, stk. 2, og § 5 i lov nr. 131 af 13. april 1954 om udførsel og indførsel af levende dyr m.v. fastsættes:


Landbrugsministeriet, den 6. juli 1988, den 6. juli 1988

/LAURITS TØRNÆS M. Ginnerup-Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988