TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forretningsorden for Aktionskomiteen vedrørende større uheld på havanlæg

BEK nr 422 af 01/07/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Aktionskomiteens medlemmer overvåger de forholdsregler, som ejeren eller brugeren af et havanlæg træffer i tilfælde af et større uheld på anlægget, og bistår myndighederne ved samordningen af rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger. Aktionskomiteens medlemmer skal herunder medvirke til at:

  1. sikre myndighederne fuld indsigt i et uhelds forløb og i de af ejeren eller brugeren af anlægget trufne foranstaltninger til imødegåelse af følgende heraf,
  1. rådgive og informere et ministerudvalg bestående af energiministeren, justitsministeren, forsvarsministeren og miljøministeren med stedfortrædere på embedsmandsniveau, (stedfortræderudvalg),
  1. koordinere og aktivere myndighedernes indsats bl.a. gennem det i medfør af havanlægslovens § 10 nedsatte koordinationsudvalg med henblik på meddelelse af de nødvendige godkendelser og påbud,
  1. koordinere en eventuel direkte indsats fra myndigheder i udlandet,
  1. bistå ved myndighedernes kontakt med pressen.

§ 2

Aktionskomiteen træder i virksomhed, når der indtræffer et større uheld på et havanlæg, eller når dette udsættes for væsentlig fare herfor.

Stk. 2

aktionskomiteen indkaldes bl.a. når der forekommer: 1) ukontrolleret udblæsning eller spild af olie og gas, 2) brand eller eksplosion på havanlæg, 3) brand eller eksplosion på forsynings- og hjælpefartøjer, hvorved havanlæg udsættes for fare, 4) forlis af havanlæg eller skader, der sætter eller kan sætte anlægget helt eller delvis ud af funktion, 5) flyhavari på eller i umiddelbar nærhed af havanlæg, 6) skade på rørledninger ellere uheld i forbindelse med rørledningsarbejder, 7) uheld i forbindelse med dykkerarbejde, 8) gasforgiftningsuheld, 9) bestrålingsuheld,

  1. arbejdsnedlæggelser på havanlæg i det omfang personer, det omgivende miljø eller havanlægget derved udsættes for fare, samt
  1. drivende genstande og fartøjer, der kan udgøres en fare for havanlæg.

§ 3

Aktionskomiteen består af en formand og 4 medlemmer, der repræsenterer en af følgende myndigheder: Energistyrelsen Forsvarskommandoen Justitsministeriet Miljøstyrelsen Søfartsstyrelsen

Stk. 2

Energiministeren udnævner aktionskomiteens formand og øvrige medlemmer og disses suppleanter. Formanden og dennes suppleanter. Formanden og dennes suppleant udnævnes efter indstilling af Energistyrelsen. De øvrige myndighedsrepræsentanter og disse suppleanter indstilles af vedkommende ministre.

Stk. 3

Suppleanterne deltager i videst muligt omfang i komiteens møder.

§ 4

Det påhviler de enkelte myndighedsrepræsentanter at formidle de af komiteen vedtagne henstillinger til de respektive myndigheder, om hvilke beslutninger eller foranstaltninger der bør træffes af myndigheden.

§ 5

aktionskomiteen træder sammen efter indkaldelse fra formanden, der varetager mødeledelsen. Formanden kan under hensyn til uheldets karakter bestemme, at mødeledelsen varetages af et af de øvrige medlemmer.

Stk. 2

Aktionskomiteen skal endvidere indkaldes, såfremt et af medlemmerne fremsætter ønske herom overfor formanden.

Stk. 3

Udover de i § 2, stk. 1 og 2 nævnte tilfælde indkaldes som hovedregel til møde mindst 3 gange årligt med mindst 7 dages varsel ved skriftlig meddelelse, der skal indeholde dagsorden med angivelse af de sager, som kommer til behandling.

§ 6

Til varetagelse af sine opgaver skal aktionskomiteen holde sig løbende underrettet om udviklingen i udlandet, herunder især i de øvrige Nordsølande, og etablere fast kontakt med disses tilsvarende myndigheder.

§ 7

Aktionskomiteen skal udarbejde nærmere retningslinier for sin virksomhed til en uheldssituation.

Stk. 2

Retningslinierne skal bl.a. indeholde:

  1. alarmeringsprocedure for komiteens medlemmer, suppleanter, samt for minster- og stedfortræderudvalg.
  1. adresse- og telefonliste på medlemmerne samt relevante myndigheder og organer,
  1. oplysninger om Energistyrelsens tilkaldeordning.
  1. oplysninger om de enkelte havanlægs placering,
  1. retningslinier for rapportering,
  1. retningslinier for information af myndigheder og offentlighed, samt
  1. retningslinier for samarbejdet med havanlæggets ejere eller brugere.
Stk. 3

Retningslinierne skal løbende føres a jour og udbygges i nødvendigt omfang.

§ 8

Formanden skal sørge for, at aktionskomiteen jævnligt afholder øvelser med henblik på at efterprøve de i medfør af § 7 fastlagte procedurer.

Stk. 2

Formanden sørger efter behov for orientering af stedfortræder - henholdsvis ministerudvalgets formand samt for det fornødne samarbejde mellem aktionskomiteen og koordinationsudvalget og holder den i havanlægslovens § 15 omhandlede havarikommission underrettet om forhold af betydning for havarikommissionens virksomhed.

§ 9

Energistyrelsen varetager sekretariatsforretningerne for aktionskomiteen og skal sørge for, at de nødvendige lokaler med kommunikationslinier m.v. er til rådighed for komiteen.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelse i Lovtidende.

pre_paragraph I medfør af § 8, stk. 4, i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg fastsættes:


Energiministeriet, den 1. juli 1988, den 1. juli 1988

/Jens Bilgrav-Nielsen Peter Helmer Steen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988