Bekendtgørelse om autorisation m.v. af dyrlæger
BEK nr 431 af 15/07/1988
§ 1
Begæring om autorisation som dyrlæge, skal indsendes til Veterinærdirektoratet.
Med begæringen skal følge bevis for bestået veterinæreksamen ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole eller for ansøgere, der har bestået veterinæreksamen i udlandet, dokumentation for opfyldelse af de i dyrlægelovens § 5, stk. 2 og 3, omhandlede betingelser. Statsborgere fra De Europæiske Fællesskabers medlemslande, som har gennemgået en uddannelse som dyrlæge i en af de øvrige medlemsstater, skal vedlægge dokumentation, som anført i § 1 i bekendtgørelse nr. 919 af 15. december 1987 om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som dyrlæge i Danmark.
Veterinærdirektoratet offentliggør i Statstidende navnet på dyrlæger, der autoriseres.
§ 2
En autoriseret dyrlæge skal til enhver tid holde Veterinærdirektoratet underrettet om sin adresse.
§ 3
En autoriseret dyrelæge, der ønsker at udøve de i dyrlægelovens § 4, stk. 1, litra a-c, omhandlede rettigheder, skal registreres i Veterinærdirektoratet som praktiserende dyrlæge, med angivelse af den adresse, hvorfra vedkommende udøver sin praksis.
§ 4
En dyrlæge kan deponere sin autorisation i Veterinærdirektoratet med den følge, at den pågældende ikke kan udøve rettigheder og ikke er omfattet af pligter i henhold til dyrlægelovens kapitel III og IV.
§ 5
Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes overtrædelse af § 2-4 med bøde.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1988. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 277 af 1. september 1964 om autorisation af dyrlæger m.v.
pre_paragraph I medfør af § 5, stk. 6, § 7, stk. 4, og § 19, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 312 af 25. juni 1980 af lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning (dyrlægeloven) fastsættes:
Landbrugsministeriet, den 15. juli 1988, den 15. juli 1988
/LAURITS TØRNÆS H. Ginnerup-Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1988