Bekendtgørelse af lov om Statens Uddannelsesstøtte

§ 3. Uddannelsessøgende i en videregående uddannelse kan få uddannelsesstøtte svarende til den normerede studietid, jf. dog § 9, stk. 5. Stk. 2. Ved opgørelse af støttetiden for en igangværende uddannelse medregnes perioder, hvori der er oppebåret stipendium til tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende videregående uddannelser. Stk. 3. Ved opgørelsen af støttetiden efter stk. 2 medregnes ikke støttetid til en uddannelse, der er afbrudt inden for de første 12 måneder, samt støttetid, der er forbrugt til en prøve, som den uddannelsessøgende ikke har bestået. Der kan i alt bortses fra højst 12 støttemåneder. Heri indgår forbrugt støttetid, som efter § 9, stk. 5, ikke medregnes ved opgørelsen af den støtteberettigede studietid. Der kan kun bortses fra støttetid ved den første afbrudte uddannelse. Stk. 4. Uddannelsessøgende kan fravælge indtil 4 måneders støtte i hvert støtteår. Fravalget skal ske med et forudgående varsel, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Stk. 5. Støtte, der fravælges efter stk. 4, samt uforbrugt støtte i øvrigt kan ved videregående uddannelser, der er normeret med en studietid på mere end 4 år, i forbindelse med uddannelsens afslutning udbetales månedsvis sammen med sædvanlig støtte efter § 2. Der kan pr. måned i alt højst udbetales 1/6 af de satser, der er fastsat i § 2. Udbetalingen sker inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen på grundlag af en erklæring fra uddannelsesinstitutionen om, at den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder. Stk. 6. Uddannelsessøgende, som fravælger støttetid, jf. stk. 4, kan øge egenindkomsten, jf. § 8, med 5.700 kr. pr. fravalgt støttemåned. Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om støttetiden for videregående uddannelser, hvori der indgår deluddannelser.

§ 5. Uddannelsessøgende kan ud over stipendium og lån få et stipendium som hjælp til dækning af en undervisningsafgift svarende til 85 pct. af den faktiske undervisningsafgift, dog højst 14.500 kr. for et helt støtteår. Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

1. det antal ungdomsuddannelser, den enkelte kan få støtte til,
2. støtteordningen for uddannelsessøgende i videregående uddannelser, herunder om fravalg af støtte og udbetaling af uforbrugt støtte, jf. § 3,
3. beregning af støtte for mindre end et støtteår,
4. størrelsen af det beløb, der minimalt kan udbetales i støtte,
5. betingelserne for, hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som udeboende,
6. i hvilket omfang adgangsgivende suppleringskurser til en videregående uddannelse skal medregnes i den normerede studietid for den videregående uddannelse.

§ 6. De i §§ 2, 3, 5, 8 og 9 nævnte beløb gælder for støtteåret 1988-89. I de følgende støtteår reguleres beløbene på grundlag af reguleringspristallet for januar forud for de enkelte støtteår. Beløbene reguleres med samme procent som den, hvormed reguleringspristallet er ændret i forhold til pristallet for januar 1988. Den nævnte procentvise regulering beregnes med een decimal. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes opad til nærmeste 100-kronebeløb.

Støttebetingelser

Støttebetingelser

§ 7. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte giver efter ansøgning uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, som

1. i Danmark gennemgår en uddannelse, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt som støtteberettiget,
2. er fyldt 18 år,
3. er danske statsborgere eller i henhold til international overenskomst har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere eller af undervisnings- og forskningsministeren i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere,
4. er studieaktive og
5. ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne. Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte betingelser og kan herunder fravige betingelsen om, at uddannelsen skal gennemgås i Danmark. Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der får hjælp til uddannelsen i henhold til reglerne herom i § 42, stk. 1, i lov om social bistand, og kan herunder bestemme, at de ikke kan få studielån.

Trangsbestemmelser m.v.

Trangsbestemmelser m.v.

§ 8. For at få maksimalt stipendium og lån må den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret ikke overstige 34.000 kr., jf. dog § 3, stk. 6, og § 9, stk. 4. Beløbet forhøjes med 14.100 kr. for hvert af den udannelsessøgendes børn, som er under 18 år. Er egenindkomsten højere, nedsættes stipendium, herunder stipendium efter § 5, og lån ligeligt med det overskydende beløb efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Egenindkomsten beregnes for hele støtteåret, hvis den uddannelsessøgende er støtteberettiget efter § 7. Stk. 2. Egenindkomsten er enhver indkomst, der henføres til eller indgår i den skattepligtige almindelige indkomst med fradrag af stipendium efter denne lov og i øvrigt med fradrag efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. I egenindkomsten indgår endvidere 75 pct. af den del af ansøgers skattepligtige nettoformue, der overstiger 100.000 kr., normalt pr. 31. december i det kalenderår, der ligger nærmest forud for støtteåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fradrag i nettoformuen. Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om opgørelse af egenindkomsten, herunder om opgørelsen af egenindkomsten for uddannelsessøgende, som ikke i hele støtteåret har været berettiget til støtte efter § 7, eller som har opbrugt støttemulighederne efter § 3, og for uddannelsessøgende, der har indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark. Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres efter reglerne i § 6.

§ 9. For uddannelsessøgende på 18 år beregnes stipendiet ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 9 a, på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår, der begynder i støtteåret, samt efter reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8. Stk. 2. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 17.800 kr. for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19 år og under uddannelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog § 8, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700 kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet og det bortfalder ved et indkomstgrundlag på 274.700 kr. Stk. 4. Uddannelsessøgende, hvis stipendium nedsættes eller bortfalder efter reglerne i stk. 3, kan optage lån med et beløb, der svarer til nedsættelsen, eller øge egenindkomsten med det nedsatte beløb. Lånet reduceres med det beløb, hvormed egenindkomsten øges ud over 34.000 kr. Stk. 5. Støttetid, som uddannelsessøgende i videregående uddannelser har brugt, medens de var 18 år, medregnes ikke ved opgørelsen af den støtteberettigede studietid, jf. § 3. Stk. 6. For uddannelsessøgende på 18 år, som er i videregående uddannelser, og som har en særlig lang afstand fra bopæl til uddannelsessted, godtgør staten halvdelen af udgifterne til befordring med offentlige transportmidler. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om transportordningen. Stk. 7. Uddannelsessøgende på 18 år skal ved ansøgning om uddannelsesstøtte oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer. Afgivelse af oplysninger i øvrigt finder sted efter reglerne i § 22. Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, om, hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark. Stk. 9. De i stk. 2-4 nævnte beløb reguleres efter reglerne i § 6.

§ 9 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 9, stk. 1, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag. Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:

1. kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
2. indestående i kontoførende investeringsforeninger.
3. værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og
4. skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt. Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0. Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af:
5. beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat.
6. den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
7. skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og
8. udenlandsk kapitalindkomst. Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

§ 11. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udbetaler stipendium og studielån i støtteåret med foreløbige beløb, der for den enkelte så vidt muligt skal svare til det stipendium og det studielån, der tildeles endeligt efter støtteårets afslutning. Stk. 2. Udbetaling af foreløbige beløb i støtteåret sker på grundlag af oplysninger om forældreindkomst, om forventet egenindkomst, studieforhold, anden offentlig støtte m.v. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan standse eller ændre udbetalingen af de foreløbige beløb, hvis der i løbet af støtteåret sker ændringer i forhold, der kan få væsentlig betydning for støttetildelingen. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 4. Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder støttebetingelserne, kan kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling i henhold til § 12 finder sted. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 12. Tildeling af stipendium og studielån sker endeligt efter støtteårets afslutning. For den del af støtteåret, hvor den uddannelsessøgende ikke er fyldt 19 år, beregnes stipendiet i forhold til forældrenes indkomstgrundlag efter reglerne i § 9 og § 9 a. Hvis støttebetingelserne i henhold til § 7 ikke har været til stede i hele støtteåret, nedsættes støttemaksimum forholdsmæssigt. For den del af støtteåret, hvor den uddannelsessøgende opfylder støttebetingelserne, beregnes stipendiet og studielånet endvidere i forhold til den uddannelsessøgendes egenindtægt, beregnet efter reglerne i § 3, stk. 6, § 8 og § 9, stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om opgørelsesmåden. Stk. 2. Udbetalte foreløbige beløb, der ikke endeligt kan tildeles som stipendium og studielån, jf. stk. 1, skal tilbagebetales. Stk. 3. Ved støtteårets afslutning skal den uddannelsessøgende, som har modtaget beløb i støtteåret, meddele alle oplysninger, der er nødvendige for den endelige støttetildeling. Stk. 4. Opfylder den uddannelsessøgende ikke oplysningspligten efter stk. 3, kræves de udbetalte foreløbige beløb tilbagebetalt. Kravet kan dog frafaldes helt eller delvis, herunder hvis den uddannelsessøgende meddeler oplysningerne og det fremgår, at beløbene kan tildeles efter stk. 1.

§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen efter § 11, stk. 4, og § 12, stk. 2 og 4. Beløb, der skal tilbagebetales, forrentes fra den 1. i måneden efter kravets fremsættelse. Gælden til enhver tid forrentes med årligt 1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Stk. 2. Hvis den uddannelsessøgende ikke overholder vilkårene for tilbagebetalingen, kan gælden opsiges til skadesløs betaling. Gælden til enhver tid forrentes efter stk. 1. Kapitel 4 a Forrentning og tilbagebetaling af studielån

§ 13 a. Studielån, som er endeligt tildelt efter denne lov, jf. § 12, stk. 1, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt. I uddannelsestiden forrentes gælden til enhver tid med årligt 4 pct. Derefter forrentes gælden til enhver tid med årligt 1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden, herunder om dens ophør og om låntagers pligt til at give meddelelse herom. Stk. 2. Den årlige rente på 4 pct., som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., kan ændres ved lov for den resterende del af uddannelsestiden, såfremt udviklingen i renteniveauet taler herfor. Stk. 3. Tilbagebetaling af studielån, herunder betaling af renter, skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori uddannelsestiden er ophørt. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling af studielån. Stk. 4. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udreder stempelafgiften for studielån.

§ 14. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte administrerer i overensstemmelse med den tidligere uddannelsesstøttelovgivning statslån ydet i henhold til denne, jf. dog § 15, stk. 2 og 3. Stk. 2. Statslån, der er tildelt endeligt efter 1. august 1982, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet. I uddannelsestiden forrentes gælden til enhver tid med årligt 3 pct. under den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Derefter forrentes gælden til enhver tid med årligt 1 pct. over diskontoen. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden, herunder om dens ophør, og om låntagers pligt til at give meddelelse herom. Stk. 3. Tilbagebetalingen af statslån, herunder betaling af renter, skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori uddannelsestiden er ophørt. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling af statslån.

§ 17. For studielån efter § 16 gælder følgende vilkår:

1. Tilbagebetalingen af det statsgaranterede lån inklusive renter og omkostninger m.v. skal normalt påbegyndes 1 år efter det tidspunkt, hvor låntageren afslutter eller afbryder sin uddannelse. Hvis låntageren senere påbegynder eller genoptager en uddannelse, udsættes tilbagebetalingen normalt fra dette tidspunkt.
2. Tilbagebetalingen skal ske med passende rater i forhold til gældens størrelse og inden for garantiperioden. Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om administrationen af garantierne, herunder om låntagers pligt til at give de oplysninger, der er nødvendige for tilbagebetaling af lån, og om ophør med udbetaling med statsgaranti.

§ 22. Uddannelsesstøtten administreres af en institution under undervisningsministeriet, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der ledes af en direktør. Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om den uddannelsesssøgende og dennes forældre, der er nødvendige for beregningen af støtte og tilbagebetaling, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form. Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om indhold og udformning af ansøgninger, lånedokumenter, om udbetaling af støtte, om indbetaling til styrelsen for statens uddannelsesstøtte, om, hvilke oplysninger der kan kræves skriftligt, samt om frister for ansøgninger, for indbetalinger og for meddelelser. Stk. 4. Den uddannelsessøgende skal oplyse navn, adresse og personnummer ved ansøgning om uddannelsesstøtte og ved henvendelse i øvrigt i en sag til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Stk. 5. Hypotekbanken kan hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente oplysninger om låntager, som er nødvendige for at administrere krav efter §§ 15 og 19, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 25. Afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

1. grundlaget for tildeling og beregning af støtte til en uddannelsessøgende og
2. en støttemodtagers tilbagebetaling af støtte Stk. 2. Ankenævnet kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelsen af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig. Stk. 3. Ankenævnet består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og to andre medlemmer. Undervisnings- og forskningsministeren beskikker medlemmerne for fire år. Genbeskikkelse kan finde sted. Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte forretningsorden for ankenævnet. Lov nr. 357 af 4. juni 1986 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

Ikrafttrædelse m.v.

Ikrafttrædelse m.v.

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1988. § 1, nr. 31), og det ved § 1, nr. 9, indsatte § 9, stk. 5, har dog først virkning fra 1. august 1989. Stk. 2. Ved opgørelse af støttetiden efter § 3, stk. 2, medregnes ikke perioder forud for den 1. august 1989. Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om støtteperiodens længde for uddannelsessøgende, der har påbegyndt en videregående uddannelse før den 1. august 1989, herunder om disses indplacering i støttesystemet efter reglerne i § 3. Stk. 4. Til uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 har påbegyndt en videregående uddannelse, kan der i indtil 2 år ydes statsgaranti for lån i pengeinstitutter på indtil 47.400 kr. årligt, såfremt de opfylder støttebetingelserne efter § 7 og den tid, hvori de kan få stipendium, er overskredet. Beløbet reguleres efter reglerne i § 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om ordningen. Stk. 5. Til udeboende uddannelsessøgende, der er fyldt 22 år før den 15. marts 1988, og som før dette tidspunkt har påbegyndt en videregående uddannelse, forhøjes den i § 2, stk. 2, fastsatte låneramme til 19.700 kr. for et helt støtteår. Beløbet reguleres efter reglerne i § 6. Stk. 6. Reglerne i stk. 4 og 5 bortfalder efter udgangen af støtteåret 1992-93. ---------- Lov nr. 353 af 1. juli 1988, hvis § 5 ændrer § 9, stk. 1-3 og 8, § 9 a og § 12, stk. 1, 2. pkt.,2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 26. Loven træder i kraft den 1. januar 1987 og har virkning fra den 1. august 1987. § 13, stk. 2, der også finder anvendelse på støtte ydet før 1. august 1987, træder i kraft ved undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse herom. § 15, stk. 3 og 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, træder i kraft ved finansministerens bestemmelse herom. Stk. 2. Lov om Statens Uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 456 af 12. august 1982, ophæves. De hidtil gældende regler finder fortsat anvendelse på støtte, der ydes før 1. august 1987. Reglen i § 25, stk. 3, finder dog anvendelse på støtte ydet før 1. august 1987. Stk. 3. Afgørelser, der meddeles efter 1. januar 1987, er omfattet af fristerne i § 25, stk. 1 og 2. ---------- Lov nr. 723 af 18. november 1987, der ophæver kapitel 7, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: