Bekendtgørelse om sædskifte- og gødningsplaner samt grønne marker i jordbruget

Reglerne i denne bekendtgørelse tager sigte på gennem etablering af obligatorisk sædskifte- og gødningsplanlægning og grønne marker, herunder halmnedmuldning, at reducere kvælstofudvaskningen i landbruget og at sikre en optimal gødningsanvendelse på den enkelte jordbrugsbedrift.

Udarbejdelse af planer og etablering af grønne marker

Udarbejdelse af planer og etablering af grønne marker

Reglerne finder anvendelse over for alle jordbrugsbedrifter med et jordtilliggende, herunder forpagtet areal og lejede arealer, på mindst 10 ha, der er omfattet af de af Statsskattedirektoratet fastsatte benyttelseskoder, 05 (landbrug, bebygget), 07 (frugtplantage, gartneri og planteskole) og 17 (ubebygget landbrugslod m.v.), bortset fra jordbrugsarealer, der anvendes til væksthusgartneri, skovbrug og frugtplantage.

Jordbrugsarealer, der benyttes til gartneri og planteskole, er ikke omfattet af kravet om etablering af grønne marker.

For kalenderåret 1988 fastsættes fristen for udarbejdelse af sædskifte- og gødningsplaner for de i § 2 nævnte jordbrugsbedrifter til 1. september. Med virkning fra 1. januar 1989 skal der hvert år inden 1. maj udarbejdes sædskifte- og gødningsplaner for det pågældende kalenderår for de i § 2 nævnte jordbrugsbedrifter.

I årene 1988 og 1989 skal henholdsvis 45 pct. og 55 pct. af den enkelte bedrifts areal være udlagt som grønne marker, jf. § 7. Fra og med 1990 skal 65 pct. af den enkelte bedrifts areal være udlagt som grønne marker.

Ved ændringer i den planlagte arealanvendelse skal sædskifte- og gødningsplanerne revideres, således at der på ethvert tidspunkt er overensstemmelse mellem planerne og den faktiske arealanvendelse.

Ved udarbejdelsen af sædskifte- og gødningsplaner skal et af Landbrugsministeriet udarbejdet skema benyttes. Landbrugsministeriet kan dog efter forhandling med Miljøministeriet godkende andre skemaer.

Ved en sædskifteplan forstås en opgørelse over den enkelte jordbrugsbedrifts arealanvendelse med angivelse af afgrødetyper, herunder en opgørelse af arealet med grønne marker samt fordelingen heraf på bedriftens areal opgivet i hektar. Der udarbejdes tillige en kortskitse med angivelse af afgrødernes beliggenhed på bedriften.

Ved en gødningsplan forstås en opgørelse af den enkelte jordbrugsbedrifts behov for tilførsel af kvælstof- og fosforgødning ved en landøkonomisk optimal gødningsanvendelse.

Beregningen af behovet for tilførsel af kvælstof- og fosforgødning sker på grundlag af sædskifteplanen, jf. § 4, samt med udgangspunkt i retningsgivende gødningsnormer pr. ha og driftsforholdene på bedriften, herunder afgrødeudnyttelse, forfrugtsværdi, klimaforhold, nedbørsforhold, jordtyper og gødningstilstand.

De i stk. 2 nævnte retningsgivende gødningsnormer, samt retningslinier for deres anvendelse under hensyntagen til de i stk. 2 nævnte forhold fastlægges af Statens Plantetilsyn på grundlag af forsknings- og forsøgsresultater og efter høring af Statens Planteavlsforsøg, De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger og efter forhandling med Miljøministeriet.

For jordbrugsbedrifter med husdyrbesætning eller bedrifter, hvor der anvendes husdyrgødning, skal gødningsplanen tillige omfatte en opgørelse over den i det pågældende kalenderår disponible husdyrgødningsmængde og dennes indhold af kvælstof og fosfor, samt af behovet for supplerende gødningstilførsel.

Ved grønne marker forstås jordbrugsarealer, der er udlagt med en eller flere af de i bilaget til denne bekendtgørelse angivne afgrøder. Arealer udlagt med græsmarksafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder anses dog ikke for grønne marker, hvis pløjning finder sted før den 20. oktober.

Nedmuldning af den i forbindelse med korn- eller rapsafgrøder producerede halmmængde kan for indtil 20 pct. af den enkelte jordbrugsbedrifts areal erstatte udlæg af efterafgrøder, idet der til erstatning for 1 ha efterafgrøder skal foretages nedmuldning af halm på mindst 1,6 ha.

Flere bedrifter kan indgå aftaler om opfyldelse af kravet til udlæg af grønne marker, hvis vejafstanden mellem de pågældende bedrifter ikke overstiger 5 km. Afstanden regnes ad den benyttede vej fra bygningerne på den bedrift, hvor driftslederen bor, til hver enkelt jordlod af de øvrige bedrifter, der ingår i aftalen.

Statens Plantetilsyn kan i særlige tilfælde, navnlig hvor driftsmæssige forhold taler herfor, efter høring af kommunalbestyrelsen meddele dispensation fra de i denne bekendtgørelse fastsatte regler.

Tilsyn

Tilsyn

Tilsynet med overholdelsen af reglerne i denne bekendtgørelse varetages efter de af miljøministeren fastsatte regler.

Administration og klage

Administration og klage

Afgørelser truffet af Statens Plantetilsyn i medfør af denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Straf

Straf

Med bøde straffes den, der overtræder § 3, jf. §§ 4-7 eller tilsidesætter vilkår knyttet til en dispensation i henhold til § 8.

Er overtrædelsen begået af en juridisk person, kan der pålægges denne som sådan bødeansvar.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. august 1988.

Bekendtgørelse nr. 655 af 9. oktober 1987 om sædskifte- og gødningsplaner samt grønne marker i jordbruget ophæves.

Landbrugsministeriet, den 3. august 1988, den 3. august 1988

/LAURITS TØRNÆS Sonja Feldthaus/

Bilag

Afgrøder, som kan indgå i grønne marker Vintersæd - Vinterhvede - Vinterrug - Vinterbyg - Triticale Majs - Fodermajs Græsmarksafgrøder - Græsarter og kløverarter, som indgår i græsmarksblandinger - Lucerne - Vedvarende græsarealer - Italiensk rajgræs til foderbrug Rodfrugter - Roer - Fabriks- og industrikartofler Frøafgrøder - Frøgræs - Kløverfrø og anden bælgsædsfrø - Vinterraps - Solsikker - Roefrø - Kommen - Havefrø og medicinalafgrøder Grønt, frugt og bær - Sildige frilandsgrøntsager samt frugt- og bærkulturer Juletræer og pyntegrøntkulturer Efterafgrøder Alle dyrkede afgrøder med vækst om efteråret, der anvendes som mellemafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Andre afgrøder Afgrøder, som kan sidestilles med de ovenfor anførte.