Bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler

Det er ikke tilladt private, herunder læger, tandlæger og dyrlæger, at indføre lægemidler fra udlandet, medmindre andet er bestemt i denne bekendtgørelse.

Rejsende kan til kort tids personligt brug til sygdomsforebyggelse eller -behandling her til landet medbringe lovligt indkøbte lægemidler bestemt til human anvendelse.

Ved kort tid forstås højst tre måneder, jf. dog § 4, stk. 2.

Når særlige grunde taler derfor, kan rejsende afkræves dokumentation i form af en skriftlig erklæring fra en læge for, at lægemidlerne skal anvendes af den rejsende personligt til sygdomsforebyggelse eller -behandling.

Lægemidler, der indeholder euforiserende stoffer optaget på liste A i bekendtgørelse om euforiserende stoffer, må ikke indføres, medmindre Sundhedsstyrelsen under ganske særlige omstændigheder og på nærmere fastsatte vilkår meddeler tilladelse hertil, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer.

En rejsende, som til personligt brug medbringer et lægemiddel, der indeholder andre euforiserende stoffer end de i § 3 omhandlede, skal kunne godtgøre sit behov for lægemidlet ved en skriftlig erklæring fra en læge. Dette gælder ikke, hvis der på lægemidlets pakning findes en apoteksetiket, hvoraf den rejsendes navn og lægemidlets anvendelse og dosering fremgår.

Lægemidler, der er omfattet af stk. 1, må ikke indføres i mængder, der svarer til mere end fem dages forbrug.

Sundhedsstyrelsen kan, når ganske særlige grunde taler derfor, tillade private at indføre lægemidler i tilfælde, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1.

Med bøde straffes den, der overtræder § 1.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1988.

Bekendtgørelse nr. 542 af 11. december 1979 om privates import af lægemidler ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 8, stk. 5, og § 44, stk. 2, i lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 451 af 6. august 1982, fastsættes:

Sundhedsstyrelsen, den 8. august 1988, den 8. august 1988

/Jens Overø Flemming Borge/