TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om civilingeniøreksamen

BEK nr 486 af 10/08/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

På Danmarks Tekniske Højskole afholdes eksamen for civilingeniører. Prøvernes omfang og art

§ 2

Ved eksamen kan den studerende underkastes mundtlige, skriftlige og praktiske prøver; omfanget af disse prøver fastsættes i den normale eksamensordning, jf. nedenfor § 9, i overensstemmelse med den normale studieplan. Desuden kan de ifølge den studerendes studieplan udførte kursus- og eksamensarbejder bedømmes. De mundtlige prøver er offentlige.

Stk. 2

Efter indstilling fra en faglærer kan højskolen godkende, at en skriftlig eller mundtlig eksamen helt eller delvis erstattes af en anden nærmere angivet eksamensform. Prøvernes fastsættelse og bedømmelse

§ 3

Ved højskolens skriftlige, mundtlige og praktiske prøver, samt prøver efter § 2, stk. 2, og ved bedømmelse af eksamensarbejdet medvirker een eller to censorer. Højskolen fastsætter, ved hvilke prøver kun een censor medvirker. Ved kursusarbejder medvirker kun een censor, dog kan højskolen efter indstilling fra en lærer godkende, at der medvirker to censorer.

Stk. 2

Opgaverne til de skriftlige prøver ved eksamen, herunder prøver efter § 2, stk. 2, gives af læreren i forbindelse med censorerne. Ved alle prøver bestemmes karaktererne af lærer og censorer i forening.

Stk. 3

Ved karaktergivning anvendes 13-skalaen efter de derom for de højere uddannelsesinstitutioner gældende bestemmelser. Benyttelse af bedømmelsen Bestået/ikke bestået skal godkendes af højskolen og kan kun anvendes for indtil halvdelen af henholdsvis de obligatoriske og de valgfri prøver. Beståelseskriterier

§ 4

Civilingeniøreksamen består af eetfagseksaminer, idet der i tilknytning til hvert kursus afholdes en eetfagseksamen, således at hver eksamen skal bestås for sig, og således at indstillingen i et kursus sker uafhængigt af andre kurser.

Stk. 2

Til at bestå en etfagseksamen kræves mindst 6 eller bedømmelsen Bestået, jf. § 3, stk. 3.

Stk. 3

Til at bestå civilingeniøreksamen kræves, at alle etfagseksaminer er bestået. Under forudsætning af, at gennemsnittet af alle karakterbedømte kurser er mindst 6,0, tillades det dog, at der i indtil 2 obligatoriske kurser, jf. § 9, stk. 2, nr. 2, er opnået karakteren 5, og at der i indtil 2 linjeobligatoriske kurser, jf. § 9, stk. 3, nr. 1, er opnået karakteren 5. Fornyet indstilling

§ 5

Den studerende kan højst indstille sig tre gange til prøve i hvert enkelt kursus og højst tildeles tre eksamensarbejder. Højskolen kan dog i særlige tilfælde tillade yderligere indstilling eller tildeling af eksamensarbejde.

Stk. 2

Kursusarbejder og praktiske prøver kan ikke tages om, hvis de er bestået, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 3

Ved fornyet indstilling gælder den bedste af de opnåede karakterer. Tidsfrister

§ 6

Den normerede studietid for civilingeniørstudiet er 5 år.

Stk. 2

De obligatoriske kurser, jf. § 9, stk. 2, nr. 2, skal være bestået senest 4 år efter optagelsen. Civilingeniøreksamen skal være bestået senest 10 år efter optagelsen. Overskrides disse frister, mister den studerende retten til at studere ved højskolen og indstille sig til eksaminer. Højskolen kan dog i særlige tilfælde tillade overskridelse af tidsfristerne.

Stk. 3

Den studerende skal for at have rettigheder som ordinær studerende have opnået pointtal som følger, jf. § 9, stk. 5: År efter optagelsen 1 2 3 4 5 6 7 ----------------------------------------------------------------- Min. point............ 0 60 96 150 210 270 330

Stk. 4

For studerende, der efter optagelsen skal aflægge suppleringsprøver, jf. bekendtgørelse om optagelse ved ingeniøruddannelserne på Danmarks Tekniske Højskole, Danmarks Ingeniørakademi og teknika, forlænges ovennævnte frister i stk. 2 og 3 med 1/2 år. Eksamensbeviser

§ 7

For den, der i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse har bestået civilingeniøreksamen, udfærdiges et af højskolens rektor underskrevet eksamensbevis, hvori kandidaten betegnes som civilingeniør, polyteknisk kandidat, candidatus(a) polytechnices (cand. polyt.), »Master of Science in Engineering«, »Ingenieur«, »Diplomingenieur«.

Stk. 2

Har den studerende fulgt en af højskolen godkendt fagkombination, studielinje, kan der til civilingeniørbetegnelsen knyttes en specialbetegnelse, der godkendes sammen med studielinjen.

Stk. 3

Eksamensbeviset bilægges en fortegnelse over de kurser, der er fulgt under studiet, med point og opnåede karakterer angivet for hvert kursus. Meritoverføring

§ 8

Karakterer opnået ved en anden højere uddannelsesinstitution kan med højskolens godkendelse overføres under forudsætning af, at de aflagte prøver er mindst lige så omfattende og af lige så stor sværhedsgrad som dem, der kræves under den gældende eksamensordning.

Stk. 2

Højskolen fastsætter, hvor mange point et til en overført karakter svarende kursus tildeles, jf. § 9, stk. 4, og til hvilken kategori af kurser det henregnes, jf. § 9, stk. 2 og 3.

Normal eksamensordning

Normal eksamensordning

§ 9

For erhvervelse af civilingeniørgraden skal opnås mindst 330 point.

Stk. 2

For civilingeniøreksamen fastsættes en eksamensordning, der skal godkendes af Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser, og som skal indeholde bestemmelser om følgende:

  1. Mindste antal point for et eksamensarbejde.
  1. Obligatoriske kurser for civilingeniørgraden og den hertil knyttede pointsum.
  1. Kursusgrupper, inden for hvilke et mindste og/eller største antal point skal/kan opnås.
Stk. 3

Med henblik på definition af studielinjer og dertil knyttede specialbetegnelser, jf. § 7, stk. 2, kan højskolen fastsætte:

  1. Linjeobligatoriske kurser.
  1. Kursusgrupper inden for hvilke, et mindste og/eller største antal point skal/kan opnås.
  1. Eventuelt et krav om en mindste pointsum større end de 330 point, dog højst 360 point, jf. § 6, stk. 1.
Stk. 4

Tildeling af point foretages af højskolen efter følgende principper:

  1. Det tildelte pointtal er et mål for arbejdsbelastningen.
  1. Udnyttelse af samme undervisningstilbud og samme hertil hørende eksamen (opgavesæt) giver samme pointtal uanset linje.
  1. Et undervisningstilbud, der alt iberegnet kræver en arbejdsindsats på 1/5 af den normerede arbejdsindsats i en auditorieundervisningsperiode (14 uger) eller hele arbejdsindsatsen i en 3-ugers periode, tildeles 6 point.
  1. Andre undervisningstilbud tildeles hele pointtal.
Stk. 5

Højskolen fastsætter overgangsbestemmelser ved ændringer i den normale eksamensordning.

Eksaminernes afholdelse

Eksaminernes afholdelse

§ 10

Skriftlig eller mundtlig eksamen eller praktiske prøver skal afholdes i slutningen af det semester, hvor det pågældende kursus er undervist, jf. de gældende studieplaner.

Stk. 2

Dersom en studerende indstiller sig til sygeeksamen i et kursus eller til fornyet eksamen og har deltaget i, men ikke bestået eksamen i kurset i semestret umiddelbart forud, jf. § 5, stk. 1, skal skriftlig eller mundtlig eksamen afholdes i slutningen af et semester, uanset at kurset ikke er undervist i dette semester.

Stk. 3

Eksamen i kurser, hvor undervisningen ophører, kan senest afholdes i eksamensterminen 1 år efter afslutningen af undervisningen.

Stk. 4

De nærmere bestemmelser om indmeldelse til og afholdelse af eksaminer, herunder eksaminers længde, fastsættes af højskolen.

Stk. 5

Sygeeksamen aflægges normalt ved næste eksamenstermin. Der kan uden for de normale eksamensterminer kun undtagelsesvis afholdes ekstraordinær eksamen, herunder sygeeksamen, efter nærmere herom af højskolen fastsatte bestemmelser.

Klage, dispensation m.v.

Klage, dispensation m.v.

§ 11

Klager over Danmarks Tekniske Højskoles afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til højskolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender højskolen klagen - bilagt en udtalelse - til direktoratet.

Stk. 2

Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 12

Direktoratet kan efter indstilling fra højskolen dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 2

Ansøgninger om dispensation skal - hvor det er muligt - vedlægges dokumentation for de forhold, der anføres som dispensationsgrund.

Stk. 3

Direktoratet kan tillade højskolen at dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser inden for nærmere angivne rammer.

§ 13

Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

§ 14

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1988.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 349 af 18. juli 1972 om civilingeniøreksamen ophæves.


Undervisningsministeriet, den 10. august 1988, den 10. august 1988

/BERTEL HAARDER Jens Thuesen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988
Bekendtgørelse om civilingeniøreksamen | TheLawyer.sh