TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forskudsregistrering m.v. for 1989

BEK nr 491 af 11/08/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Det centrale skatteyderregister (CSR) udgør grundlaget for udskrivning af materiale vedrørende forskudsregistreringen for 1989 af skattepligtige personer.

§ 2

Personer, der skal betale endelig skat af udbytter m.v. efter kildeskattelovens § 65 A, stk. 2, eller renteskat efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra h), jf. stk. 6, forskudsregistreres ikke af disse indtægter. Forskudsregistreringskommune

§ 3

For skattepligtige, der er optaget i CSR ved den registrering, der foreligger pr. 31. august 1988, sker forskudsregistreringen i en af de nedenfor angivne kommuner i denne rækkefølge:

  1. Den skattepligtiges slutligningskommune for 1987.
  1. Den skattepligtiges seneste forskudsregistreringskommune
  1. Den kommune, der har fået den skattepligtige optaget i CSR.
Stk. 2

Samlevende ægtefæller forskudsregistreres i samme kommune.

Stk. 3

Børn, der den 1. januar 1989 ikke er fyldt 15 år, forskudsregistreres kun, hvis de forventes at få skattepligtig indkomst i indkomståret eller forventes at eje skattepligtig formue ved indkomstårets udgang. Forskudsregistreringen sker i så fald efter reglerne i stk. 1.

§ 4

Hvis den skattepligtige ikke er optaget i CSR ved den registrering, der foreligger pr. 31. august 1988, foretages forskudsregistreringen i den i stk. 2-7 nævnte kommune.

Stk. 2

En person, der i forbindelse med tilflytning her til landet er tilmeldt folkeregistret, forskudsregistreres i tilflytningskommunen.

Stk. 3

Personer, der opholder sig i udlandet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, forskudsregistreres i den seneste bopælskommune.

Stk. 4

Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, forskudsregistreres i den kommune, hvori skibet har hjemsted.

Stk. 5

Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a) eller b), forskudsregistreres i den kommune, hvor den indeholdelsespligtiges virksomhed er beliggende.

Stk. 6

Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d) eller e), forskudsregistreres i den kommune, hvori det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende, eller hvori fideikommiset har sit hjemsted.

Stk. 7

Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j), forskudsregistreres i den kommune, hvor skibet har hjemsted. Hvis skibet ikke har hjemsted her i landet, men uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi, sker forskudsregistreringen i den kommune, hvor befragtningsvirksomheden har hjemsted. Der foretages dog ikke forskudsregistrering efter 1. og 2. pkt., hvis reglerne i kildeskattelovens §§ 48 C og 48 D finder anvendelse.

§ 5

Hvis den foretagne forskudsregistrering skal ændres, foretages ændringen af den kommune, i hvilken den pågældende person har bopæl på ændringstidspunktet. Har den pågældende ikke bopæl her i landet, foretages ændringen af den kommune, som har foretaget forskudsregistreringen.

§ 6

Er det tvivlsomt, i hvilken kommune en person skal forskudsregistreres, eller i hvilken kommune ændring af forskudsregistrering skal foretages, træffer Statsskattedirektoratet bestemmelse herom.

Stk. 2

Statsskattedirektoratet kan, når praktiske hensyn taler derfor, bestemme, at forskudsregistrering eller ændring af forskudsregistrering skal ske i en anden kommune end nævnt i §§ 3-5.

§ 7

Klage over en afgørelse, der er truffet af den person, der efter ligningslovens § 32 D, stk. 1, 2. pkt., er bemyndiget til at foretage forskudsregistrering, skal indgives til den kommunale ligningsmyndighed inden indkomstårets begyndelse. Ved supplerende forskudsregistrering og ved ændring af forskudsregistreringen er klagefristen dog altid 14 dage fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget underretning om afgørelsen. Forhøjelse af indkomstgrundlaget

§ 8

Når forskudsregistreringen for 1989 efter kildeskattelovens § 52, stk. 1, foretages på grundlag af slutligningen for 1987, forhøjes de indkomstbeløb, der indgår i slutligningen med 11 pct.

Stk. 2

For skattepligtige, der senest den 31. december 1989 fylder 67 år, sker dog ingen forhøjelse af renteindtægt, aktieudbytte og overskud af bolig i egen ejendom.

Stk. 3

Når det efter de foreliggende oplysninger om indkomst- og formueforhold i 1988 må antages, at en forskudsregistrering efter stk. 1 vil afvige væsentligt fra de forventede indkomst- og formueforhold, kan forskudsregistreringen i stedet foretages på grundlag af de nævnte oplysninger. I det omfang dette finder sted, foretages ingen forhøjelse efter stk. 1. Skema til brug ved forskudsregistrering

§ 9

Til brug ved forskudsregistreringen for 1989 udarbejder Statsskattedirektoratet et forskudsskema. I skemaet kan de skattepligtige oplyse om de forventede indkomst- og formueforhold, jf. kildeskattelovens §§ 52-53. Selvstændige erhvervsdrivende kan desuden oplyse, om de ønsker deres forskudsskat beregnet efter reglerne i virksomhedsskatteloven. For at oplysningerne kan blive taget i betragtning ved den ordinære forskudsregistrering, må skemaet i udfyldt stand være indgivet til forskudsregistreringsmyndigheden senest den 10. oktober 1988.

Stk. 2

Skemaer, der udsendes af den kommunale ligningsmyndighed til brug ved redegørelse efter kildeskattelovens § 52, stk. 2, eller § 53, stk. 4, skal tilbagesendes inden for den fastsatte frist. Fristen skal dog være på mindst 14 dage.

Stk. 3

Ligningskommissionerne - i Københavns og Frederiksberg kommuner skattedirektoratet - bemyndiges til at fastsætte de i kildeskattelovens § 52, stk. 2, 4. pkt., og § 53, stk. 1, 3. pkt., omhandlede daglige bøder. Skattekort og skattebilletter m.v.

§ 10

Statsskattedirektoratet udarbejder og udsender de i kildeskattelovens afsnit V nævnte skattekort m.v. og skattebilletter. Der udsendes en forskudsopgørelse til de skattepligtige med oplysning om grundlaget for beregning af foreløbig skat.

§ 11

Indeholdelsesprocenten på skattekortet beregnes som summen af de af følgende procenter, der er større end 0:

  1. Skattekommunens laveste skatteprocent (dvs. summen af primærkommunal skatteprocent, amtskommunal skatteprocent, kirkeskatteprocent for medlemmer af Folkekirken og 22 pct. almindelig indkomstskat til staten).
  1. En procent beregnet som 6 pct.'s skatten efter personskattelovens § 8 opgjort uden nedsættelse for personfradrag, delt med den beregningsmæssige personlige indkomst med tillæg af beregningsmæssige positiv nettokapitalindkomst og ganget med 100.
  1. En procent beregnet som 12 pct.'s skatten efter personskattelovens § 7 opgjort uden nedsættelse for personfradrag, delt med den bergningsmæssige personlige indkomst og ganget med 100.
Stk. 2

Procenterne efter stk. 1 beregnes med 2 decimaler. Er den efter stk. 1 beregnede indeholdelsesprocent større end 68 pct. med tillæg af kirkeskatteprocenten, ansættes indeholdelsesprocenten til 68 med tillæg af kirkeskatteprocenten.

Stk. 3

Er procenterne efter stk. 1, nr. 2) og 3), 0 eller negative, ansættes indeholdelsesprocenten til skattekommunens laveste skatteprocent med fradrag af 1,5 procentpoint.

Stk. 4

Indeholdelsesprocenterne i stk. 2 og 3 forhøjes til nærmeste hele procent.

§ 12

Det samlede fradrag på skattekortet beregnes som forskellen mellem på den ene side A-indkomsten og på den anden side den foreløbige skat, jf. stk. 2, ganget med 100 og delt med indeholdelsesprocenten før forhøjelse efter § 11, stk. 4. Er det beregnede skattekortfradrag negativt, sættes det til 0. I det omfang, den foreløbige skat ikke kan indeholdes i A-indkomsten, udfærdiges skattebillet på det overskydende skattebeløb (B-skat).

Stk. 2

Den foreløbige skat opgøres som den skat, der kan beregnes på grundlag af den samlede forskudsregistrerede indkomst og formue, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og med fradrag af følgende beløb:

  1. Udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1, 1. pkt.
  1. Skattegodtgørelse, jf. kildeskattelovens § 67 A, stk. 1, 1. pkt.,
  1. Virksomhedsskat refunderet efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2-4 pkt. og § 13, stk. 1, 3-4 pkt.,

§ 13

Hvis den skattepligtige ikke fuldt ud vil kunne udnytte et skattekortfradrag, jf. § 12, kan der udfærdiges skattekort uden anførelse af fradragsbeløb efter Statsskattedirektoratets nærmere bestemmelse.

§ 14

Uanset den foretagne forskudsregistrering kan der efter Statsskattedirektoratets nærmere bestemmelse i forbindelse med indeholdelse af A-skat i sociale pensioner ske overførsel af uudnyttede fradragsbeløb til senere perioder inden for indkomståret.

pre_paragraph I henhold til § 2, stk. 6, sidste pkt., § 48, stk. 3 og 4, § 50, stk. 2, § 51, § 52, stk. 2, 3. og 4. pkt., § 53, stk. 1, 3. pkt., og stk. 4, § 54, § 61, stk. 3, og § 114 i kildeskatteloven, samt § 32 D, stk. 2 og 3, i ligningsloven, fastsættes herved følgende: Mandtal og forskudsregistrering


Skatteministeriet, den 11. august 1988, den 11. august 1988

/ANDERS FOGH RASMUSSEN Lars H. Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988
Bekendtgørelse om forskudsregistrering m.v. for 1989 | TheLawyer.sh