Bekendtgørelse om klage over afgørelser vedrørende prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne
BEK nr 506 af 16/08/1988
§ 1
Klage over amtsrådets afgørelser vedrørende prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne, der svarer til undervisningen på folkeskolens ældste klassetrin, jf. § 1, stk. 1 nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 338 af 11. juli 1983 om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. af de myndigheder, organisationer eller personer, som afgørelsen angår.
For Frederiksberg kommune gælder det samme med hensyn til kommunalbestyrelsens afgørelser.
Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse eller inden for lovens område i øvrigt kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1988.
pre_paragraph I henhold til § 81, jf. § 65, stk. 2, i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 25. juli 1986, og § 11 a i lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983, som ændret ved lov nr. 217 af 23. april 1986, fastsættes:
Kulturministeriet, den 16. august 1988, den 16. august 1988
/OLE VIG JENSEN Klaus Holmstrup/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1988