Bekendtgørelse om regulering af visse fiskerier

Bekendtgørelsen omfatter erhvervsmæssig udnyttelse af havets levende ressourcer og anvendelse af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om regulering af fiskeriet.

Den gælder for fisk, krebs- og bløddyr samt produkter heraf hidrørende fra danske fiskeres fiskeri i og landing fra de farvande der er anført i bilag 1 med mindre andet er anført. Torsk

Ved fiskeri af torsk i nedennævnte farvande og perioder, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons):

1. Nordsøen, 1. januar til 30. september 1988.... 25.860 1. oktober til 31. december 1988.... 5.000 2) Skagerrak, 1. januar til 30. september 1988.... 12.550 1. oktober til 31. december 1988.... 4.600 3) Kattegat, 1. januar til 30. september 1988.... 5.060 1. oktober til 31. december 1988.... 3.800 4) Østersøen og Bælterne, underområde 22, 1. januar til 31. december 1988.... 7.000 5) Østersøen og Bælterne, underområde 23-32, 1. januar til 31. december 1988.... 63.340

For fartøjer som i en given kalendermåned alene fisker, medbringer og lander fisk til kunsum er det tilladt inden for den kalendermåned at fiske, medbringe og lande højst 15 tons torsk fra Nordsøen og Skagerrak.

For fartøjer som i en given kalendermåned også fisker, medbringer og lander fisk til andre formål end konsum er det tilladt, inden for den kalendermåned, at fiske, medbringe og lande højst 7,5 tons torsk fra Nordsøen og Skagerrak, dog højst 3 tons torsk pr. fangstrejse. Hele den ombordværende fangst af torsk skal oplosses på en gang.

Ved fiskeri af torsk i Kattegat og underområde 22 i Østersøen og Bælterne er det tilladt ethvert fartøj at fiske, medbringe og lande højst 4 tons torsk pr. fangstrejse.

Ved fiskeri af torsk i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne er det tilladt ethvert fartøj at fiske, medbringe og lande højst 5 tons torsk pr. kalenderuge.

Såfremt der i en periode eller på en fangstrejse fiskes, medbringes og landes torsk fra flere farvande er det kun tilladt et fartøj at fiske, medbringe og lande det ifølge §§ 3-5 laveste angivne antal ton. Samtidig skal det højeste mindstemål, jf. § 8, overholdes for den samlede fangstmængde af torsk pr. fangstrejse.

Kun fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en dertil af fiskeriministeren udstedt tilladelse må fiske, medbringe og lande torsk hidrørende fra fiskeri i Norskehavet. Betingelser for ansøgning om tilladelse er angivet i bilag 2.

Mindstemålet for torsk er for Nordsøen og Skagerrak 40 cm, og for øvrige farvande 35 cm. Det er forbudt at medbringe og lande torsk under mindstemålet.

Ved fiskeri i Østersøen og Bælterne af torsk eller fladfisk må der ikke anvendes redskaber med en maskestørrelse på mindre end 95 mm. Kuller og mørksej

Ved fiskeri af kuller og mørksej i nedennævnte farvande og perioder, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons):

1. Kuller. a) Nordsøen, 1. januar til 30 september 1988.... 9.180 1. oktober til 31. december 1988.... 3.400 b) Skagerrak, Kattegat, Østersøen og Bælterne, 1. januar til 30 september 1988.... 4.760 1. oktober til 31. december 1988.... 3.300 2) Mørksej. a) Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Østersøen og Bælterne, 1. januar til 30. september 1988.... 6.500 1. oktober til 31. december 1988.... 1.300

Det er tilladt at fiske, medbringe og lande højst 7 tons mørksej pr. fangstrejse, dog således at fartøjer der på en fangstrejse helt eller delvis fisker, medbringer og lander fisk til andre formål end konsum højst må lande 3 tons mørksej pr. fangstrejse. Hele den ombordværende fangst af mørksej skal oplosses på en gang.

Et fartøj der på en fangstrejse helt eller delvis fisker, medbringer og lander fisk til andre formål end konsum må højst lande 10 tons kuller pr. fangstrejse. Hele den ombordværende fangst af kuller skal oplosses på een gang.

Mindstemålet for kuller er for Skagerrak og Kattegat 32 cm og for øvrige farvande 35 cm. Det er forbudt at medbringe og lande kuller under mindstemålet.

Mindstemålet for mørksej er 40 cm. Det er forbudt at medbringe og lande mørksej under mindstemålet. Hvilling

Det er ikke tilladt om bord at opbevare hvilling i samme rum som industrifiskearter. Undtaget herfra er usorterede bifangster af hvilling i industrifiskeriet. Rødspætte

Ved fiskeri af rødspætte i nedennævnte farvande og perioder, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons):

1. Nordsøen, 1. januar til 31. december 1988.... 34.140 2) Skagerrak, 1. januar til 30. september 1988.... 9.960 1. oktober til 31. december 1988.... 1.700 3) Kattegat, 1. januar til 30. september 1988.... 2.625 1. oktober til 31. december 1988.... 1.600

Mindstemålet for rødspætte er 27 cm. Det er forbudt at medbringe og lande rødspætter under mindstemålet. Tunge

Ved fiskeri af tunge i Skagerrak og Kattegat i perioden 1. januar til 31. oktober 1988, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst 580 tons tunge.

Uanset fiskeri- og landingsforbud, jf. § 40, er det tilladt at medbringe og lande højst 500 kg tunge pr. kalenderuge. Dybvandsrejer

Fiskeri og landing af dybvandsrejer fra den norske fiskerizone i Nordsøen er forbudt. Laks

Fiskeri og landing af laks fra svensk fiskerizone i Østersøen er forbudt.

Uanset stk. 1 er det tilladt fartøjer, som er i besiddelse af en dertil af fiskeriministeren udstedt tilladelse, der angiver hvilke mængder af laks, som højst kan landes, at fiske og lande laks fra det i stk. 1 nævnte område. Betingelser for ansøgning om tilladelse er angivet i bilag 2. Makrel

Ved fiskeri af makrel i nedennævnte farvande og perioder, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons):

1. Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, og norske farvande nord for 62 grader N, 1. januar til 31. juli 1988.... 1.500 1. august til 31. december 1988.... 25.890 heraf i a) norske farvande nord for 62 grader N.................... 15.000 heraf i b) Nordsøen og Skagerrak syd for 59 grader N................ 3.500 2) Færøske farvande, 1. april til 31. juli 1988 1.000 1. august til 31. december 1988 4.000

Ved fiskeri af makrel i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, norske farvande nord for 62 grader N eller færøske farvande er det tilladt ethvert fartøj at fiske, medbringe og lande højst 50 tons pr. fangstrejse.

Ejere af fartøjer med en længde overalt på 35 m eller derover som driver fiskeri efter makrel i Nordsøen, Skagerrak, norske farvande nord for 62 grader N eller færøske farvande kan opnå særskilt tilladelse til makrelfiskeri.

Fiskeriministeren kan dispensere fra stk. 1 således, at ejere af fartøjer med en længde overalt på mellem 32 og 35 m kan opnå særskilt tilladelse.

I en særskilt tilladelse til fiskeri af makrel fastsættes hvilke mængder af makrel indehaveren af tilladelsen højst kan opnå mulighed for at fiske, medbringe og lande med det pågældende fartøj.

Tilladelsen skal opbevares om bord og skal tilbageleveres til Fiskeriministeriet når dette påbydes eller senest når den mængde, der er angivet i tilladelsen, er opfisket.

Fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse udstedt af fiskeriministeren, er ikke omfattet af de i § 22 anførte fangstrationer eller af fiskeri- og landingsforbud udstedt i medfør af § 40.

En ansøgning om tilladelse skal indeholde de, i bilag 2, anførte oplysninger samt en angivelse af for hvilken periode, der søges om særskilt tilladelse. Sild

Ved fiskeri af sild i nedennævnte farvande og perioder, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons):

1. Nordsøen, 1. januar til 31. december 1988.... 78.410 2) Skagerrak, Kattegat og underområde 23 i Østersøen og Bælterne, 1. januar til 30. september 1988.... 45.200 1. oktober til 31. december 1988.... 11.000 3) Østersøen og Bælterne, underområde 22, 1. januar til 31. december 1988.... 6.860 4) Østersøen og Bælterne, underområde 24-32, 1. januar til 31. december 1988.... 12.740

Ved fiskeri af sild i alle farvande, med undtagelse af underområde 22 i Østersøen og Bælterne, er det tilladt ethvert fartøj med den nedenfor anførte længde overalt pr. fangstrejse at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons): Fartøjer på 24,99 m eller derunder... 100 Fartøjer mellem 25 og 34,99 m........ 150 Fartøjer på 35 m og derover.......... 200

Ejere af fartøjer med den nedenfor anførte længde overalt og derover, kan opnå særskilt tilladelse til sildefiskeri i de anførte farvande: 1) Nordsøen, Skagerrak 35 m 2) Kattegat, underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne 15 m

Fiskeriministeren kan dispensere fra stk. 1, således at ejere af fartøjer med en mindre længde overalt kan opnå særskilt tilladelse.

I en særskilt tilladelse til fiskeri af sild fastsættes hvilke mængder af sild indehaveren af tilladelsen højst kan opnå mulighed for at fiske, medbringe og lande med det pågældende fartøj.

Tilladelsen skal opbevares om bord og skal tilbageleveres til Fiskeriministeriet når dette påbydes eller senest når den mængde, der er angivet i tilladelsen, er opfisket.

Fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse udstedt af fiskeriministeren, er ikke omfattet af de i § 25 anførte fangstrationer eller af fiskeri- og landingsforbud udstedt i medfør af § 40.

Fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en særskilt tilladelse, må ikke fiske sild i andre end de af tilladelsen omfattede områder.

En ansøgning om tilladelse skal indeholde de, i bilag 2, anførte oplysninger samt en angivelse af for hvilken periode, der søges om særskilt tilladelse.

Det er ikke tilladt om bord at opbevare sild i samme rum som industrifiskearter eller iblandet industrifiskearter. Undtaget herfra er tilladte bifangster af sild i industrifiskeriet.

Kun fartøjer, der er i besiddelse af en dertil af fiskeriministeren udstedt tilladelse må fiske, medbringe og lande sild hidrørende fra fiskeri i underområde 22 i Østersøen og Bælterne. Betingelser for ansøgning om tilladelse er angivet i bilag 2.

Undtaget fra stk. 1 er bundgarnsfiskeri samt fiskeri med garn fra fartøjer hvis længde overalt ikke overstiger 12 meter.

Fartøjer udstyret til fiskeri med not må ikke fiske efter sild i Kattegat og Østersøen og Bælterne.

Ved fiskeri af sild i underområde 23 i Østersøen og Bælterne er det forbudt at anvende trawl fra midnat fredag til midnat søndag. Industrifiskeri

Ved brislingefiskeri i nedennævnte farvande og perioder, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons):

1. Nordsøen, 1. januar til 31. december 1988.... 50.000 2) Skagerrak og Kattegat, 1. januar til 30. juni 1988......... 19.650 1. juli til 31. august 1988......... 0 1. september til 31. december 1988... 37.230 3) Østersøen og Bælterne, underområde 22, 1. januar til 31. december 1988..... 4.150 4) Østersøen og Bælterne, underområde 23-32, 1. januar til 31. december 1988..... 3.390

Kun fartøjer, der over for Fiskeriministeriet er tilmeldt industrifiskeri i Skagerrak og Kattegat må fiske, medbringe og lande fisk til andre formål end konsum hidrørende fra Skagerrak og Kattegat.

Et fartøj anses for tilmeldt, når de betingelser, som er anført i bilag 3, er fyldt.

Fartøjer med en længde overalt på under 19 m, der er tilmeldt industrifiskeri i Skagerrak og Kattegat og fartøjer med en længde overalt på mellem 19 og 22 m, der er tilmeldt industrifiskeri i Skagerrak, anses for at drive brislingefiskeri, med mindre fartøjsføreren giver anmeldes forud for losning efter reglerne i § 33.

Fartøjer, der for en kalenderuge er tilmeldt industrifiskeri i Skagerrak og Kattegat efter stk. 3 må:

1. kun have redskaber om bord med en maskestørrelse, der er mindre end den foreskrevne for brislingefiskeri, såfremt der forud for enhver fangstrejse er indhentet skriftlig tilladelse hertil hos Fiskerikontrollen.

1. ikke fiske i andre farvande, og

1. ikke deltage i sildefiskeri.

Fartøjer, med en længde overalt på 22 m eller derover for Skagerrak og 19 m eller derover for Kattegat, kan over for Fiskeriministeriet tilmeldes andet industrifiskeri end brislingefiskeri i Skagerrak og Kattegat. Sådanne fartøjer må i de perioder, de er tilmeldt andet industrifiskeri end brislingefiskeri:

1. ikke fiske i andre farvande, og

1. ikke deltage i sildefiskeri.

For fartøjer, der er tilmeldt industrifiskeri efter § 31 eller § 32, skal fartøjsføreren efter reglerne i bilag 5 give anmeldelse til Fiskerikontrollen om losning, såfremt der er tale om andet industrifiskeri end brislingefiskeri.

Fiskerikontrollen kan, efter aftale med fiskeriforeninger, eller af egen drift, lempe eller ophæve de særlige kontrolkrav, der gælder ved industrifiskeri i Skagerrak og Kattegat. Lempelsen eller ophævelsen kan ske for tidsbegræsende perioder eller indtil videre over for alle eller nærmere afgrænsede grupper af fartøjer, herunder for lokalt afgrænsede områder.

Fartøjer under 22 m for Skagerrak og under 19 m for Kattegat, som driver brislingsfiskeri, må højst fiske, medbringe og lande 30 tons pr. fangstrejse. Der må kun landes een gang i døgnet. Hele den ombordværende fangst skal oplosses på een gang.

Uanset den i stk. 1 anførte højeste landingsmængde må ethvert fartøj i nedennævnte perioder pr. kalenderuge højst fiske, medbringe og lande følgende mængder (i tons): 1. september til 30. september 1988.. 80 1. oktober til 31. december 1988..... 60

Kun fartøjer, der er i besiddelse af en dertil af fiskeriministeren udstedt tilladelse, må fiske, medbringe og lande brisling hidrørende fra fiskeri i underområde 22 i Østersøen og Bælterne. Betingelserne for ansøgning om tilladelse er angivet i bilag 2.

Undtaget fra stk. 1 er bundgarnsfiskeri samt fiskeri med garn fra fartøjer hvis længde overalt ikke overstiger 12 meter.

Kun fartøjer, der er i besiddelse af en dertil af fiskeriministeren udstedt tilladelse må fiske, medbringe og lande brisling hidrørende fra fiskeri i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne. Betingelserne for ansøgning om tilladelse er angivet i bilag 2.

Tilladelsen kan begrænses til kun at omfatte fiskeri til konsum- og agnformål. Motorbegrænsninger og yderligere redskabsbegrænsninger

I underområde 22 i Østersøen og Bælterne er det forbudt at anvende et fartøj, hvis motorkraft overstiger 300 HK (221 kW) til erhvervsmæssig fiskeri. Ved motorkraft forstås den af Statens Skibstilsyn i fartøjets fartstilladelse eller tilsynsbog anførte motoreffekt.

Det er i det i stk. 1 nævnte farvand forbudt at fiske med trawl, snurrevod og not fra midnat fredag til midnat søndag.

I Kattegat er det i perioden til og med 30. september 1988 forbudt at fiske med trawl og snurrevod fra lørdag kl. 18.00 til søndag kl. 18.00.

Fiskeri af makrel, brisling og sild med trawl og not er forbudt i Skagerrak fra midnat lørdag til midnat søndag og i Kattegat fra midnat fredag til midnat søndag. Fiskeri- og landingsforbud

Når de i §§ 2, 10, 16, 18, 21, 24 og 30 på perioder fordelte mængder er opfisket, eller opfiskning skønnes nært forestående, udsender Fiskeriministeriet meddelelse herom i radioen samt til Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening. Fra det tidspunkt, der fremgår af denne meddelelse, er det forbudt at fiske den pågældende fiskeart (forbudt fiskeart). Forbud mod landing træder i kraft 2 døgn efter tidspunktet for fiskeriforbudets ikrafttræden.

Uanset fiskeri- og landingsforbud, jf. stk. 1, er det tilladt fartøjer, som kun fisker, medbringer og lander fiskearter til konsum med undtagelse af sild og makrel, at medbringe og lande indtil 2.000 kg forbudte fiskearter pr. kalenderuge. Hele den ombordværende fangst skal oplosses på en gang.

Uanset fiskeri- og landingsforbud er det endvidere tilladt andre fartøjer end de i stk. 2 nævnte at medbringe og lande i alt indtil 1.000 kg forbudte fiskearter til konsum pr. kalenderuge. Hele den ombordværende fangst skal oplosses på en gang.

Undtaget fra fiskeri- og landingsforbud er fartøjer, hvis længde overalt er 12 m eller derunder, og som kun fisker, medbringer og lander fiskearter til konsum. Fiskeriministeren kan efter ansøgning meddele dispensation til fartøjer, hvis længde overalt er over 12 m, og som lander deres fangster på stranden.

Fiskeri med bundgarn og andre pæleredskaber er undtaget fra fiskeri- og landingsforbud, jf. § 40.

Uanset §§ 1-39 er det forbudt at drive fiskeri med fartøjer, der er registreret til under 5 GT og som har en længde overalt på mere end 6 meter.

Uanset stk. 1 kan fiskeriministeren, under særlige omstændigheder, give tilladelse til fiskeri med de i stk. 1 nævnte fartøjer, jf. §§ 5 og 6 i lov om regulering af fiskeriet.

Ansøgning om tilladelse indsendes til Fiskeriministeriet, som anført i bilag 2, sammen med angivelse af oplysninger om tidligere fiskeri og fartøj, samt tid og sted for registrering som erhvervs- eller bierhvervsfisker.

Såfremt fangsten af de af bekendtgørelsen omfattede fiskearter afviger fra de anførte mængder for fiskearterne for de nævnte farvande og perioder, reguleres den tilladte fangst for den efterfølgende periode med en tilsvarende mængde.

Når de samlede tilladte fangstmængder af en fiskeart, der er tildelt Danmark for 1988 i henhold til Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger, er opfisket, eller opfiskning skønnes nært forstående, udsender Fiskeriministeriet meddelelse herom i radioen samt til Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening. Fra det tidspunkt, der fremgår af denne meddelelse, er det forbudt at fiske den pågældende fiskeart. Forbud mod landing træder i kraft 2 døgn efter tidspunktet for fiskeriforbudets ikrafttræden. Kontrolbestemmelser

For fartøjer hjemmehørende i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne er det en betingelse for deltagelse i fiskeri i Nordsøen og Skagerrak, at de til- og fraregistreres i overensstemmelse med reglerne i bilag 4.

For fartøjer hjemmehørende på den jyske vestkyst, Limfjorden, Skagerrak kysten og den jyske østkyst fra Skagen til Limfjorden samt Læsø er det en betingelse for deltagelse i fiskeri i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne, at de til- og fraregistreres i overensstemmelse med reglerne i bilag 4.

Føreren af et fiskerfartøj skal stoppe dette, når kontrolmyndigheden giver ordre hertil, og skal lette kontrolmyndighedens adgang til fartøjet. Endvidere skal føreren være behjælpelig ved de undersøgelser af fangst og redskaber samt skibsdokumenter, som kontrolmyndigheden finder nødvendige.

Kontrolmyndigheden er berettiget til at afæske de forklaringer, som den måtte finde nødvendige, at forlange udskrifter af skibsdokumenter, og at foretage fotografering af fartøj, redskaber og last.

I øvrigt finder bestemmelserne i kapitel 6 i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri anvendelse. Straffebestemmelser

Overtrædelse af §§ 2-22, § 23, stk. 3, §§ 24-25, § 26, stk. 3 og 6, §§ 27-32, § 33, stk. 1, §§ 34-35, § 36, stk. 1, §§ 37-39, § 40, stk. 2-3, § 42, § 45, § 46, stk. 1 straffes med bøde.

Med hensyn til konfiskation gælder borgerlig straffelovs regler. Fangst eller værdien heraf kan konfiskeres, selvom det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at den i det hele hidrører fra det ulovlige forhold. Ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1988.

Bekendtgørelse nr. 888 af 23. december 1987 om regulering af visse fiskerier ophæves.

pre_paragraph I henhold til § 1, stk. 1-2 og § 6, stk. 4, jf. §§ 6 a og 7, i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 25. september 1986, samt i medfør af § 4, § 5, stk. 1 og 4, og § 12, stk. 2, i lov om regulering af fiskeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 2. december 1986, fastsættes: Anvendelsesområde

Fiskeriministeriet, den 24. august 1988, den 24. august 1988

/LARS P. GAMMELGAARD Allan Sommer/

Bilag 1

Farvande

Kattegat (ICES-underområde III a, syd): Farvandet afgrænset mod syd af linier mellem Hasenøre og Gnibens spids, Korshage og Spodsbjerg samt Gilbjerg Hoved og Kullen, og mod nord og øst af en ret linie gennem Skagen Fyr og Tistlarne Fyr.

Skagerrak (ICES-underområde III a, nord):

Farvandet afgrænset mod syd og øst af Kattegat, jf. ovenfor, og mod vest af en ret linie mellem Hanstholm Fyr og Lindesnes Fyr.

Nordsøen (ICES-underområde IV og EØF-delen af ICES-underområde II

a):

Farvandet afgrænset mod nord af 64 grader 00 minuter nordlig bredde, mod vest af 4 grader 00 minuter vestlig længde fra 64 grader 00 minuter nordlig bredde til den skotske kyst, i syd af 51 grader 00 minuter nordlig bredde og i øst af Skagerrak, jf. ovenfor.

Nordsøen inddeles i EØF-delen af ICES-underområde II a, der er beliggende i Nordsøen mellem 64 grader 00 minuter nordlig bredde og 62 grader 00 minuter nordlig bredde., ICES-underområde IV a, der omfatter Nordsøen mellem 62 grader 00 minuter nordlig bredde og 57 grader 30 minuter nordlig bredde, ICES-underområde IV B, der omfatter Nordsøen mellem 57 grader 30 minuter nordlig bredde og 53 grader 30 minuter nordlig bredde, og ICES-underområde IV c. der omfatter Nordsøen syd for 53 grader 30 minuter nordlig bredde.

Den engelske Kanal (ICES-underområde VII d og VII e):

Farvandet afgrænset mod øst og nord af 51 grader 00 minuter nordlig bredde og mod vest af en linie fra den engelske kyst ret vest langs 50 grader 00 minuter nordlig bredde til 7 grader 00 minuter vestlig længde, derfra ret syd til 49 grader 30 minuter nordlig bredde, derfra ret øst til 5 grader 00 minuter vestlig længde, derfra ret syd til 48 grader 00 minuter nordlig bredde og derfra ret øst til den franske kyst.

Den engelske Kanal inddeles i ICES-underområde VII d, der omfatter Den engelske Kanal øst for 2 grader 00 minuter vestlig længde, og ICES-underområde VII e, der omfatter Den engelske Kanal vest for 2 grader 00 minuter vestlig længde.

Norske farvande nord for 62 grader 00 minuter nordlig bredde (ICES-underområde II a).

Færøske farvande (ICES-underområde V b).

Østersøen og Bælterne (ICES-underområde III b, c og d) inddeles i følgende underområder:

Underområde 22

Nordlig grænse:

en linie fra Hasenøre til Gnibens spids