TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for midlertidig hjemmehjælp

BEK nr 516 af 29/08/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Betalingen for midlertidig hjemmehjælp beregnes på grundlag af modtagerens indkomstgrundlag.

Stk. 2

Ægtefællers indkomstgrundlag sammenlægges. Består en husstand i øvrigt af flere personer, der nyder godt af den ydede bistand, kan betalingen fastsættes under hensyn til husstandens samlede indkomstgrundlag.

§ 2

Såfremt indkomsten på betalingstidspunktet varigt er forøget med mere end 20 pct. eller nedsat med mere end 5 pct. i forhold til det opgjorte indkomstgrundlag, skal de ændrede økonomiske forhold lægges til grund for betalingen.

§ 3

I indkomstgrundlaget, jf. § 1 og § 2, fradrages før benyttelsen af skalaen i bilaget altid et beløb for hver af ægtefællerne, der svarer til 75 pct. af den sociale pensions fulde grundbeløb med fuldt pensionstillæg til samgifte pensionister. Består husstanden af en eller flere enlige, fradrages før benyttelsen af skalaen i bilaget et beløb, der svarer til 75 pct. af den sociale pensions fulde grundbeløb med fuldt pensionstillæg til en enlig pensionist for hver person, hvis indkomst indgår i beregningsgrundlaget.

§ 4

For personer med børn fradrages yderligere et beløb, som for ægtepar svarer til det særlige børnetilskud for hvert barn, og som for enlige svarer til 3 gange det særlige børnetilskud for hvert barn efter § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Ydes midlertidig hjemmehjælp før en fødsel, kan det ventede barn medregnes fra det tidspunkt, hvor graviditeten betinger ydelse af hjemmehjælp.

§ 5

Betalingen for midlertidig hjemmehjælp kan ikke overstige begyndelsessatsen for en ikke-uddannet hjemmehjælpers timeløn (incl. stedtillæg). ATP-bidrag, feriegodtgørelse og diverse tillæg, herunder for udrykningskorps, skal ikke medregnes.

§ 6

For midlertidig hjemmehjælp kan der kræves betaling for det antal timer, i hvilke bistand er ydet. Der kan ikke kræves betaling for den tid, der anvendes til befordning fra den ene hjemmehjælpsmodtager til den næste (»vejtid«).

§ 7

I det enkelte tilfælde, hvor betalingssatserne i bilaget fører til, at betalingen bliver for høj eller for lav, kan det sociale udvalg fastsætte betalingen til et beløb, der skønnes rimeligt.

§ 8

I tilfælde, hvor udgifter til hjemmehjælp ydet til lejlighedsvis aflastning af hjemmet ikke er omfattet af § 48, jf. § 55, stk. 2, i bistandsloven, fastsættes betalingen efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1989.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 32 af 31. januar 1985 om betaling for hjemmehjælp ophæves.

pre_paragraph I henhold til § 54 i bistandsloven, jf. bekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1987 og § 2 i lov nr. 353 af 1. juli 1988, fastsættes:


Socialministeriet, den 29. august 1988, den 29. august 1988

/Aase Olesen Birthe Frederiksen/

Bilag

Betalingsskala for midlertidig hjemmehjælp

Beregnet indtægt Betaling efter fradrag pr. time kr. kr. 0- 27.499 0 27.500- 30.199 3 30.200- 32.899 4 32.900- 35.599 5 35.600- 38.299 6 38.300- 40.999 7 41.000- 43.699 8 43.700- 46.399 9 46.400- 49.099 10 49.100- 51.799 11 51.800- 54.499 12 54.500- 57.199 13 57.200- 59.899 14 59.900- 62.599 15 62.600- 65.299 16 65.300- 67.999 17 68.000- 70.699 18 70.700- 73.399 19 73.400- 76.099 20 76.100- 78.799 21 78.800- 81.499 22 81.500- 84.199 23 84.200- 86.899 24 86.900- 89.599 25 89.600- 92.299 26 92.300- 94.999 27 95.000- 97.699 28 97.700-100.399 29 100.400-103.099 30 103.100-105.799 31 105.800-108.499 32 108.500-111.199 33 111.200-113.899 34 113.900-116.599 35 116.600-119.299 36 119.300-121.999 37 122.000-124.699 38 124.700-127.399 39 127.400-130.099 40 130.100-132.799 41 132.800-135.499 42 135.500-138.199 43 138.200-140.899 44 140.900-143.599 45 143.600-146.299 46 146.300-148.999 47 149.000-151.699 48 151.700-154.399 49 154.400-157.099 50 157.100-159.799 51 159.800-162.499 52 162.500-165.199 53 165.200-167.899 54 167.900-170.599 55 170.600-173.299 56 173.300-175.999 57 176.000-178.699 58 178.700-181.399 59 181.400-184.099 60 184.100-186.799 61 186.800-189.499 62 189.500-192.199 63 192.200-194.899 64 194.900-197.599 65 197.600-200.299 66 200.300-202.999 67 203.000-205.699 68 207.700-208.399 69 210.400-213.099 70 213.100-215.799 71 215.800- 72

Betalingen forhøjes med 1 kr. i timen for hver 2.700 kr. i yderligere indtægt, jfr. dog § 5.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988