Bekendtgørelse om afgift ved landing af ål
BEK nr 550 af 16/09/1988
§ 1
For ål, som bringes i land og sælges af danske fiskere, skal der betales en afgift på 1 kr. pr. kg til Ålefonden, Dansk Fiskeriforenings kontor, Studiestræde 3, 1455 København K, girokontonr. 4550005.
Med virkning fra 1. juli 1991 nedsættes den i stk. 1 omhandlede afgift til 0 kr. ( 1)
§ 2
Den i § 1 nævnte afgift skal indbetales for hvert kvartals landinger inden 1 måned efter kvartalets udløb med angivelse af den landede mængde.
§ 3
Afgiftspligtig er enhver fysisk eller juridisk person, der lander ål eller modtager landinger af ål.
Afgiftspligten omfatter ikke levende ål, som landes med henblik på genudsætning.
§ 4
Afgiftspligtige personer og virksomheder er pligtige at afgive alle de til beregning af skyldig afgift nødvendige oplysninger.
Fiskeriministeriet kan til fondens bestyrelse udlevere oplysninger om afgiftspligtiges navn og adresse samt afgiftspligtig mængde, uanset om disse oplysninger er indgået i ministeriets edb-system.
Fiskeriministeriet eller den, der af Fiskeriministeriet bemyndiges dertil, kan foretage eftersyn og foranstalte revision af regnskaber m.v. hos afgiftspligtige personer og virksomheder. Fiskeriministeriet og den i henhold til ovennævnte lov nedsatte fondsbestyrelse kan kræve rigtigheden af oplysninger, der skal danne grundlag for beregningen af skyldige afgiftsbeløb, bekræftet af en statsautoriseret eller en registreret revisor.
§ 5
Overtrædelse af §§ 1 og 2 samt § 4, stk. 1, eller forsøg derpå straffes med bøde.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1988.
Bekendtgørelse nr. 400 af 7. juli 1988 om afgift ved landing af ål ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 2a, stk. 1, og § 6, stk. 4, i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 25. september 1986, fastsættes:
Fiskeriministeriet, den 16. september 1988, den 16. september 1988
/LARS P. GAMMELGAARD P. Lundgren/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1988