Bekendtgørelse om begrænsning af svovlindhold i brændsel til fyrings- og transportformål

Fyringsgasolie (destillatolie), herunder dieselolie, med et højere svovlindhold end 0,2 vægtprocent må ikke her i landet anvendes til fyring i faste anlæg eller til transportformål på landjorden eller forhandles til disse formål.

Fuelolie (residualolie) og andre flydende brændsler med undtagelse af fyringsgasolie, jf. § 1, med et højere svovlindhold end 1,0 vægtprocent må ikke anvendes til fyring i faste anlæg her i landet eller forhandles til dette formål.

Reglerne i stk. 1 gælder ikke for spildolie.

Kul og andre faste brændsler med et højere svovlindhold end 0,9 vægtprocent må ikke anvendes til fyring i faste anlæg her i landet eller forhandles til dette formål, jf. dog stk. 2 og 4.

Pet-coke med et svovlindhold på op til 1,3 vægtprocent må dog uanset reglerne i stk. 1, anvendes til fyring i faste anlæg her i landet eller forhandles til dette formål.

Den grænse for svovlindhold i fast brændsel, der er nævnt i stk. 1 og 2, gælder for brændsel med et vandindhold på 0 pct. Såfremt vandindholdet er større end 0 pct., medfører dette en tilsvarende forholdsmæssig reduktion af de i stk. 1 og 2 nævnte grænseværdier.

Reglerne i stk. 1 gælder ikke for kommunal dagrenovation, herunder visse typer erhvervsaffald. Briketter eller lignende fremstillet af de nævnte typer affald er heller ikke omfattet af reglerne i stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på kul, der anvendes i kraftværker.

Bestemmelserne i §§ 1-3 finder ikke anvendelse på brændsel, der anvendes i raffinaderier. Dispensation

Miljøstyrelsen kan meddele dispensation fra bestemmelserne i §§ 1-3, såfremt det af produktionstekniske grunde er nødvendigt at anvende brændsel med et højere svovlindhold end nævnt i §§ 1-3, eller såfremt ansøgeren kan dokumentere, at der ved den anvendte teknik, ved afsvovlingsanlæg eller lignende opnås en begrænsning af svovldioxidudsendelsen svarende til en anvendelse af brændsel med et svovlindhold som nævnt i §§ 1-3.

Afgørelser i medfør af stk. 1 kan påklages til Miljøankenævnet. Reglerne i miljøbeskytelseslovens § 80, stk. 1, nr. 1 og 3, § 81, stk. 1, og § 82 finder tilsvarende anvendelse. Tilsyn

Kommunalbestyrelsen påser, at reglerne i §§ 1-3 samt vilkår, fastsat i forbindelse med en dispensation i medfør af § 5, overholdes.

For så vidt angår de virksomheder, der er mærket med (a) på bilaget til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 783 af 21. november 1986 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. og de af kommunalbestyrelserne drevne virksomheder, anlæg eller indretninger føres den i stk. 1 nævnte kontrol af amtsrådet, i hovedstadsområdet dog af Hovedstadsrådet.

De i stk. 1 og 2 nævnte myndigheder er berettigede til hos producenter, importører, forhandlere og forbrugere at lade udtage prøver af de i §§ 1-3 nævnte brændsler.

Producenter, importører, forhandlere og forbrugere af de i §§ 1-3 nævnte brændsler skal efter anmodning meddele de i § 6 nævnte myndigheder alle oplysninger, som er af betydning for kontrollen.

Efter anmodning fra en forbruger skal forhandlere af de i §§ 1-3 nævnte brændsler skriftligt give oplysning om det maksimale svovlindhold i det af leverancen omfattede brændsel. Straf

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der:

1. anvender eller forhandler de i §§ 1-3 nævnte brændsler i strid med bestemmelserne i denne bekendtgørelse,

1. overtræder vilkår for en dispensation efter § 5, stk. 1,

1. undlader at meddele oplysninger efter § 7, stk. 1 og 2.

For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60, i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1988.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 317 af 26. juni 1985 om begrænsning af svovlindhold i brændsel til fyrings- og transportformål. Overgangsregler

Beholdninger af fuelolie med et svovlindhold på højst 2,5 vægtprocent kan efter bekendtgørelsens ikrafttræden uanset reglerne i § 2 uden for Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns amtskommune:

1. forhandles til fyringsformål, når beholdningen er modtaget/produceret her i landet inden den 1. januar 1985 eller

1. anvendes af forbrugere til fyringsformål, når beholdningen er modtaget af forbrugeren inden 1. oktober 1985 eller når olien er omfattet af reglen i nr. 1.

Beholdninger af fuelolie med et svovlindhold på højst 1,5 vægtprocent kan efter bekendtgørelsens ikrafttræden uanset reglerne i § 2 uden for København og Frederiksberg kommuner samt Københavns amtskommune:

1. forhandles til fyringsformål, når beholdningen er modtaget/produceret her i landet inden den 1. november 1988 eller

1. anvendes af forbrugere til fyringsformål, når beholdningen er modtaget af forbrugeren inden 1. november 1988 eller olien er omfattet af reglen i nr. 1.

Beholdninger af fyringsgasolie med et svovlindhold på højst 0,5 vægtprocent kan efter bekendtgørelsens ikrafttræden uanset reglerne i § 1:

1. forhandles indtil 31. december 1988 til fyrings- og transportformål, når beholdningen er modtaget af forbrugeren her i landet inden den 1. januar 1985 eller

1. anvendes af forbrugere til fyrings- og transportformål, når beholdningen er modtaget af forbrugeren inden 1. oktober 1985 eller olien er omfattet af reglen i nr. 1.

Beholdninger af fyringsgasolie med et svovlindhold på højst 0,3 vægtprocent kan efter bekendtgørelsens ikrafttræden uanset reglerne i § 1:

1. forhandles til fyrings- og transportformål, når beholdningen er modtaget/produceret her i landet inden den 1. november 1988 eller

1. anvendes af forbrugere til fyrings- og transportformål, når beholdningen er modtaget af forbrugeren inden 1. november 1988 eller olien er omfattet af reglen i nr. 1.

Beholdninger af flydende brændsel med et højere svovlindhold end 1,0 vægtprocent, bortset fra fyringsgasolie og fuelolie, kan efter bekendtgørelsens ikrafttræden uanset reglerne i § 2:

1. forhandles til fyringsformål, når beholdningen er modtaget/produceret her i landet inden 1. november 1988 eller

1. anvendes af forbrugere til fyringsformål, når beholdningen er modtaget af forbrugeren inden 1. november 1988 eller brændslet er omfattet af reglen i nr. 1.

Beholdninger af kul med et svovlindhold på højst 1,2 vægtprocent og beholdninger af de af § 3 omfattede faste brændsler med et svovlindhold højere end angivet i § 3 kan efter bekendtgørelsens ikrafttræden uanset reglerne i § 3, stk. 1 og 2:

1. forhandles til fyringsformål, når beholdningen er modtaget/produceret her i landet inden den 1. november 1988 eller

1. anvendes af forbrugere til fyringsformål, når beholdningen er modtaget af forbrugeren inden 1. november 1988 eller brændslet er omfattet af reglen i nr. 1.

pre_paragraph I medfør af lov nr. 135 af 26. april 1972 om begrænsning af svovlindhold m.v. i brændsel, som ændret ved lov nr. 259 af 26. maj 1976, samt § 76, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985 som ændret ved lov nr. 329 af 4. juni 1986 fastsættes: Bekendtgørelsens anvendelsesområde