Bekendtgørelse om EF-coassurancevirksomhed
BEK nr 565 af 26/09/1988
§ 1
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på sådan virksomhed inden for De europæiske Fællesskaber (EF), som omhandles i §§ 2 og 4-7, og som omfattes af forsikringsklasserne 4, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 12, 13, 14, 15 og 16, jf. § 8, stk. 1, i bekendtgørelse om koncession til forsikringsvirksomhed, der ikke omfatter livsforsikring. Bestemmelserne finder dog ikke anvendelse for de af forsikringsklasse 13 omfattede risici, som vedrører skader af nuklear oprindelse eller som skyldes brug af medicin.
§ 2
De risici, der er omfattet af bekendtgørelsen, er sådanne, der dækkes ved deltagelse af flere forsikringsgivere, og hvor betingelserne i stk. 2-5 er opfyldt.
Risici omfattet af forsikringsklasserne 14 og 15 er kun omfattet af bekendtgørelsen, såfremt forsikringstageren i erhvervsmæssig øjemed udøver industri-, handels- eller liberal virksomhed, og risikoen vedrører denne virksomhed.
Risici omfattet af forsikringsklasserne 8, 9, 13 og 16 er kun omfattet af bekendtgørelsen, såfremt forsikringstageren opfylder mindst to af følgende tre kriterier:
- statussum: 12,4 mill. ECU
- nettoomsætning: 24 mill. ECU
- gennemsnitligt antal ansatte i løbet af regnskabsåret: 500.
Faglige sammenslutninger, joint ventures og ad hoc-sammenslutninger betragtes som forsikringstager efter stk. 3, hvis de tilsammen opfylder to af de tre kriterier nævnt i stk. 3.
De i stk. 2 og 3 anførte betingelser skal være opfyldt ved coassuranceaftalens indgåelse.
§ 3
Den modværdi i danske kroner, der skal anvendes for en ECU i § 2 og § 10, stk. 2, nr. 1, litra d, er modværdien på den sidste dag i oktober måned. Den modværdi, som skal anvendes ved omregningen af de i § 2 nævnte beløb, gælder for coassuranceaftaler, der afsluttes i tidsrummet fra 1. december samme år til 30. november det følgende år. Den modværdi, som skal anvendes ved omregningen af det i § 10, stk. 2, nr. 1, litra d, nævnte beløb, gælder for regnskabsår, der afsluttes 31. december samme år eller senere.
Finanstilsynet udsender hvert år inden udgangen af november måned meddelelse om den pr. 31. oktober fastsatte modværdi i danske kroner af de i § 2 og § 10, stk. 2, nr. 1, litra d, nævnte beløb.
§ 4
Risikoen, jf. § 1, skal ved en enkelt kontrakt med en samlet præmie og for samme tidsrum dækkes af flere forsikringsgivere, som ikke hæfter solidarisk, og af hvilke een er den ledende forsikringsgiver.
Ved en forsikringsgiver forstås i denne bekendtgørelse et forsikringsselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i en EF-medlemsstat inklusive dets forretningsafdelinger i andre medlemsstater.
Ethvert forsikringsselskab skal, for at kunne deltage i EF-coassurancevirksomhed, have koncession til at udøve virksomhed indenfor de i § 1 nævnte forsikringsklasser udstedt af forsikringstilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvori selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Såfremt et forsikringsselskab skal kunne deltage i EF-coassurancevirksomhed igennem en forretningsafdeling i en anden medlemsstat, skal denne forretningsafdeling ligeledes have koncession som nævnt i stk. 3, udstedt af forsikringstilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor forretningsafdelingen er etableret.
§ 5
De i § 1 omhandlede risici skal være beliggende inden for EF. Den medlemsstat, hvor risikoen er beliggende, anses for at være:
- den medlemsstat, hvor det forsikrede gode befinder sig, såfremt forsikringen dækker enten fast ejendom eller fast ejendom og indbo i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice.
- den medlemsstat, hvor registreringen er foretaget, såfremt forsikringen vedrører et transportmiddel, der skal registreres.
- den medlemsstat, hvor forsikringstageren har sin sædvanlige bopæl, eller hvis forsikringstageren er en juridisk person, den medlemsstat, hvor det forretningssted, som aftalen i det væsentligste vedrører, er beliggende, i alle tilfælde som ikke udtrykkeligt er nævnt under 1) og 2).
§ 6
Mindst en af co-assurandørerne, som gennem sit hovedsæde eller en forretningsafdeling deltager i aftalen, skal være etableret i en anden medlemsstat end den, hvori den ledende forsikringsgiver er etableret.
§ 7
Den ledende forsikringsgiver skal fastsætte forsikringsbetingelser, tariffer og mindstebeløb for erstatningsreserverne. Endvidere forestås opgørelse af skader af den ledende forsikringsgiver, enten alene eller i fællesskab med en eller flere co-assurandører.
§ 8
Selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet samt her i landet registrerede forretningsafdelinger af selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i en anden EF-stat kan, når de optræder som ledende forsikringsgivere i henhold til denne bekendtgørelse, formidle deltagelse i tegning af forsikring som co-assurandører hos forsikringsselskaber, der ikke er registreret her i landet, men som har vedtægtsmæssigt hjemsted i en anden EF-stat.
§ 9
Her i landet registrerede forretningsafdelinger af forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted uden for EF kan ikke i medfør af bestemmelserne i denne bekendtgørelse deltage i dækning af risici, der ikke er beliggende her i landet.
§ 10
Gensidige forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i stk. 2, kan ikke i medfør af bestemmelserne i denne bekendtgørelse deltage i dækning af risici, der ikke er beliggende her i landet, jf. artikel 3 i Rådsdirektiv nr. 73/239/EØF.
De i stk. 1 omhandlede selskaber er enten: b)virksomheden omfatter ikke ansvarsforsikring, medmindre denne udgør en accessorisk sikring i henhold til § 8, stk. 5, i Industriministeriets bekendtgørelse om koncession til forsikringsvirksomhed, der ikke omfatter livsforsikring, c)virksomheden omfatter ikke kreditforsikring og kautionsforsikring, d)den årlige præmieindtægt overstiger ikke 1 mill. ECU, e)mindst halvdelen af de præmier, der opkræves i forbindelse med virksomheden, stammer fra fysiske personer, der er deltagere i det gensidige forsikringsselskab, f)koncessionen er begrænset til virksomhed her i landet. eller:
- gensidige forsikringsselskaber, som opfylder samtlige følgende betingelser:
a) vedtægterne giver mulighed for opkrævning af ekstra bidrag eller nedsættelse af ydelserne,
- gensidige forsikringsselskaber, som med en anden virksomhed af samme art har indgået en aftale, der omfatter fuld genforsikring af de forsikringskontrakter, som de indgår, eller en aftale som indebærer det overtagende selskabs indtræden i det overdragende selskabs sted ved opfyldelse af forpligtelser i henhold til de nævnte kontrakter.
§ 11
De i §§ 9 og 10 nævnte forsikringsselskaber kan ikke være ledende forsikringsgivere, for så vidt angår dækning af her i landet beliggende risici, der omfattes af denne bekendtgørelse, jf. §§ 1, 2 og 4-7.
Bestemmelser vedrørende her i landet hjemmehørende
Bestemmelser vedrørende her i landet hjemmehørende
§ 12
Her i landet hjemmehørende forsikringsselskaber, der har koncession til en eller flere af de i § 1 nævnte forsikringsklasser, og hvis koncession ikke er begrænset til virksomhed her i landet, kan indenfor deres koncession deltage i dækning af risici, der ikke er beliggende her i landet.
§ 13
Selskabet skal være i besiddelse af midler, som er tilstrækkelige til at modsvare selskabets forpligtelser hidrørende fra de forsikringer, der er tegnede som EF-coassurancevirksomhed.
Ved beregningen af tekniske reserver skal anvendes samme regler som for selskabets øvrige virksomhed. Dog skal erstatningsreserven være mindst lige så stor som den reserve, som er fastsat af den ledende forsikringsgiver i henhold til de regler eller praksis i den medlemsstat, hvori denne er etableret.
Aktiverne til dækning af de i stk. 1 og 2 nævnte forpligtelser skal anbringes enten her i landet eller i den medlemsstat, hvori den ledende forsikringsgiver er etableret.
§ 14
De i § 148 i lov om forsikringsvirksomhed omhandlede indberetninger skal tillige indeholde oplysninger om selskabets EF-coassurancevirksomhed, i den form Finanstilsynet foreskriver. Bestemmelserne i §§ 118-150 og 179-191 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse.
Finanstilsynet kan kræve de yderligere oplysninger, som i hvert enkelt tilfælde måtte findes fornødne til bedømmelse af regnskabet og selskabets virksomhed.
§ 15
De i § 14, stk. 1, omhandlede indberetninger skal være ledsaget af en beregning af de tekniske reserver for den under selskabet hørende forsikringsbestand for EF-coassurancevirksomhed. Bestemmelserne i §§ 118-150 og 179-191 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse.
§ 16
Den virksomhed, et her i landet hjemmehørende forsikringsselskab i medfør af denne bekendtgørelse driver i udlandet, omfattes i øvrigt af bestemmelserne i § 12 i bekendtgørelse om solvensmargen og kapitalgrundlag for en forsikringsvirksomhed, der ikke omfatter livsforsikring.
§ 17
Selskaber, der ønsker en udvidelse af koncessionen til andre forsikringsklasser, dele af forsikringsklasser eller et udvidet geografisk område med henblik på at kunne deltage i EF-coassurancevirksomhed, skal til Finanstilsynet indsende ansøgning om ændring af koncessionen.
Ansøgning om ændring af koncession skal indeholde oplysning om den virksomhed, som selskabet agter at drive med angivelse af forsikringsklasser, jf. § 1. Bestemmelserne i § 6 i bekendtgørelse om solvensmargen og kapitalgrundlag for en forsikringsvirksomhed, der ikke omfatter livsforsikring og § 5 i bekendtgørelse om koncession til forsikringsvirksomhed, der ikke omfatter livsforsikring, finder tilsvarende anvendelse.
Bestemmelser vedrørende udenlandske forsikringsselskaber, som er
Bestemmelser vedrørende udenlandske forsikringsselskaber, som er
§ 18
Et udenlandsk selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted inden for De europæiske Fællesskaber, der i henhold til § 211 i lov om forsikringsvirksomhed har tilladelse (koncession) til at drive direkte skadesforsikringsvirksomhed her i landet, kan af Finanstilsynet få tilladelse (koncession) til tillige at udøve EF-coassurancevirksomhed indenfor de i § 1 nævnte forsikringsklasser.
§ 19
Et udenlandsk selskab, der ønsker at drive EF-coassurancevirksomhed gennem herværende forretningsafdeling, skal indsende ansøgning om koncession eller ændring af koncession. Ansøgning om koncession skal indeholde oplysning om den virksomhed, som det udenlandske selskab agter at drive med angivelse af forsikringsklasser, jf. § 1.
Ansøgning om koncession skal være ledsaget af:
- solvenscertifikat udstedt af hjemlandets tilsynsmyndighed,
- den originale fuldmagt for generalagenten, samt efter Finanstilsynets forlangende en autoriseret oversættelse heraf.
Det udenlandske selskabs ansøgning om koncession skal endvidere være vedlagt en driftsplan. Bestemmelserne i §§ 13 og 14 i bekendtgørelse om solvensmargen og kapitalgrundlag for en forsikringsvirksomhed, der ikke omfatter livsforsikring, finder tilsvarende anvendelse.
Ansøgning om ændring af det udenlandske selskabs koncession skal være ledsaget af de i stk. 1 nævnte oplysninger og de i stk. 2 nævnte bilag, for så vidt der er sket ændringer i de forhold, hvorom der tidligere er givet oplysninger. Der skal endvidere indsendes en driftsplan i det omfang, som dette kræves i henhold til § 15 i bekendtgørelse om solvensmargen og kapitalgrundlag for en forsikringsvirksomhed, der ikke omfatter livsforsikring.
§ 20
Et udenlandsk selskab, der deltager som co-assurandør i en coassuranceaftale, der vedrører dækning af risici, der ikke er beliggende her i landet, er underkastet dansk ret og danske domstoles afgørelse, for så vidt angår coassuranceaftaler, medmindre andet gyldigt er aftalt eller er en følge af bestemmelserne i lov om rettens pleje.
§ 21
Intet udenlandsk selskab må påbegynde EF-coassurancevirksomhed, før koncession hertil er udstedt, og registrering er sket.
Tegnes der uanset bestemmelsen i stk. 1, forsikring, forinden registrering af forretningsafdelingen har fundet sted, hæfter de, der på det udenlandske selskabs vegne har tegnet forsikringen een for alle og alle for een for de af aftalen flydende forpligtelser. Når det udenlandske selskab i løbet af fire uger efter registreringen anerkender forpligtelserne, bortfalder de pågældendes hæftelse, forudsat at forsikringstagerens sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes.
Forsikring, der måtte være tegnet, uanset bestemmelserne i stk. 1, er ikke bindende for forsikringstageren.
§ 22
Udenlandske selskaber, som driver EF-coassurancevirksomhed, skal i selskabets benævnelse, på breve, policer, tryksager og i henvendelser til almenheden, på tydelig måde angive selskabets navn, hjemland og egenskab af aktieselskab, gensidigt selskab eller lignende samt forretningsafdelingens hjemsted (hovedkontor), at forretningsafdelingen er indført i det danske register for forsikringsselskaber og det registreringsnummer, hvorunder den er indført. Træder det udenlandske selskab i likvidation, skal dette angives i betegnelsen. Anføres selskabskapitalens størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den indbetalte selskabskapital anføres.
Det er de af stk. 1 omfattede udenlandske selskaber forbudt selv eller ved deres agenter og personale at betegne sig som kontrolleret af den danske stat.
§ 23
Det udenlandske selskab skal være i besiddelse af midler, som er tilstrækkelige til at modsvare selskabets forpligtelser hidrørende fra de forsikringer, der er tegnede som EF-coassurancevirksomhed.
Ved beregningen af tekniske reserver skal anvendes samme regler som for her i landet hjemmehørende selskaber.
For co-assurandører skal erstatningsreserven dog være mindst lige så stor som den reserve, som er fastsat af den ledende forsikringsgiver i henhold til de regler eller praksis i den medlemsstat, hvori denne er etableret.
Aktiverne til dækning af de i stk. 2 og 3 nævnte forpligtelser skal anbringes enten her i landet eller i den medlemsstat, hvori den ledende forsikringsgiver er etableret.
§ 24
Den i § 221, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed omhandlede indberetning skal tillige indeholde oplysninger om selskabets EF-coassurancevirksomhed, i den form Finanstilsynet foreskriver. Bestemmelserne i §§ 118-150 og 179-191 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse.
Finanstilsynet kan kræve de yderligere oplysninger, som i hvert enkelt tilfælde måtte findes fornødne til bedømmelse af regnskabet og selskabets virksomhed.
§ 25
Den i § 24, stk. 1, omhandlede indberetning skal være ledsaget af en beregning af de tekniske reserver for den under forretningsafdelingen hørende forsikringsbestand for EF-coassurancevirksomhed. Bestemmelserne i §§ 118-150 og 179-191, jf. § 224, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse.
Beregningen af de tekniske reserver skal være ledsaget af en opstilling over de aktiver, som er bestemt til dækning af de tekniske reserver.
§ 26
Bestemmelserne i lov om forsikringsvirksomhed §§ 226-228 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på den af selskabet udøvede EF-coassurancevirksomhed, dog kan selskabets bestand af forsikringer vedrørende dækning af udenlandske risici overdrages til et selskab, der ikke er etableret her i landet.
Bestemmelser om tekniske reserver og kongruens
Bestemmelser om tekniske reserver og kongruens
§ 27
De i §§ 7, 13, 15, 23 og 25 omhandlede tekniske reserver skal være dækket af kongruente aktiver. Ved kongruente aktiver forstås, at forpligtelser, der kan kræves opfyldt i en bestemt valuta, afdækkes ved aktiver, der lyder på eller som kan realiseres i denne samme valuta.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere retningslinier for beregning af tekniske reserver og for anbringelse af selskabets midler i aktiver til dækning heraf (kongruens).
Bestemmelser om EF-selskaber, der ikke er etableret her i landet, og
Bestemmelser om EF-selskaber, der ikke er etableret her i landet, og
§ 28
Et selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i et andet EF-medlemsland, men som ikke er etableret her i landet, kan udøve EF-coassurancevirksomhed som ledende forsikringsgiver for de i § 1 omhandlede risici, der efter § 5 er beliggende her i landet, når selskabet til Finanstilsynet har indsendt:
- et solvenscertifikat udstedt af hjemlandets tilsynsmyndighed,
- en erklæring om at selskabet er berettiget til at drive virksomhed i udlandet,
- en angivelse af arten af de risici selskabet har til hensigt at dække her i landet.
Hvis det i stk. 1 nævnte selskab ønsker at udøve EF-coassurancevirksomhed som ledende assurandør her i landet gennem et generalagentur eller en filial etableret i en anden medlemsstat end den, hvori selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, skal selskabet endvidere til Finanstilsynet indsende et certifikat udstedt af den kompetente forsikringstilsynsmyndighed i den medlemsstat, hvori agenturet eller filialen er etableret. I certifikatet skal anføres de forsikringsklasser, inden for hvilke agenturet eller filialen har tilladelse til at udøve virksomhed. I certifikatet skal det bekræftes, at forsikringstilsynsmyndigheden ikke gør indsigelser mod, at selskabet præsterer tjenesteydelser.
§ 29
På selskaber som nævnt i § 28, der ønsker at udvide sin virksomhed som ledende forsikringsgiver, finder § 28 tilsvarende anvendelse.
Overgangsbestemmelser
Overgangsbestemmelser
§ 30
For et udenlandsk selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted inden for EF, og som den 30. maj 1980 havde koncession til at drive direkte forsikringsvirksomhed her i landet gennem en herværende forretningsafdeling, og som ønsker at drive EF-coassurancevirksomhed, skal generalagenten til Finanstilsynet indsende dokumentation for, at fuldmagten omfatter den ansøgte udvidelse af virksomheden, samt efter Finanstilsynets forlangende, et solvenscertifikat udstedt af hjemlandets tilsynsmyndighed.
Ønsker det udenlandske selskab, med henblik på at kunne drive EF-coassurancevirksomhed, en udvidelse af koncessionen til andre forsikringsklasser eller dele af forsikringsklasser, finder § 19 anvendelse.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 har gyldighed indtil 1. juli 1990.
Straffebestemmelser
Straffebestemmelser
§ 31
Overtrædelse af §§ 4, stk. 3, 9, 10, 11, 13, 21, 22, 23 og 27 straffes med bøde.
§ 32
Er overtrædelse som nævnt i § 31 begået af et aktieselskab, et anpartsselskab, et gensidigt selskab eller lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar for overtrædelse af bekendtgørelsens bestemmelser.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
§ 33
Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.
Samtidig ophæves Industriministeriets bekendtgørelse nr. 459 af 10. september 1981 om EF-coassurancevirksomhed.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1988