TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter

BEK nr 567 af 22/09/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Denne bekendtgørelse vedrører anvendelse af den i artikel 5 c i forordning (EØF) nr. 804/68 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter omhandlede tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter.

§ 2

Ved anvendelse af afgiften betragtes Danmark som eet område, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 857/84.

Stk. 2

Afgiftsordningen gennemføres efter formel B, jf. artikel 5 c, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 804/68.

§ 3

For hver opkøber af mælk og mejeriprodukter fastsættes af EF-direktoratet en referencemængde, jf. artikel 5 c, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 804/68, samt en referencefedtprocent, jf. artikel 11, litra c, i forordning (EØF) nr. 857/84.

Stk. 2

Referencemængden fastsættes til summen af basisandelene for de producenter, der leverer til opkøber fradraget den del af basisandelene, der er suspenderet, jf. § 4, stk. 5. Referencemængden skal i givet fald justeres i overensstemmelse med artikel 6 a og artikel 7, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 857/84.

Stk. 3

For det enkelte afgiftsår anvendes forskellen mellem summen af de udnyttede dele af de i stk. 1 nævnte referencemængder og den ikke suspenderede del af den i artikel 5 c i forordning (EØF) nr. 804/68 nævnte nationale garantimængde således, at hver enkelt opkøber tildeles en supplerende referencemængde svarende til en fast procentdel af opkøberens referencemængde.

Stk. 4

Referencefedtprocenten fastsættes årligt for det enkelte afgiftsår til gennemsnittet af de basisfedtprocenter, der gælder for producenter knyttet til opkøber den første dag i afgiftsåret. Der tages kun hensyn til basisfedtprocenter, der eksisterer den første dag i afgiftsåret, jf. § 4, stk. 6. Den enkelte basisfedtprocent vægtes med den pr. samme dag til basisfedtprocenten knyttede basisandel.

§ 4

Hver producent tildeles en basisandel og en basisfedtprocent i overensstemmelse med reglerne i stk. 3-7.

Stk. 2

Den del af basisandelen, som ikke er suspenderet i medfør af stk. 5, udgør den mængde mælk justeret i henhold til § 8 af egen produktion, som producenten under alle omstændigheder har ret til at levere til en opkøber uden afgift. Leverer producenten til opkøber mælk og mejeriprodukter, som ikke er af egen produktion, skal dette samtidig skriftligt meddeles til opkøber med angivelse af mængde. Såfremt producenten har modtaget produkter, som kan være indgået i leverancerne til opkøber, anses produkterne for leveret til opkøber, medmindre andet godtgøres.

Stk. 3

Tildelingsgrundlaget er den mængde mælk eller mejeriprodukter, som producenten har leveret til en opkøber i en periode på 52 uger, begyndende den 3. januar 1983, eventuelt forhøjet med en mængde beregnet på grundlag af tildelt supplerende samt overdragne basisandele.

Stk. 4

Basisandelen for afgiftsåret 1988/89 fastsættes til tildelingsgrundlaget multipliceret med koefficienten 0,956 med tillæg af 10.000 kg.

Stk. 5

For afgiftsåret 1988/89 suspenderes 5,69 pct. af den i stk. 4 nævnte basisandel. Producenter, der pr. 4. april 1988 rådede over en basisandel, vil uden ansøgning i januar kvartal 1989 få udbetalt kompensation for suspensionen.

Stk. 6

Basisfedtprocenten fastsættes til det gennemsnitlige, procentuelle fedtindhold i den mængde mælk, producenten eller tidligere indehavere af basisandelen har leveret til opkøber i en periode på 52 uger. Er levering påbegyndt senest den 9. april 1984, begynder perioden enten den 9. april 1984 eller den 8. april 1985, idet den periode, der medfører den højeste basisfedtprocent, anvendes. Er levering påbegyndt efter den 9. april 1984, men senest den 8. april 1985, begynder perioden den 8. april 1985. Er levering påbegyndt efter den 8. april 1985, begynder perioden på det tidspunkt, hvor levering påbegyndes, og den i § 8, stk. 2, nævnte justering foretages ikke for leverancer i det afgiftsår, hvor levering påbegyndes.

Stk. 7

Producenter, som i løbet af et afgiftsår endeligt ophører med at levere mælk eller mejeriprodukter til en opkøber, tildeles ikke en basisandel for de efterfølgende afgiftsår. Basisandelen for afgiftsåret, hvori producenten endeligt ophører, reduceres til den leverede mængde justeret i henhold til § 8, hvis denne er mindre end den tildelte basisandel.

§ 5

Ved salg, bortforpagtning, arv eller overdragelse på lignende måder i sin helhed af en bedrift, hvortil der er knyttet en basisandel, overføres basisandelen til erhververen, jf. dog stk. 4.

Stk. 2

Ved salg, bortforpagtning, arv eller overdragelse på lignende måder af en del af en bedrift, hvortil der er knyttet en basisandel, beslutter opkøber, hvilken del af basisandelen, der skal anses for overført til erhververen. Opkøber fordeler efter ansøgning fra begge parter og under hensyntagen til de arealer, der har bidraget til bedriftens mælkeproduktion, basisandelen i overensstemmelse med ansøgningen, jf. dog stk. 4. Hvis den del af det overgåede areal, der har bidraget til mælkeproduktion, er mindre end 5 ha, ændres basisandelen ikke, medmindre parterne har indgået aftale herom.

Stk. 3

Overdragelse, som nævnt i stk. 1 og 2, skal skriftligt meddeles opkøber af overdrager og erhverver inden 4 uger efter overdragelsestidspunktet. Inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse meddeler opkøber skriftligt parterne hvilken del af basisandelen, der overføres og fra hvilken dato, overførslen har virkning. Overførslen har virkning fra overdragelsestidspunktet, dog tidligst fra tidspunktet for indgåelse af aftale om overdragelse. Parterne kan afkræves dokumentation vedrørende aftalen om overdragelse og dens faktiske iværksættelse.

Stk. 4

Supplerende basisandele tildelt i henhold til § 6, stk. 1, kan i særlige tilfælde i forbindelse med overdragelse som nævnt i stk. 1 og 2, inddrages helt eller delvist under hensyntagen til de forhold, der har begrundet tildelingen.

Stk. 5

I tilfælde af ekspropriation af hele eller en del af bedriften eller afståelse heraf som led i en jordfordeling i henhold til lov om jordfordeling mellem landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 14. februar 1983, stilles den basisandel, der svarer til bedriften eller den del af bedriften, som afstås, helt eller delvis til rådighed for den producent, som afstår jorden, såfremt denne har til hensigt at fortsætte mælkeproduktionen. Meddelelse om ekspropriation og jordfordeling skal indsendes til opkøber.

§ 6

Ansøgning om fastsættelse af en supplerende basisandel på grundlag af de i forordning (EØF) nr. 857/84 art. 4 nævnte forhold indsendes af producenten til vedkommende opkøber. Ansøgninger vedrørende et afgiftsår kan indgives fra afgiftsårets begyndelse og behandles i den rækkefølge, de indkommer. Ansøgninger, der er opkøber i hænde senest den 3. mandag i maj i afgiftsåret, dog senest den 20. juni 1988 vedrørende afgiftsåret 1988/89, anses for indkommet samtidig.

Stk. 2

Producenter kan på grundlag af godkendte forbedringsplaner, som er indgivet til Jordbrugsdirektoratet inden den 1. marts 1984, men som gennemføres i en senere afgiftsperiode, få forhøjet den tildelte basisandel. Producenter, som har fået tildelt en basisandel på grundlag af de i forordning (EØF) nr. 857/84 artikel 3, nr. 1 og 2, nævnte grundlag, kan fra afgiftsåret 1985/86 få forhøjet den tildelte basisandel, såfremt det planlagte produktionsmål ikke kan realiseres inden for denne. Ansøgning herom skal af producenten indsendes til opkøber og være denne i hænde senest den 31. marts forud for begyndelsen af det afgiftsår, for hvilket forhøjelsen skal være gældende.

Stk. 3

Såfremt den sidste dag for indsendelse af ansøgninger falder på en helligdag, en søndag eller en lørdag, udløber ansøgningsfristen med udgangen af den følgende arbejdsdag.

§ 7

Indberetning om de mængder mælk eller mælkeækvivalent, som opkøbes, skal af opkøber indsendes til EF-direktoratet, Frederiksborggade 18, 1360 København K.

Stk. 2

Afgiftspligtige opkøbere skal indbetale det skyldige afgiftsbeløb til EF-direktoratet ved check eller på postgiro nr. 8 08 98 09.

Stk. 3

Som afgiftsår anvendes en periode på 52 uger. Den første periode på 52 uger begynder den mandag, som følger efter den 2. april 1984.

§ 8

Afgiften skal af opkøber pålægges de producenter, som har leveret mælk eller mejeriprodukter til opkøber i afgiftsåret. Afgiftsbeløbet påhviler den producent, som havde seneste leverance af mælk fra bedriften inden udløbet af afgiftsåret. Beløbet skal anføres særskilt i opkøberens afregninger til producenten.

Stk. 2

Den af en producent i et afgiftsår til opkøber leverede mængde mælk justeres under hensyntagen til mælkens fedtindhold. Den del af leverancerne, som inden justering ligger inden for producentens basisandel, justeres op henholdsvis ned med 0,18 pct. pr. 0,01 procentpoint, det gennemsnitlige, procentuelle fedtindhold i den leverede mælk ligger over henholdsvis under producentens basisfedtprocent. Den del af leverancerne, som inden justering ligger uden for producentens basisandel, justeres op henholdsvis ned med 0,18 pct. pr. 0,01 procentpoint, det gennemsnitlige, procentuelle fedtindhold i den leverede mælk ligger over henholdsvis under opkøbers referencefedtprocent.

Stk. 3

Såfremt de samlede opadgående justeringer med fradrag af de samlede nedadgående justeringer efter stk. 2 er mindre end justeringen hos opkøber, korrigeres de nedadgående justeringer med en koefficient. Såfremt de samlede, opadgående justeringer med fradrag af de samlede, nedadgående justeringer efter stk. 2 er større end justeringen hos opkøber, korrigeres de opadgående justeringer med en koefficient. I begge tilfælde fastsættes koefficienten således, at summen af justeringerne hos producenterne svarer til justeringen hos opkøber.

§ 9

Beregningsgrundlaget for afgiftsbeløbet, som producenten er pligtig at betale, er den af producenten til opkøber i et afgiftsår leverede mængde mælk justeret i henhold til § 8 og med tillæg af mælkeækvivalenter for til opkøber leverede mængder af andre mejeriprodukter. Leverede mængder, som ikke er af egen produktion, medregnes ikke i beregningsgrundlaget og belægges forlods med afgift.

Stk. 2

Producenten har pligt til betaling af afgift for den del af beregningsgrundlaget, som overstiger den ikke suspenderede del af hans basisandel med tillæg af den i stk. 4 nævnte frimængde.

Stk. 3

Den totale frimængde, som i et afgiftsår er til rådighed under en opkøber, svarer til summen af de ikke udnyttede dele af producenternes basisandele med fradrag af de suspenderede dele af disse og med tillæg af den i § 3, stk. 3, nævnte, supplerende referencemængde.

Stk. 4

Den i stk. 3 nævnte, totale frimængde anvendes således, at hver enkelt producent tildeles en frimængde svarende til en fast procentdel af producentens basisandel.

§ 10

EF-direktoratet varetager administrationen af afgiftsordningen for producenter, som sælger mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug.

Stk. 2

Producenter, som sælger mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug, skal lade sig registrere hos EF-direktoratet. EF-direktoratet tildeler efter ansøgning nævnte producenter en referencemængde.

Stk. 3

EF-direktoratet opkræver tillægsafgift hos producenter, hvis salg af mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug i det pågældende afgiftsår overstiger vedkommendes referencemængde med tillæg af eventuel frimængde. Afgiftsbeløb skal indbetales til EF-direktoratet ved check eller på postgirokonto nr. 8 08 98 09.

Stk. 4

For producenter, som sælger mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug, finder § 5, samt § 6, stk. 2, tilsvarende anvendelse, idet de pågældende meddelelser og ansøgninger indsendes til EF-direktoratet. Alle leverancer, som ikke sker til en opkøber, og som ikke anses for videreleveret til en opkøber i medfør af § 4, stk. 2, anses for leverancer til direkte forbrug.

§ 11

Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne vedrørende gennemførelsen af den i § 1 nævnte afgift.

§ 12

Afgørelser truffet af opkøberen i henhold til denne bekendtgørelse kan af vedkommende producent indbringes for EF-direktoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 2

Afgørelser truffet af EF-direktoratet i henhold til denne bekendtgørelse kan af vedkommende producent indbringes for Landbrugsministeriet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren.

§ 13

Overtrædelse af § 4, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 3, 1. pkt., § 7, stk. 1 og 2, §§ 8, 9 og § 10, stk. 2, 1. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt i henhold til § 16 i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fælleskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jf. § 16, stk. 8, i loven.

§ 14

Bekendtgørelse nr. 681 af 27. oktober 1987 om tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 7 og § 16, stk. 6, i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987, fastsættes:


Landbrugsministeriet, den 22. september 1988, den 22. september 1988

/LAURITS TØRNÆS J. Hauge Pedersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988