TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indførsel af kartofler (undtagen læggekartofler) og ethanol

BEK nr 572 af 29/09/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Til indførsel af de i bilaget med »x« angivne varer med oprindelse i vedkommende landegruppe kræves indførselstilladelse.

Stk. 2

Hvor der ved varerne i bilaget er angivet en tidsperiode, gælder kravet om indførselstilladelse kun, såfremt indførslen finder sted inden for den angivne periode.

§ 2

Tilladelse til indførsel af varer meddeles af EF-Direktoratet. Udstedelsen foretages på grundlag af brugstariffens vareopdeling.

Stk. 2

EF-Direktoratet fastsætter nærmere bestemmelser om benyttelse, form og indhold af de i stk. 1 omhandlede indførselstilladelser.

§ 3

Fortoldning af varer, til hvis indførsel tilladelse efter § 1 er fornøden, må kun ske mod fremlæggelse af indførselstilladelse udfærdiget af EF-Direktoratet. Varepartiets indførselsværdi og -mængde skal være afskrevet på tilladelsen. Afskrivningen kontrolleres og afstemples af toldvæsenet.

Stk. 2

EF-Direktoratet fastsætter de bestemmelser, efter hvilke de af § 1 omfattede varer undtagelsesvis kan indføres uden fremlæggelse af indførselstilladelse.

§ 4

Ansvaret for, at en vareindførsel foregår i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse og de bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf, påhviler den person eller virksomhed, for hvis regning indførslen finder sted.

§ 5

Til gennemførelse af den i denne bekendtgørelse omhandlede kontrol er EF-Direktoratet berettiget til af importørerne at kræve sådan nærmere oplysning og dokumentation, som måtte findes fornøden.

§ 6

Den, der overtræder eller forsøger at overtræde bestemmelserne i denne bekendtgørelse, straffes med bøde i medfør af § 2, stk. 4, i lov om anvendelse af visse af De europæiske Fællesskabers retsakter om ind- og udførsel af varer, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. april 1988, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelovs §§ 161-163, jf. § 2, stk. 1, og § 16, stk. 6 og 8, i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987, med mindre højere straf er forskyldt efter § 16, stk. 7.

§ 7

Denne bekendtgørelse træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende, og har virkning fra den 1. oktober 1988.

pre_paragraph I medfør af § 1 og § 2 i lov om anvendelse af visse af De europæiske Fællesskabers retsakter om ind- og udførsel af varer, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. april 1988 og efter aftale med industriministeren, samt § 1, stk. 1 og 2, § 5 og § 16, stk. 6-8, om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987, fastsættes:


Landbrugsministeriet, den 29. september 1988, den 29. september 1988

/LAURITS TØRNÆS T. L. Haugstrup/

Bilag

Pos. i brugstariffen Vareart EF-lande og Andre Tyrkiet lande ex. 07.01 Kartofler (undtagen x læggekartofler) i perioden 1. juli-31. marts ex. 22.07 Ethanol (ethylalkohol), x x ikke denatureret, med et alkoholindhold på 80 rumfangsprocent eller derover, ethanol (ethylalkohol), denatureret, uanset alkoholindholdet ex. 22.08 Ethanol (ethylalkohol), ikke x x denatureret, med et alkoholindhold på under 80 rumfangsprocent i beholdere med indhold over 2 liter

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988
Bekendtgørelse om indførsel af kartofler (undtagen læggekartofler) og ethanol | TheLawyer.sh