TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelse af brandvæsenernes personale

BEK nr 575 af 29/09/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Alt personale ved brandvæsenerne skal forud for eller umiddelbart efter ansættelsen gennemgå en grunduddannelse. Menigt mandskab

§ 2

Heltidsbeskæftiget menigt brandmandskab skal tidligst efter 1 års ansættelse og i øvrigt efter Statens Brandinspektions nærmere bestemmelse gennemgå brandmandskursus og bestå den afsluttende prøve med tilfredsstillende resultat.

Stk. 2

Deltidsbeskæftiget menigt brandmandskab skal tidligst efter 1 års ansættelse og i øvrigt efter Statens Brandinspektions nærmere bestemmelse gennemgå brandmandskursus og bestå den afsluttende prøve med tilfredsstillende resultat.

Stk. 3

Bestemmelsen i stk. 2 gælder kun deltidsbeskæftiget menigt brandmandskab, som ansættes efter denne bekendtgørelses ikrafttræden.

§ 3

Heltids- og deltidsbeskæftiget menigt brandmandskab skal efter Statens Brandinspektions nærmere bestemmelse gennemgå en supplerende uddannelse i brug af pumper, stiger og andet specielt materiel.

Stk. 2

Heltids- og deltidsbeskæftiget menigt brandmandskab, der er ansat forud for denne bekendtgørelses ikrafttræden, skal efter Statens Brandinspektions nærmere bestemmelse tillige gennemgå et kursus i brug af trykluftsapparater. Befalingsmænd

§ 4

Heltids- og deltidsbeskæftigede holdledere skal forud for eller umiddelbart efter udnævnelsen gennemgå befalingsmandskursus og bestå den afsluttende prøve med tilfredsstillende resultat.

Stk. 2

Befalingsmænd, der indgår i indsatsledervagten, skal foruden befalingsmandskursus gennemgå indsatslederkursus og bestå den afsluttende prøve med tilfredsstillende resultat.

Stk. 3

Befalingsmænd, der instruerer i brug af røgdykkerapparater, skal gennemgå røgdykkerinstruktørkursus. Brandinspektører m.v.

§ 5

Brandinspektører i kommuner med brand- eller beredskabskommission og i kommuner uden brand- eller beredskabskommission, men med eget udrykningskorps, skal foruden befalingsmandskursus, jf. § 4, stk. 1, gennemgå brandinspektørkursus og bestå den afsluttende prøve med tilfredsstillende resultat.

§ 6

Vicebrandinspektører i kommuner med brand- eller beredskabskommission og i kommuner uden brand- eller beredskabskommission, men med eget udrykningskorps, skal foruden befalingsmandskursus, jf. § 4, stk. 1, gennemgå enten indsatslederkursus, jf. § 4, stk. 2, eller brandinspektørkursus, jf. § 5, og bestå den afsluttende prøve med tilfredsstillende resultat. Detailforskrifter

§ 7

De uddannelser, der er nævnt i §§ 4, 5 og 6, finder sted på Statens Brandskole.

Stk. 2

De uddannelser, der er nævnt i §§ 1, 2 og 3, gennemføres lokalt efter forskrifter udsendt af Statens Brandskole. Lokal fællesuddannelse

§ 8

De uddannelser, der er nævnt i §§ 1, 2 og 3, kan foregå ved det enkelte brandvæsen eller som lokal fællesuddannelse af personale fra flere brandvæsener. For de kurser, der afsluttes med en prøve, afholdes denne dog ved Statens Brandskoles foranstaltning.

Stk. 2

Statens Brandinspektion træffer de fornødne foranstaltninger til at muliggøre fællesuddannelse på lokalt plan. Supplerende kurser

§ 9

Statens Brandskole kan i øvrigt afholde supplerende kurser for allerede uddannet personale. Øvelser

§ 10

Personale ved brandvæsenerne skal hvert år deltage i mindst 12 øvelser. Øvelserne skal have en varighed af mindst 2 timer og skal afholdes jævnt fordelt over hele året.

Stk. 2

Personale ved den stedlige beredskabsstyrke skal hvert år deltage i mindst 2 øvelser. Råder beredskabsstyrken over motoriseret slukningsmateriel, skal personalet dog hvert år deltage i mindst 12 øvelser.

Stk. 3

Statens Brandskole udsender hvert år retningslinier for afholdelse af de øvelser, der er nævnt i stk. 1 og 2. Udgifterne ved uddannelsen

§ 11

Udgifterne ved den i §§ 1, 2, 3 og 10 nævnte uddannelse afholdes af vedkommende kommune eller private brandvæsen, medens udgifterne ved kurserne nævnt i §§ 4, 5, 6 og 9 afholdes af staten.

Stk. 2

Udgifterne ved ophold og forplejning, rejseudgifter og løn under uddannelse afholdes i alle tilfælde af vedkommende kommune eller private brandvæsen. Ikrafttræden

§ 12

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 1988.

Stk. 2

Samtidig ophæves Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 336 af 21. juli 1970 om uddannelse af brandvæsenernes personale.

pre_paragraph I medfør af §§ 9, 10 og 16 i brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983, fastsættes: Grunduddannelse


Justitsministeriet, den 29. september 1988, den 29. september 1988

/ERIK NINN-HANSEN Johan Reimann/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988