TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af dykkerloven

DanmarkdocType.LBKH1988

Erhvervsministeriet

LBK nr 583 af 29/09/1988

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Den, der erhvervsmæssigt udfører dykkerarbejde på dansk territorium eller fra dansk skib, skal være i besiddelse af erhvervsdykkerbevis. Undtaget herfra er personer, som arbejder fra fremmed skib og hører til dettes besætning, samt personel under forsvarskommandoen, for så vidt angår arbejde udført i tjenesten. Stk. 2. Den, der anvender personer til dykkerarbejde, er pligtig at forvisse sig om , at disse er i besiddelse af gyldigt erhvervsdykkerbevis, jfr. § 6. Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan der fra danske skibe i udlandet anvendes udenlandske dykkere uden erhvervsdykkerbevis, når de pågældende ikke tilhører skibets besætning.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Der udstedes følgende erhvervsdykkerbeviser, jfr. dog § 3:

  1. Bevis som tung dykker, der giver ret til at udføre dykkerarbejde på vanddybder indtil 50 m med tung dykkerudrustning og med almindelig atmosfærisk luft som åndemiddel, jfr. stk. 2.
  2. Bevis som let dykker, der giver ret til at udføre dykkerarbejde på vanddybder indtil 50 m med let dykkerudrustning og med almindelig atmosfærisk luft som åndemiddel, jfr. stk. 3. Stk. 2. Ved en »tung dykkerudrustning« forstås en udrustning alene egnet til en dykkers ophold på fast underlag (havbund, platform eller lignende). Tung dykkerudrustning giver ikke mulighed for hurtig ændring af dykkedybde ved egen bevægelse eller opnåelse af positiv opdrift ved med få enkle greb hurtigt at frigøre sig for afvejningsmateriel. Tung dykkerudrustning har normalt konstant åndemiddelventilering af hjelm og fri forbindelse mellem denne og den tilhørende dragt. Stk. 3. Ved en »let dykkerudrustning« forstås enhver anden udrustning end en tung dykkerudrustning, udformet så dykkeren hurtigt kan ændre dykkedybde enten ved egen bevægelse eller ved med få enkle greb at frigøre sig for afvejningsmateriel. Let dykkerudrustning har normalt tilførsel af åndemiddel gennem automatisk doseringsventil.
§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Industriministeren kan bestemme, at der ud over de i § 2 nævnte erhvervsdykkerbeviser kan udstedes bevis som blandingsgasdykker. Stk. 2. Bevis som blandingsgasdykker giver ret til at anvende blandingsgas som åndemiddel ved dykning med let eller tung dykkerudrustning, jfr. § 2. Stk. 3. Ved blandingsgas forstås ethvert åndemiddel, hvori indgår andre luftarter end i ren atmosfærisk luft eller samme luftarter som i atmosfærisk luft, men i et andet blandingsforhold. Stk. 4. Industriministeren fastsætter regler om de betingelser, som en person skal opfylde ud over de i §§ 4 og 6 fastsatte for at erhverve og bevare bevis som blandingsgasdykker.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Til erhvervelse af et af de i §§ 2 og 3 nævnte erhvervsdykkerbeviser kræves, at vedkommende:

  1. er fyldt 18 år, men ikke 40 år,
  2. har gennemgået en af industriministeren fastsat lægeundersøgelse med tilfredsstillende resultat og
  3. har bestået den til beviset svarende dykkerprøve ved en af industriministeren godkendt dykkerskole. Stk. 2. Erhvervsdykkerbeviser udstedes gratis af Søfartsstyrelsen.
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Industriministeren fastsætter regler om dykkerprøver og om disses afholdelse. Stk. 2. Ved de i § 4, stk. 1, nr. 3, nævnte dykkerprøver skal det godtgøres, at den, der aflægger prøven, har fyldestgørende kendskab til:

  1. dykketeori,
  2. det af beviset omfattede dykkermateriel, herunder almindeligt benyttet hjælpemateriel,
  3. praktisk dykning med materiellet,
  4. alle almindelige foranstaltninger til varetagelse af dykkerens sikkerhed under arbejdet,
  5. tilrettelæggelse af dykningen og
  6. dykkerlovgivningen.
§ 6

(Stk. 4)

§ 6. For at bevare gyldigheden af et erhvervsdykkerbevis skal dykkeren gennemgå en af industriministeren fastsat lægeundersøgelse med et tilfredsstillende resultat. Stk. 2. Lægeundersøgelsen skal foretages hvert femte år. Er dykkeren fyldt 40 år, skal undersøgelsen dog foretages hvert andet år, og er han fyldt 60 år, skal den foretages hvert år. Stk. 3. Dykkeren skal endvidere årligt med tilfredsstillende resultat gennemgå en af industriministeren fastsat særlig undersøgelse af lungerne (røntgenundersøgelse). Stk. 4. Er resultatet af de i stk. 1 og 3 nævnte undersøgelser tilfredsstillende, attesterer lægen dette på erhvervsdykkerbeviset. For så vidt angår den i stk. 1 nævnte undersøgelse, udfærdiger lægen tillige en helbredsattest, der indsendes til Søfartsstyrelsen.

§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Hvis de i §§ 4 og 6 nævnte lægeundersøgelser giver anledning til tvivl om, hvorvidt dykkeren opfylder helbredskravene, kan Søfartsstyrelsen forlange supplerende undersøgelser foretaget. Undersøgelserne kan kræves foretaget af særlige institutioner eller af læger med speciel autorisation. Stk. 2. For dykkere, der har undergået trindekompression, kan der stilles krav om røntgenunderøgelse af de lange rørknogler. Stk. 3. Supplerende undersøgelser er gratis for dykkeren.

§ 8

§ 8. Er dykkeren fyldt 67 år, eller opfylder han ikke de fastsatte helbredskrav, mister erhvervsdykkerbeviset sin gyldighed og kan inddrages af Søfartsstyrelsen. Det samme gælder, hvis en dykker nægter at gennemgå lægeundersøgelser i henhold til §§ 6 og 7.

§ 9

§ 9. Industriministeren fastsætter bestemmelser om dykkerudrustningers og andet dykkermateriels, herunder hjælpemateriels, indretning og udstyr m.v.

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Enhver dykkerudrustning, der bringes i handelen her i landet, samt enhver komponent eller anordning, der bruges til regulering af åndemiddel i forbindelse med åndemiddelsystemer for dykkerudrustninger eller trykkammeranlæg, skal være af godkendt type. Stk. 2. Søfartsstyrelsen fastsætter regler for typegodkendelsen, herunder nødvendig mærkning. Stk. 3. Trykkammeranlæg, der bruges i forbindelse med dykning, skal være godkendt af Søfartsstyrelsen. Godkendelsen skal fremgå af opslag.

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Dykkerudrustninger og trykkammeranlæg eller tilsvarende sammensætninger af dykkermateriel, der anvendes i forbindelse med erhvervsmæssigt dykkerarbejde, eller som udlejes på dansk territorium eller fra dansk skib, skal underkastes eftersyn af Søfartsstyrelsen. Regler herom fastsættes af industriministeren. Ministeren kan herunder bestemme, at tilsynet med dykkerudrustninger, der tilhører statsinstitutioner, udøves af institutionen selv. Stk. 2. Det påhviler ejere af dykkerudrustninger eller trykkammeranlæg m.v. at anmelde til Søfartsstyrelsen, hvor og hvornår de nævnte syn kan foretages.

leje
§ 12

§ 12. Den dykker, der anvender en dykkerudrustning, skal sikre sig, at udrustningen er i orden, hver gang den tages i brug. Dykkeren skal instruere sine medhjælpere om deres pligter, medens dykkerarbejdet foregår.

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Industriministeren fastsætter regler om dykkerarbejdes sikre udførelse, om betryggelse af dykkere og af hjælpepersonel under arbejdet, herunder af personel i trykkammeranlæg, der bruges i forbindelse med dykning. Samtidig fastsættes, i hvilket omfang bestemmelserne finder anvendelse på udenlandske dykkere, der arbejder på dansk territorium. Stk. 2. Industriministeren fastsætter regler om dykkejournaler.

§ 14

(Stk. 3)

§ 14. Søfartsstyrelsen kan under særlige omstændigheder gøre undtagelser fra bestemmelserne i §§ 1 og 4 samt §§ 10 og 11. Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan endvidere under særlige omstændigheder fravige den i § 8 anførte aldersgrænse. Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan i enkelte tilfælde give tilladelse til at foretage dykninger på vanddybder på mere end 50 m.

§ 14

§ 14 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 15

(Stk. 3)

§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes overtrædelse af § 1 samt §§ 10-12 med bøde. Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, et anpartsselskab el. lign., kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.

selskab
§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1980. Stk. 2. Dykkerlov nr. 50 af 5. marts 1958 ophæves.

§ 16

§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

§ 17

§ 17. Loven gælder ikke Færøerne.

§ 18

(Stk. 2)

§ 18. De i denne lov indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på personer, der har erhvervet dykkerbevis i henhold til lov nr. 50 af 5. marts 1958, idet dog den i lovens § 8 fastsatte aldergrænse på 67 år først finder anvendelse fra den 1. januar 1990. Stk. 2. De i medfør af lov nr. 50 af 5. marts 1958 udstedte dykkerbeviser ligestilles med de i denne lov omhandlede beviser således: Lov nr. 857 af 23. december 1987 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

  1. Svømmedykkerbevis ligestilles med bevis som let dykker.
  2. Dykkerbevis af 1. klasse ligestilles med bevis som tung dykker.
  3. Dykkerbevis af 2. klasse ligestilles med bevis som tung dykker, men giver dog kun ret til at udføre dykkerarbejde på vanddybder indtil 12 m. pre_paragraph Herved bekendtgøres dykkerloven, lov nr. 214 af 23. maj 1979, med de ændringer, der følger af lov nr. 857 af 23. december 1987.

Industriministeriet, den 29. september 1988, den 29. september 1988 /NILS WILHJELM Torben Ginnerup/

Metadata

Type
docType.LBKH
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
16. september 2003