Bekendtgørelse af lov om skibes besætning

§ 2. I denne lov forstås ved:

1. »Handelsskib«: Ethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og fritidsfartøjer.
2. »Passagerskib«: Et skib, der befordrer flere end 12 passagerer.
3. »Lastskib«: Et handelsskib, der ikke er et passagerskib.
4. »Fiskeskib«: Et skib, hvis nationalitetsbevis er forsynet med havnekendingsnummer.
5. »Fritidsfartøj«: Et skib, der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. I tvivlstilfælde afgør direktøren, om et skib kan anses for et fritidsfartøj.
6. »STCW-konventionspåtegning«: Påtegning på sønæringsbevis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VI i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978 (STCW-konventionen).
7. »Tons«: Den til enhver tid i skibets målebrev angivne bruttotonnage (BT) eller bruttoregistertonnage (BRT), idet eventuelle decimaler bortkastes. Indeholder målebrevet 2 bruttoregistertonnager, da den største af disse. Er såvel et skibs bruttotonnage (BT) som dets bruttoregistertonnage (BRT) målt, forstås ved »tons« den mindste af disse tonnager.
8. »Fremdrivningseffekt«: Den samlede maksimale ydelse i kilowatt (kW), idet eventuelle decimaler bortkastes, ved kontinuerlig drift af alt maskineri, som samtidig kan fremdrive skibet. Ydelsen ansættes af Søfartsstyrelsen på basis af motorfabrikantens prøveplansskemaer og indføres i fartstilladelsen og/eller besætningsfastsættelsen.
9. »Kystfart«: Fart i Nordsøen øst for Ø. længde og syd for 62 N. bredde, fart i Østersøen samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinien).
10. »Nærfart«: Fart syd for 6 N. bredde, nord for 4 N. bredde og øst for 1 V. længde, fart i Østersøen, fart på Færøerne og Færø Banke samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 200 sømil fra kysten (basislinien).
11. »International fart«: Fart mellem dansk og udenlandsk havn eller mellem to udenlandske havne samt fart mellem Danmark og Færøerne eller Grønland og fart mellem Færøerne og Grønland.
12. »Indenrigs fart«: Al fart, der ikke er international fart.

§ 4. For passagerskibe uanset størrelse, for lastskibe på 20 tons og derover og for lastskibe under 20 tons uden for kystfart fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen. For lastskibe under 20 tons i kystfart kan Søfartsstyrelsen fastsætte besætningen, såfremt hensynet til sikkerheden for menneskeliv på søen gør det påkrævet. Stk. 2. Besætningen fastsættes for hvert enkelt skib under hensyn til skibets type, indretning, udstyr, anvendelse og fartsområde, således at besætningens størrelse og sammensætning gør det muligt at dække alle opgaver af betydning for skibets og de ombordværendes sikkerhed, herunder

1. opretholdelse af sikker bro- og maskinvagt,
2. betjening og vedligeholdelse af redningsmidler,
3. betjening og vedligeholdelse af havarikontrol-, brandsluknings- og kommunikationsudstyr,
4. anden vedligeholdelse og rengøring af sikkerhedsmæssig art,
5. fortøjningsopgaver,
6. kostforplejning og sundhedsforhold. Stk. 3. Ved fastsættelsen af besætningen skal der endvidere tages hensyn til vagtordningen om bord, til holddrift, til de enkelte besætningsgruppers faktiske arbejdstid, til gældende hviletidsbestemmelser samt til anvendelse af enhedsmandskab. Stk. 4. (Ophævet). Stk. 5. (Ophævet). Stk. 6. (Ophævet).

§ 6. Skibsførere, navigations- og maskinofficerer skal have sønæringsbevis med STCW-konventionspåtegning i overensstemmelse med nedenstående skemaer. Skibsførere og navigationsofficerer Skibe under 200 tons i kystfart Tons Skibsfører Styrmand 20-99 Kystskipper Duelighedsbevis i sejlads (STCW-regl. II/3 (STCW-regl. II/3 as Watchkeeping as Master) Officer) 100-199 Bedstemand (STCW-regl.II/3 as Watchkeeping Officer) Skibe under 200 tons uden for kystfart samt skibe på 200 tons og derover, uanset fartsområde Tons Skibsfører Overstyrmand Øvrige styrmænd 20-1599 Sætteskipper Styrmand af 3. grad Styrmand af (STCW-regl. II/2 (STCW-regl. II/2 3. grad as Master) as Chief mate) (STCW-regl II/2 as Watchkeeping 1600 og Officer derover Skibsfører Styrmand af 1. grad (STCW-regl. II/2 STCW-regl II/2 as Master) as Chief Mate) Maskinofficerer Fremdrivnings- Maskinchef 1. maskinmester Øvrige maskinmestre effekt (kW) /Enemaskinmester 100-749 ---------- Duelighedsbevis i motorpasning ---------- 750-2999 Skibsmaskinist Skibsmaskinist af 1. grad af 2. grad (STCW-regl (STCW-regl. Skibsmaskinist III/3 as III/3 as af 2. grad Chief Enginier) 2nd Enginier) (STCW-regl. 3000 Skibsmaskinchef Skibsmaskinmester III/4 as og derover (STCW-regl. af 1. grad Watchkeeping III/2 as (STCW-regl. III/2 Officer Chief Enginier) as 2nd Enginier Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis med den i skemaet i stk. 1 anførte konventionspåtegning. Skibsførere skal dog have dansk indfødsret eller have adgang til lønnet beskæftigelse her i landet på samme vilkår som danske statsborgere, jf. sønæringslovens § 41. Stk. 3. I tilfælde, hvor en person med duelighedsbevis i motorpasning foreskrives, kan denne samtidig være ansat til anden tjeneste om bord.

§ 11. I fiskeskibe på 20 tons og derover, men under 500 tons, skal der være skibsfører og styrmand med sønæringsbevis i overensstemmelse med nedenstående skema: Fartsområde Skibsfører Styrmand Nærfart Fiskeskipper af Fiskeskipper af 3. grad; 3. grad i skibe under 100 tons dog duelighedsbevis i sejlads eller duelighedsbevis i sejlads for fiskere Uden for nærfart Fiskeskipper af Fiskeskipper af 3. grad med 1. grad bestået fiskeskippereksamen af 1. grad Stk. 2. For fiskeskibe på 500 tons og derover fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen. Stk. 3. Til betjening af maskinen i fiskeskibe på 20 tons og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer foretages fra styrepladsen, skal der i nærfart være 1 person med duelighedsbevis i motorpasning og uden for nærfart 2 personer med duelighedsbevis i motorpasning. Stk. 4. De i stk. 3 foreskrevne personer kan være ansat til anden tjeneste om bord. Stk. 5. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 og 3 fastsætter besætningen, skal § 4, stk. 2, iagttages. Stk. 6. Industriministeren kan foreskrive sikkerhedskurser for fiskere samt fastsætte kvalifikationskrav til skibsførere af fiskeskibe under 20 tons og krav til maskinbetjeningen i sådanne skibe.

Fritidsfartøjer

Fritidsfartøjer

§ 12. I fritidsfartøjer på 20 tons og derover, men under 100 tons, skal der være skibsfører og styrmand med sønæringsbevis i overensstemmelse med nedenstående skema: Fartsområde Skibsfører Styrmand Fart øst for Ø. længde i Nordsøen Yachtskipper og Østersøen samt fart langs af 3. grad Grønlands kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinien) Fart i Østersøen, de danske farvande, Yachtskipper Duelighedsbevis Nordsøen, Den engelske Kanal, af 3. grad i sejlads for De britiske Øer, Irland, Norge, fritidssejlere Færøerne samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinien) Fart i europæiske farvande, Yachtskipper Yachtskipper Middelhavet, Sortehavet og af 2. grad af 3. grad Azovske Hav samt på Marokko, Azorerne, Madeira, Kanariske Øer og Island Fart på alle have Yachtskipper Yachtskipper 1. grad af 3. grad Stk. 2. For fritidsfartøjer på 100 tons og derover fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen. Stk. 3. Til betjening af maskinen i fritidsfartøjer på 20 tons og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer foretages fra styrepladsen, skal der i fart øst for Ø. længde i Nordsøen og Østersøen være 1 person med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere og uden for denne fart 2 personer med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere. For øvrige fritidsfartøjer på 20 tons og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover fastsættes maskinbetjeningen af Søfartsstyrelsen. Stk. 4. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 og 3 fastsætter besætningen, skal § 4, stk. 2, iagttages. Stk. 5. Industriministeren kan fastsætte kvalifikationskrav til skibsførere af fritidsfartøjer under 20 tons samt krav til maskinbetjeningen i sådanne skibe.

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

§ 13. Enhver, der ansættes om bord i en stilling, der er omfattet af denne lov, skal opfylde de uddannelseskrav, der er fastsat i eller i medfør af sønæringsloven. Endvidere skal krav, der er fastsat i eller i medfør af denne lov, være opfyldt. Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan ved en fastsættelse af besætningen foreskrive, at personer, der ansættes i stilling, for hvilken der ikke i sønæringsloven er fastsat særlige uddannelseskrav, skal have gennemgået et af Søfartsstyrelsen godkendt sikkerhedskursus, forinden tjenesten tiltrædes. Stk. 3. En styrmand eller maskinmester, der ansættes ud over det fastsatte antal, må ikke benyttes til selvstændig vagt, medmindre den pågældende er i besiddelse af sønæringsbevis af mindst samme grad som fastsat for den laveste af de for skibet foreskrevne stillinger henholdsvis for styrmænd og maskinmestre.

§ 14. Hvis et skib mister nogen del af den foreskrevne besætning som følge af sygdom, død, rømning eller andre skibsføreren eller rederiet utilregnelige årsager, skal krav fastsat i eller i medfør af denne lov ikke være til hinder for, at skibsføreren under fornøden hensyntagen til skibets sødygtighed kan fortsætte rejsen. Besætningen skal dog snarest muligt kompletteres. Skibsføreren skal om forholdet indføre fornøden bemærkning i skibsdagbogen eller, hvor skibsdagbog ikke føres, i tilsynsbogen.

§ 16. Søfartsstyrelsen kan under iagttagelse af § 4, stk. 2, forøge eller formindske lovens kvalifikationskrav og besætningsregler samt fastsætte særlige uddannelseskrav for skibe, hvor særlige forhold gør sig gældende, for specialskibe og skibe af særlig konstruktion eller med særligt udstyr samt for skibe, der anvendes i et geografisk begrænset fartsområde. Stk. 2. Endvidere kan Søfartsstyrelsen under særlige omstændigheder og under iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser tillade, at en person, der ikke er i besiddelse af det for den pågældende stilling krævede bevis, anvendes i sådan stilling, dog kun for en enkelt rejse eller for et bestemt tidsrum af ikke over 6 måneder.

§ 17. Søfartsstyrelsen fastsætter efter anmodning besætningen for et projekteret skib samt for et udenlandsk skib, der agtes overført til dansk flag (forhåndsfastsættelse). Stk. 2. Finder Søfartsstyrelsen, at en forhåndsfastsættelse ikke med fornøden sikkerhed kan foretages, afvises anmodningen med fornøden begrundelse. Stk. 3. En forhåndsfastsættelse - eventuelt ændret ved indbringelse for Besætningsnævnet - har bindende virkning, medmindre der er sket ændringer i de forudsætninger, der har været afgørende for fastsættelsen.

§ 18. Afgørelser truffet af Søfartsstyrelsen i henhold til denne lov kan af vedkommende rederi eller søfarendes organisation indbringes for Besætningsnævnet, der træffer den endelige administrative afgørelse. Stk. 2. En afgørelse, der går ud på afvisning af en forhåndsfastsættelse, kan dog ikke indbringes for nævnet. Stk. 3. Når en af Søfartsstyrelsen foretaget forhåndsfastsættelse ikke inden 1 måned har været indbragt for nævnet, kan en afgørelse om den endelige besætningsfastsættelse i overensstemmelse med forhåndsfastsættelsen kun indbringes for nævnet, når der er sket ændringer i de forudsætninger, der har været afgørende for fastsættelsen. Stk. 4. Besætningsnævnet består af en af industriministeren udpeget formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at blive udnævnt til landsdommer, samt en repræsentant for hver af de søfarendes organisationer og et tilsvarende antal repræsentanter for redernes organisationer, der alle udnævnes af ministeren efter indstilling fra de pågældendes organisationer. For hvert af medlemmerne udnævnes stedfortrædere. Stk. 5. Industriministeren fastsætter nævnets forretningsorden. Stk. 6. I nævnets behandling af en sag deltager formanden og repræsentanter for de søfarendes organisationer og redernes organisationer, således at disse er ligeligt repræsenteret. Stk. 7. Indbringelse af en sag for nævnet har ikke opsættende virkning.

§ 19. Med bøde straffes den, der overtræder § 3, § 5, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1 og 3, § 12, stk. 1 og 3, § 13, stk. 1 og 3, og § 14, 2. og 3. punktum, eller overtræder de i medfør af loven foretagne besætningsfastsættelser. Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af § 11, stk. 6, og § 12, stk. 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller på tilsvarende måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 24. Skibe, der er i fart på det tidspunkt, hvor loven træder i kraft, og hvis besætning ikke er fastsat i loven, skal have besætning i overensstemmelse med hidtil gældende bemandingsregler og bemandingsfastsættelser, indtil ny besætning er fastsat. Stk. 2. Medfører besætningsfastsættelsen som omhandlet i stk. 1 formindskede krav, må reduktion af besætningen inden for de første 6 måneder fra fastsættelsen kun foretages ved naturlig afgang eller ved ankomst til dansk havn. Færøsk eller grønlandsk havn anses kun for dansk havn, såfremt vedkommende søfarende har bopæl på Færøerne eller i Grønland. Lov nr. 857 af 23. december 1987 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

Industriministeriet, den 29. september 1988, den 29. september 1988 /Nils Wilhjelm Torben Ginnerup/