Bekendtgørelse af sønæringsloven

§ 1. I denne lov forstås ved

1. »Handelsskib«: Ethvert skib med undtagelse af krigsskibe, troppetransportskibe, fiskeskibe og fritidsfartøjer.
2. »Fiskeskib«: Et skib, hvis nationalitetsbevis er forsynet med havnekendingsnummer.
3. »Fritidsfartøj«: Et skib, der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et skib kan anses for et fritidsfartøj.
4. Ophævet.
5. »Godkendt«: Godkendt i henhold til lov nr. 70 af 15. marts 1967 om søfartsuddannelse med senere ændringer.
6. »Søgående skib« Et skib, der anvendes i fart uden for havne, åer, søer eller lignende beskyttede farvande.

Handelsskibe

Handelsskibe

§ 18. Til erhvervelse af bevis som skibskok kræves, at vedkommende b)en læretid i kokkefaget på mindst 33 måneder, heraf mindst 18 måneder i søgående skibe, og

1. har gennemgået a) et erhvervsfagligt grundkursus på godkendt søfartsskole eller skoleskib og derefter en læretid i kokkefaget på mindst 23 måneder, heraf mindst 12 måneder i søgående skibe, eller
2. har bestået prøven for skibskokke. Stk. 2. Bevis som skibskok kan endvidere udstedes til personer, der har bestået kokkefagets svendeprøve eller anden tilsvarende uddannelse inden for kokkefaget, og som har gjort kabystjeneste i søgående skibe i mindst 12 måneder.

§ 19. For at kunne påmønstres som ubefaren matros, ubefaren motormand eller ubefaren skibsassistent skal vedkommende, når påmønstringen sker i havne i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Den tyske Forbundsrepublik, Nederlandene og Belgien samt britiske Nordsøhavne og havne i Den engelske Kanal, eller når ansættelse er sket her i landet, opfylde en af nedenstående betingelser:

1. have gennemgået et erhvervsfagligt grundkursus på en godkendt søfartsskole eller
2. have gennemført et togt med et dertil godkendt skoleskib. Stk. 2. Sker påmønstringen uden for de i stk. 1 nævnte havne, og er ansættelse ikke sket her i landet, skal vedkommende enten opfylde betingelserne i stk. 1 eller have udført henholdsvis dækstjeneste, maskintjeneste eller dæks- og maskintjeneste som medlem af en enhedsbesætning i søgående skibe i 12 måneder. Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan en person, der har erhvervet svendebrev som maskinarbejder eller uddannelsesbevis som maskinarbejder trin 2, eller som har erhvervet svendebrev eller uddannelsesbevis som skibsmontør, klejnsmed, landbrugsmaskinmekaniker, personvognsmekaniker, traktormekaniker eller lastvognsmekaniker, og som har gennemgået et godkendt kursus i brandslukning og brug af redningsmidler m.v., påmønstres som ubefaren skibsassistent.

§ 20. For at kunne påmønstres som befaren matros skal vedkommende, når påmønstringen sker i de i § 19, stk. 1, nævnte havne, eller når ansættelse er sket her i landet, efter at have opfyldt betingelserne i § 19, stk. 1, have udført dækstjeneste i søgående skibe i 18 måneder samt have gennemgået et erhvervsfagligt afslutningskursus for dæksmandskab. Stk. 2. Sker påmønstringen uden for de i § 19, stk. 1, nævnte havne, og er ansættelse ikke sket her i landet, skal vedkommende enten opfylde betingelserne i stk. 1 eller have udført dækstjeneste i søgående skibe i 36 måneder. Stk. 3. Fartstid ud over 5 måneder med et godkendt skoleskib kan medregnes i fartstiden efter stk. 1.

§ 22. For at kunne påmønstres som befaren motormand skal vedkommende, når påmønstringen sker i de i § 19, stk. 1, nævnte havne, eller når ansættelse er sket her i landet, efter at have opfyldt betingelserne i § 19, stk. 1 eller 3, have udført maskintjeneste i søgående skibe i 12 måneder og enten have gennemgået et erhvervsfagligt afslutningskursus for maskinmandskab eller have erhvervet svendebrev eller uddannelsesbevis som omhandlet i § 19, stk. 3. Stk. 2. Fartstid ud over 5 måneder med et godkendt skoleskib kan medregnes i fartstiden efter stk. 1. Stk. 3. Sker påmønstringen uden for de i § 19, stk. 1, nævnte havne, og er ansættelse ikke sket her i landet, skal vedkommende enten opfylde betingelserne i stk. 1 eller have udført maskintjeneste i søgående skibe i 24 måneder.

§ 23. For at kunne påmønstres som befaren skibsassistent skal vedkommende, når påmønstringen sker i de § 19, stk. 1, nævnte havne, eller når ansættelse er sket her i landet, efter at have opfyldt betingelserne i § 19, stk. 1 eller 3, have udført tjeneste som ubefaren skibsassistent i søgående skibe i 18 måneder og enten have gennemgået et erhvervsfagligt afslutningskursus for skibsassistenter eller have erhvervet svendebrev eller uddannelsesbevis som omhandlet i § 19, stk. 3. Stk. 2. Industriministeren kan foreskrive, at ubefarne skibsassistenter med svendebrev eller uddannelsesbevis som omhandlet i § 19, stk. 3, før udmønstring som befaren skibsassistent skal have gennemgået et erhvervsfagligt afslutningskursus for skibsassistenter eller anden udddannelse og kan samtidig foreskrive en kortere fartstid for sådanne skibsassistenter end anført i stk. 1. Stk. 3. Sker påmønstringen uden for de i § 19, stk. 1, nævnte havne, og er ansættelse ikke sket her i landet, skal vedkommende enten opfylde betingelserne i stk. 1 eller have udført dæks- og maskintjeneste som medlem af en enhedsbesætning i søgående skibe i 36 måneder. Stk. 4. Fartstid ud over 5 måneder med et godkendt skoleskib kan medregnes i fartstiden efter stk. 1. Kapitel 2 A Dansk Internationalt Skibsregister

§ 33. Sønæringsbeviser udstedes uden betaling og udformes efter forskrifter fastsat af industriministeren. Stk. 2. Duelighedsbeviser udstedes af den person eller den skole, for hvem duelighedsprøve er aflagt. Stk. 3. De øvrige beviser udstedes af de myndigheder, industriministeren bemyndiger dertil. Stk. 4. Sønæringsbeviser efter §§ 2-15 og bevis som skibsradiotelegrafist efter § 17 mister deres gyldighed, såfremt indehaveren ikke for enhver forudgående 5 års periode kan dokumentere at have udført 12 måneders tjeneste i stilling, hvor sådant bevis kræves, eller haft anden af industriministeren godkendt beskæftigelse, som kan sidestilles hermed. Ministeren fastsætter regler om generhvervelse af sønæringsrettigheder. Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 4 bevares de rettigheder som yachtskipper, der er tillagt sådanne beviser, jf. § 35, stk. 2 og stk. 3.

§ 35. Den, der har bevis som styrmand af 1. eller 2. grad, anses tillige for at have bevis som styrmand af 3. grad. Den, der før 1. marts 1984 har erhvervet bevis som styrmand af 1. eller 2. grad, anses tillige for at have bevis som sætteskipper, såfremt vedkommende har dansk indfødsret. Stk. 2. Den, der har bevis som styrmand af 3. grad eller som sætteskipper, anses tillige for at have bevis som yachtskipper af 1. grad. Stk. 3. Den, der har bevis som styrmand af 4. grad eller som kystskipper, anses tillige for at have bevis som yachtskipper af 3. grad. Stk. 4. Den, der har bevis som fiskeskipper, anses tillige for at have bevis som yachtskipper af samme grad som fiskeskipperbeviset.

§ 36. Industriministeren kan under særlige omstændigheder tillade udstedelse af sønæringsbevis, eventuelt med begrænsede rettigheder, uanset at de krav, der er fastsat for erhvervelse af det pågældende bevis, ikke fuldt ud er opfyldt. Fritagelse for opfyldelse af eksamens- og fartskrav kan dog kun gives, for så vidt den pågældende dokumenterer på anden måde at have erhvervet sig tilstrækkelig teoretisk og praktisk uddannelse, og fritagelse for opfyldelse af krav om dansk indfødsret kun efter forud indhentet erklæring fra Søfartens Fællesråd. Stk. 2. Ministeren kan tillade udstedelse af fornødent sønæringsbevis til personer med kombineret navigatør- og maskinmesteruddannelse. Stk. 3. Ministeren kan ligestille eksaminer aflagt på Færøerne og i Grønland samt sønæringsbeviser udfærdiget på grundlag af sådanne eksaminer med de i denne lov omhandlede eksaminer og sønæringsbeviser. Stk. 4. Ministeren kan under særlige omstændigheder tillade en person vedvarende at gøre tjeneste i stilling, hvortil der ikke kræves sønæringsbevis, uanset at den pågældende ikke fuldt ud opfylder de krav, der er fastsat for mønstring i stillingen. Sådan tilladelse kan dog kun gives, for så vidt den pågældende dokumenterer at have erhvervet den erfaring og uddannelse, der er nødvendig for tjeneste i stillingen. Stk. 5. Ministeren kan ligestille en i udlandet gennemgået søfartsuddannelse med de i denne lov omhandlede erhvervsfaglige grundkursus og afslutningskursus. Stk. 6. Uanset bestemmelserne i § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, § 22, stk. 1, og § 23, stk. 1, kan en skibsfører, når det skønnes nødvendigt for at undgå ophold af et skib, undtagelsesvis påmønstre en person som ubefaren matros, befaren matros, ubefaren motormand, befaren motormand, ubefaren skibsassistent eller befaren skibsassistent, selv om den pågældende ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i disse bestemmelser for påmønstringen. Sådan påmønstring må kun ske for rejsen og kun under forudsætning af, at den pågældende opfylder de fartskrav, der er fastsat for påmønstring i tilsvarende stilling uden for de i § 19, stk. 1, nævnte havne.

§ 38. Industriministeren kan inddrage et sønæringsbevis, hvis det på grund af indehaverens sjælelige eller legemlige tilstand skønnes uforsvarligt fortsat at lade den pågældende udøve den virksomhed, beviset giver ret til. Stk. 2. Indehaveren af et sønæringsbevis skal lade sig underkaste sådanne lægeundersøgelser, som er nødvendige til afgørelse af det i stk. 1, nævnte spørgsmål. Udgifterne ved undersøgelserne afholdes af staten. Undlader indehaveren at lade sig underkaste en påbudt undersøgelse, kan sønæringsbeviset inddrages.

§ 39. Inddragelsen af et sønæringsbevis kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for industriministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Industriministerens afgørelse skal indeholde oplysning om retten til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor. Stk. 3. Når inddragelse af et sønæringsbevis forlanges indbragt for domstolene, anlægger industriministeren sag imod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Sagen hører under Sø- og Handelsretten i København og uden for dennes område under Søretten. Stk. 4. Anmodning om indbringelse for domstolene har opsættende virkning. Industriministeren kan dog bestemme, at en anmodning ikke har opsættende virkning. Denne afgørelse kan ved kendelse ophæves af retten inden afgørelse af spørgsmålet om inddragelsens lovlighed.

§ 40. Et sønæringsbevis, der er inddraget, skal afleveres til Industriministeriet. Stk. 2. Industriministeren kan til enhver tid tilbagegive et inddraget sønæringsbevis, når de omstændigheder, der har begrundet inddragelsen, ikke længere findes at være til stede. Afslås en ansøgning om tilbagegivelse, kan ansøgeren forlange spørgsmålet indbragt for domstolene. Såfremt sagen tidligere har været indbragt for domstolene, kan indbringelse dog kun ske, såfremt der er forløbet mindst et år efter, at inddragelsen senest er stadfæstet ved dom. § 39, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 41. De i denne lov indeholdte krav om dansk indfødsret finder ikke anvendelse på personer, der efter De europæiske Fællesskabers regler om arbejdskraftens frie bevægelighed har adgang til lønnet beskæftigelse her i landet på samme vilkår som danske statsborgere. Stk. 2. Den til beviserne som kystskipper, sætteskipper og skibsfører samt fiskeskipper knyttede ret til at være fører af skib fortabes, når indehaveren mister dansk indfødsret, jf. dog stk. 1. Industriministeren kan dog under særlige omstændigheder gøre undtagelse fra denne bestemmelse. Opnår den pågældende på ny dansk indfødsret, skal retten til at føre skib dermed anses for generhvervet.

§ 46. De i medfør af sønæringsloven af 26. juni 1975, som ændret ved lov nr. 587 af 19. december 1980, udfærdigede sønæringsbeviser samt beviser, der i medfør af overgangsbestemmelserne i nævnte lov ligestilles hermed, hjemler deres indehavere samme ret som hidtil. De tillægges endvidere de yderligere rettigheder, som ifølge lov om skibes besætning tillægges sådanne beviser eller tillægges de i denne lov omhandlede beviser af samme navn, idet nedennævnte beviser anses at svare til de i denne lov omhandlede beviser som følger:

1. Bevis som kystskipper uden førerrettigheder svarer til bevis som styrmand af 4. grad.
2. Bevis som sætteskipper uden førerrettigheder svarer til bevis som styrmand af 3. grad.
3. Bevis som sætteskipper af 1. grad svarer til bevis som sætteskipper.
4. Bevis som skibsfører af 1. grad svarer til bevis som skibsfører.
5. Bevis som skibsmaskinist svarer til bevis som skibsmaskinist af 2. grad.
6. Bevis som skibsmaskinmester af 3. grad svarer til bevis som skibsmaskinmester af 2. grad. Stk. 2. Bestemmelserne i § 33, stk. 4, og § 41 finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 1 omhandlede beviser. Stk. 3. Certifikater som radiotelegrafist og radiotelefonist udstedt i henhold til bestemmelserne i det internationale radioreglement før denne lovs ikrafttræden giver fortsat ret til at udføre radiotjeneste i stilling, hvor bevis som skibsradiotelegrafist henholdsvis skibsradiotelefonist er foreskrevet. Stk. 4. Industriministeren kan tillade udstedelse af sønæringsbevis i henhold til bestemmelserne i den lovgivning, der ophæves ifølge § 44, stk. 2, til personer, der har bestået styrmandseksamen eller fiskeskippereksamen af 2. grad, samt til personer, der i medfør af overgangsbestemmelserne i lov om søfartsuddannelse består nævnte eksaminer efter denne lovs ikrafttræden. Stk. 5. Industriministeren kan tillade udstedelse af sønæringsbevis til personer, der har bestået eksaminer efter lov nr. 197 af 24. maj 1972 om uddannelse af maskinister og maskinmester efter følgende regler:
7. Maskinisteksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinist af 2. grad.
8. Maskinmestereksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinmester af 1. eller 2. grad.
9. Udvidet maskinmestereksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinchef.