Bekendtgørelse om forbud mod antibiotika og kemoterapeutika i kød og slagteaffald fra husdyr samt i mælk og æg

Antibiotika og kemoterapeutika må kun anvendes til behandling af husdyr, såfremt behandlingen foretages af en dyrlæge personligt eller efter dennes anvisning.

Behandling efter stk. 1 må kun ske på grundlag af en af dyrlægen ved personlig klinisk undersøgelse af dyret stillet diagnose eller - hvor det drejer sig om dyr, der tilhører sædvanligt klientel - enten med en på forsvarlig måde ved en konsultativ gennemgang af symptomer og forløb stillet diagnose eller med en diagnose stillet på grundlag af diagnostisk undersøgelse af forelagt materiale fra syge dyr.

Det er forbudt til slagtesteder af enhver art, hvor offentlig kontrol med slagtning af tilførte dyr er påbudt, at levere heste, stort kvæg, kalve, får, lam, geder, svin, høner, haner, kyllinger, kapuner, poularder, kalkuner, gæs, ænder, duer og tamkaniner, såfremt dyrene indeholder antibiotika eller kemoterapeutika i kød eller organer.

Forbudet i stk. 1 omfatter:

a) Dyr, der har indtaget foder med indhold af antibiotika eller kemoterapeutika indenfor den slagtefrist, der er gældende ved anvendelse af vedkommende foder.

b) Dyr, der er blevet behandlet med antibiotika eller kemoterapeutika af en dyrlæge eller efter dennes anvisning, når det tidsrum, som efter dyrlægens instruktion skal hengå mellem seneste behandling og slagtning, endnu ikke er forløbet.

c) Dyr, der på anden måde end angivet i litra a og b har optaget eller er blevet behandlet med antibiotika eller kemoterapeutika, når lægemidlerne endnu ikke er fuldstændigt udskilt af dyrene.

Dyr, der er omfattet af forbudet i stk. 1, og som ønskes slagtet på grund af sygdom eller ulykkestilfælde, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 870 af 12 december 1986 om kød m.m. til hjemmemarkedet, kan føres til de i stk. 1 nævnte slagtesteder, såfremt de er ledsaget af en af en dyrlæge udfærdiget slagteattest eller - i tilfælde hvor slagteattest ikke er foreskrevet - en af ejeren eller dennes repræsentant afgivet skriftlig erklæring, hvori der er gjort nøje rede for dyrets optagelse af eller behandling med antibiotika eller kemoterapeutika.

Ved salg eller anden overdragelse af dyr, der er omfattet af forbudet i stk. 1, skal sælgeren til køberen afgive skriftlig erklæring herom.

Det er forbudt til mejerier, herunder konsummælkmejerier, og til osterier, mælkekonservesfabrikker, eksportflødefabrikker, konsumisvirksomheder samt til andre virksomheder, der tilvirker levnedsmidler eller nydelsesmidler under anvendelse af mælk og fløde, at levere mælk, der indeholder antibiotika eller kemoterapeutika, samt mælk, der er tilsat antibiotikadestruerende stoffer, f.eks. penicillinase.

Den i stk. 1 omhandlede mælk må heller ikke udleveres fra stalddør til forbrugere.

Det er forbudt at sætte antibiotikadestruerende stoffer, f.eks. penicillinase, til mælk, der er bestemt til anvendelse i konsummælkprodukter, eller som anvendes til tilvirkning af levneds- eller nydelsesmidler, herunder smør og ost.

Hønseæg, der indeholder antibiotika eller kemoterapeutika, må ikke sælges eller på anden måde overdrages til menneskeføde men kun til teknisk brug.

Bestemmelsen i stk. 1 omfatter:

a) Æg lagt af høns, der af en dyrlæge eller efter dennes anvisning er blevet behandlet med antibiotika eller kemoterapeutika, når æggene er lagt inden udløbet af det tidsrum, der efter dyrlægens instruktion skal hengå, før lægemidlerne kan anses for fuldstændigt udskilt af hønsene.

b) Æg lagt af høns, der på anden måde end anført i litra a har optaget eller er blevet behandlet med antibiotika eller kemoterapeutika, når æggene er lagt, før lægemidlerne er fuldstændigt udskilt af hønsene.

Det er forbudt til ejeren af en besætning, hvori der findes dyr af de i § 2, stk. 1, anførte arter, eller til en repræsentant for besætningsejeren at udlevere antibiotika- eller kemoterapeutikaholdige lægemidler - eller recept på sådanne - i præparationer, der er beregnet til injektion gennem hud eller slimhinder eller til indføring i yver eller bør.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det tilladt en dyrlæge i tilslutning til et besøg, hvorunder dyrlægen tager svin eller pelsdyr under behandling, at udlevere antibiotika- eller kemoterapeutikaholdige lægemidler - eller recept på sådanne - beregnet til injektion gennem hud eller slimhinder til gentagne behandlinger i besætningen. Sådan udlevering eller receptordination må kun finde sted, hvis det er påkrævet af behandlingsmæssige (terapeutiske) grunde, og må kun omfatte lægemidler til højst 1 måneds brug.

Antibiotika- eller kemoterapeutikaholdige lægemidler, der er beregnet til indgift gennem munden, må ikke benyttes til injektion eller til indføring i yver eller bør. Sådanne lægemidler må dyrlægen kun udlevere eller ordinere ved recept i en mængde, der svarer til dyrets eller besætningens tilstand. Dyrlægen skal ved udleveringen af lægemidlet eller recepten instruere besætningsejeren eller dennes repræsentant om det i 1. punktum fastsatte forbud. Denne instruktion skal gives ved udlevering af en meddelelse, der skal udfyldes i overensstemmelse med derom af veterinærdirektoratet fastsatte bestemmelser.

Bestemmelserne i stk. 1 og 3 kommer ikke til anvendelse ved lægers eller tandlægers udlevering eller ordination af antibiotika- eller kemoterapeutikaholdige lægemilder.

Subcutane og intramuskulære injektioner af antibiotika- eller kemoterapeutikaholdige lægemidler skal foretages på svin så tæt bag et af ørerne som muligt, på stort kvæg, kalve, får, lam og geder midt på halsen og på heste midt på halsen eller i bringen.

Uanset bestemmelser i stk. 1 kan injektioner foretages direkte i sygt væv.

En dyrlæge, der har behandlet et dyr af de i § 2, stk. 1, nævnte arter med et antibiotika- eller kemoterapeutikaholdigt lægemiddel ved injektion, ved indføring i yver eller bør eller ved indgift gennem munden, eller som har udleveret eller ved recept ordineret sådanne lægemidler til injektion eller til indgift gennem munden, skal ved udlevering af en meddelelse udfyldt i overensstemmelse med herom af veterinærdirektoratet fastsatte bestemmelser instruere besætningsejeren om, hvor lang tid der skal hengå, før dyret må føres til slagtning. Ved behandling af malkekøer og æglæggende høns skal meddelelsen tillige indeholde instruktion henholdsvis om, hvor længe mælken skal tilbageholdes, og om, hvor lang tid der skal hengå, før æggene må sælges eller på anden måde overdrages.

Blanketter til de i § 5, stk. 3, 4. pkt., og § 7 omhandlede meddelelser med tilhørende kopier skal dyrlægen rekvirere i veterinærdirektoratet. Dyrlægen skal opbevare kopi af udleverede meddelelser i mindst 3 måneder.

Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, § 2, stk. 1 og 4, § 3, § 4, stk. 1, § 5, stk.1-3, § 6, stk. 1, og §§ 7 og 8 straffes med bøde.

Der kan pålægges en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar for overtrædelse af § 2, stk. 1, § 3 og § 4, stk. 1, selvom lovovertrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Efter dyrlægelovens § 19, stk. 5, kan der for overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab e.l., pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1988.

Bekendtgørelse nr. 395 af 25. august 1972 om forbud mod antibiotika og kemoterapeutika i kød og slagteaffald fra husdyr samt i mælk og æg, som ændret ved bekendtgørelse nr. 562 af 31. oktober 1973 og bekendtgørelse nr. 412 af 23. juni 1986 ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 7 b og § 19, stk. 3, i lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 25. juni 1980 og efter forhandling med miljøministeren fastsættes følgende:

Landbrugsministeriet, den 2. februar 1988, den 2. februar 1988

/LAURITS TØRNÆS Sv. E. Nordal Rask/