TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af lov om kontrol med omsætningen af spiritus og vin

DanmarkdocType.LBKH1988

Skatteministeriet

LBK nr 615 af 14/10/1988

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Indførsel her til landet af spiritus og vin samt erhvervsmæssig fremstilling af sådanne varer må kun foretages af den, der har tilladelse hertil i henhold til denne lov, og som bevis herfor har modtaget et særligt legitimationskort. Stk. 2. Til opnåelse af den i stk. 1 foreskrevne tilladelse kræves, at de lokaler, der agtes anvendt til fremstillingen, behandlingen, lagringen m.v. af spiritus og vin, kan godkendes af toldmyndighederne.

§ 2

§ 2. Aftapning eller anden behandling af spiritus og vin i erhvervsmæssigt øjemed må kun foretages af de i § 1 nævnte virksomheder.

§ 3

§ 3. De i § 1 nævnte virksomheder skal efter nærmere af Skatteministeriet fastsatte regler føre et særligt regnskab vedrørende spiritus og vin.

skatregnskab
§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Fra de i § 1 nævnte virksomheder må spiritus og vin kun udleveres i flasker, lerdunke o.lign. her i landet almindeligt benyttede vin- og spiritusbeholdere af ikke over 3 liters rumindhold for spiritus og 5 liters rumindhold for vin. Disse beholdere skal af den pågældende virksomhed og på dennes bekostning forsynes med en banderole efter nærmere fastsatte bestemmelser. Banderolen skal være påtrykt oplysning om varens art og oprindelse, beholderens størrelse samt den banderolerende virksomheds navn og hjemsted, samt i øvrigt indeholde de af Skatteministeriet til enhver tid krævede oplysninger. Der kan gives tilladelse til, at flasker med her i landet fremstillet akvavit og brændevin i stedet for med banderole forsynes med andet lukke, påtrykt tilsvarende oplysninger. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan spiritus og vin, indført fra udlandet på flaske med angivelse af indholdets art, spiritus i beholdere med et rumindhold på over 3 liter samt anden vin end foran nævnt overføres til en i henhold til § 1 anmeldt virksomhed, såfremt denne ikke afsætter andre varer end drikkevarer, eller såfremt virksomhedens engrossalg af spiritus og vin udgør mindst halvdelen af det samlede salg af sådanne varer. Skatteministeriet er bemyndiget til at tillade overførsel af spiritus og vin til en i henhold til § 1 anmeldt virksomhed i andre tilfælde end foran nævnt, såfremt varerne udelukkende skal anvendes til fremstilling af spirituøse drikkevarer i den pågældende virksomhed. Stk. 3. Ved beregningen i henhold til stk. 2 af engrossalgets andel af det samlede salg af spiritus og vin foretages i detailsalgsbeløbene et fradrag for detailavance på 12 pct. af detailprisen. I tilfælde, hvor der består et økonomisk interessefællesskab mellem en i henhold til § 1 anmeldt virksomhed og en virksomhed med detailsalg, træffer Skatteministeriet afgørelse af, hvilken omsætning der skal henregnes til den anmeldte virksomheds detailomsætning. Stk. 4. Skatteministeren kan, uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., give en virksomhed anmeldt efter § 1 tilladelse til udlevering af vin i beholdere med et rumindhold på højst 60 liter til restaurationer m.v.

skatfradrag
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. De i § 4, stk. 1, nævnte vin- og spiritusbeholdere skal ved udleveringen være forsynet med en etikette. Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om oplysninger, der skal være påtrykt etiketten.

skat
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Bestemmelserne i §§ 2-5 kommer ikke til anvendelse på:

  1. Spiritus og vin, som i henhold til særlig tilladelse fra toldvæsenet udleveres til teknisk, videnskabeligt, undervisningsmæssigt eller medicinsk formål o.lign. eller til erhvervsmæssig fremstilling af varer, som ikke omfattes af betegnelserne spiritus og vin i denne lov. Tilladelsen kan betinges af, at forbruget udgør et nærmere angivet mindste kvantum.
  2. Lægemidler, som af apotekere udleveres efter læge-, tandlæge- eller dyrlægerecept, og i øvrigt sådanne medicinalvarer, som af apotekere udleveres i håndkøb, såfremt præparaterne ikke er drikkevarer og ikke kan anvendes til fremstilling af sådanne.
  3. Varer, som udføres til udlandet eller toldfrit sted. Stk. 2. Der kan tilstås undtagelser fra bestemmelserne i §§1-5 for så vidt angår:
  4. Handelsprøver.
  5. Varer, som i små mængder indføres af private udelukkende til brug i vedkommendes husholdning.
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Det er forbudt enhver, som forhandler, udskænker eller udleverer spiritus og vin, og som ikke har erhvervet særlig tilladelse i henhold til denne lov, at modtage eller udlevere spiritus og vin i flasker eller andre beholdere, der ikke er mærket som foreskrevet i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1. Stk. 2. Auktionssalg af spiritus og vin må kun finde sted efter dertil i hvert enkelt tilfælde hos toldmyndighederne indhentet tilladelse.

§ 8

§ 8. Skatteministeren fastsætter, hvilke arter af spirituøse drikkevarer, ekstrakter og lign. der omfattes af betegnelserne spiritus og vin i nærværende lov, og er i øvrigt bemyndiget til at fastsætte de fornødne regler til gennemførelsen af bestemmelserne i denne lov.

skat
§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Kontrollen med gennemførelsen af denne lov påhviler toldmyndighederne. De kontrollerende tjenestemænd har ret til at foretage eftersyn i de af loven omfattede virksomheder og til at efterse såvel virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger med dertil hørende bilag som det i henhold til denne lovs § 3 foreskrevne særlige regnskab. De kontrollerende tjenestemænd er berettiget til at forlange sig bøgerne forelagt så ofte, som de anser det for nødvendigt, hvorfor bøgerne skal være tilgængelige i virksomhedens sædvanlige forretningstid. Toldmyndighederne kan foreskrive, efter hvilke regler forretningsbøgerne skal føres, for at de fornødne oplysninger kan stå til rådighed. Stk. 2. Virksomhedens indehaver såvel som de i virksomheden beskæftigede personer er pligtige at yde eller lade yde kontrollen al fornøden vejledning og hjælp. Stk. 3. De kontrollerende tjenestemænd har ret til at foretage eftersyn i virksomheder, der forhandler eller anvender spiritus, vin eller spiritusholdige ekstrakter o. lign., samt til at afkræve virksomhederne oplysninger vedrørende disse varer.

regnskab
§ 9

(Stk. 3)

§ 9 a. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov. Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Direktoratet for Toldvæsenet, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af Toldvæsenet, op til nærmere undersøgelse og afgørelse. ( 1)

skat
§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Med bøde straffes den, der forsætligt eller goft uagtsomt:

  1. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
  2. overtræder § 1, stk. 1, § 2, § 3, § 4, stk. 1, 1., 2. og 3. pkt., § 5, stk. 1, § 7, § 9, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 2, eller
  3. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i tilladelser efter § 4, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4. Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.
selskab
§ 11

(Stk. 4)

§ 11. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan tilkendegive den pågældende at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning. Stk. 4. Når sager om de i § 10 nævnte overtrædelser indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitler 72 og 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

skatleje
§ 12

§ 12. Det påhviler politiet at underrette toldmyndighederne om de til dets kundskab kommende overtrædelser eller omgåelser af bestemmelserne i nærværende lov samt på toldvæsenets begæring derom at yde bistand til opklaring heraf.

§ 12

§ 12 a. Med udlandet sidestilles med hensyn til bestemmelserne i denne lov Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

§ 13

§ 13. (Udeladt)

§ 14

§ 14. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder i kraft den 1. juli 1954. pre_paragraph Herved bekendtgøres lov om kontrol med omsætningen af spiritus og vin, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 1. juli 1982, med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 925 af 19. december 1986.

Skatteministeriet, den 14. oktober 1988, den 14. oktober 1988 /Anders Fogh Rasmussen Jan Lyager Olsen/

skat

Metadata

Type
docType.LBKH
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
30. juli 1999