Bekendtgørelse af lov om afgift af sukker m.m.
Skatteministeriet
LBK nr 619 af 14/10/1988
§ 1. Af følgende varer svares afgift til statskassen: 1. Sukker (roe- og rørsukker) 2. Glucose 3. Invertsukker 4. Smørepålæg, der overvejende består af helt eller delvis inverteret sukker, og som ikke er afgiftspligtigt efter lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. 5. Sirup af de under nr. 1-4 nævnte varer. Stk. 2. Der svares ikke afgift af naturlig honning. Afgiftssatsen
§ 2. Afgiften udgør 4 kr. pr. kg af varens nettovægt. For sirup beregnes afgiften af nettovægten af varens tørstofindhold, såfremt varen forhandles under betegnelsen sirup. Registrerede virksomheder
(Stk. 3)
§ 3. Den, der med henblik på salg fremstiller (herunder raffinerer) afgiftspligtige varer, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos toldvæsenet. Registrering kan nægtes eller tilbagekaldes, hvis virksomhedens lokaler er eller senere bliver indrettet på en sådan måde, at toldvæsenets kontrol efter § 19 ikke kan udføres på rimelig måde. Stk. 2. Den, der driver mellemhandel med afgiftspligtige varer, kan anmelde sin virksomhed til registrering hos toldvæsenet. Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.
(Stk. 2)
§ 4. Registrerede virksomheder er berettiget til at indføre eller fra andre registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtige varer, uden at afgiften er berigtiget, såfremt varerne er bestemt til fremstilling af afgiftspligtige varer eller til videresalg en gros. Stk. 2. Såfremt en registreret virksomhed tillige driver detailhandel med afgiftspligtige varer, kan toldvæsenet tillade, at varerne til afsætning i detailhandelen indføres eller modtages, uden at afgiften er berigtiget, såfremt virksomhedens engrossalg af afgiftspligtige varer, opgjort efter mængde, udgør mere end ni tiendedele af virksomhedens samlede salg af afgiftspligtige varer. Opgørelse af den afgiftspligtige mængde
(Stk. 4)
§ 5. I virksomheder, der er registreret efter § 3, stk. 1, (fremstillingsvirksomheder), opgøres den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på grundlag af udleveringen fra virksomheden i perioden af varer, som er fremstillet af virksomheden eller tilført denne, uden at afgiften er berigtiget. Såfremt den tilstedeværende beholdning af varer, der er fremstillet af virksomheden eller tilført denne til videresalg, er mindre end forskellen mellem mængden af de fremstillede eller således tilførte varer og mængden af de udleverede varer, medregnes det manglende kvantum i udleveringen. Stk. 2. I virksomheder, der er registreret efter § 3, stk. 2, (mellemhandlere), opgøres den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på grundlag af tilgangen til virksomheden i perioden af varer, for hvilke afgiften ikke er berigtiget. Stk. 3. Virksomheder nævnt i stk. 2, hvis salg af afgiftspligtige varer uden berigtigelse af afgift udgør mere end halvdelen af det samlede salg af afgiftspligtige varer beregnet efter engrosværdien, kan på nærmere fastsatte vilkår af toldvæsenet få tilladelse til at opgøre den afgiftspligtige mængde efter reglerne i stk. 1. Tilladelsen er betinget af, at virksomhedens lokaler kan godkendes af toldvæsenet. Stk. 4. Afgiftsperioden er måneden.
§ 6. I den afgiftspligtige mængde, opgjort efter § 5, fradrages: 1. varer, der leveres til en anden registreret virksomhed efter § 4, 2. varer, der udføres til udlandet, 3. varer, der afsættes til afgiftsfrit formål, jf. §§ 7 og 8, stk. 1, 4. varer, der i virksomheden eller under transport til og fra denne er gået tabt ved indbrud, brand, forlis eller brækage, og 5. varer, der returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften. Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1 i den afgiftspligtige mængde. Afgiftsfritagelse
§ 7. Der tilstås afgiftsfrihed for afgiftspligtige varer, der af registrerede virksomheder afsættes til virksomheder til erhvervsmæssig fremstilling af: 1. chokolade- og sukkervarer, der er afgiftspligtige efter kap. 1 i lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., 2. spiritus, der er afgiftspligtig efter kap. 1 i lov om afgift af spiritus m.m., 3. frugtvin, der er afgiftspligtig efter kap. 1 i lov om afgift af vin og frugtvin m.m., 4. øl, der er afgiftspligtig efter afsnit III i lov om afgift af øl, 5. varer, der er afgiftspligtige efter lov om afgift af mineralvand m.v., 6. konsum-is, der er afgiftspligtig efter lov om afgift af konsum-is, og 7. tobaksvarer, der er afgiftspligtige efter lov om tobaksafgifter. Stk. 2. Der tilstås endvidere afgiftsfrihed for afgiftspligtige varer, der af registrerede virksomheder leveres til provianteringsvirkomheder, der har bevilling til told- og afgiftsfritagelse i henhold til toldlovens § 80, samt til diplomatiske repræsentationer, internationale organisationer m.v. og de hertil knyttede personer, der er tilstået told- og afgiftsfritagelse i henhold til toldlovens § 22. Stk. 3. Toldvæsenet kan fastasætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse efter stk. 1 og 2. Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte, om og i hvilket omfang der kan tilstås afgiftsfrihed for afgiftspligtige varer, der af registrerede virksomheder leveres til skibe eller luftfartøjer til brug om bord eller til salg til passager m.v.
§ 8. Toldvæsenet kan meddele virksomheder bevilling til afgiftsfritagelse for afgiftspligtige varer, som leveres af registrerede virksomheder til erhvervsmæssig fremstilling af: 1. levnedsmidler ud over de i § 7, stk. 1 nr. 1-6, nævnte samt kosttilskudspræparater og tilsætningsmidler til levnedsmidler, 2. foderstoffer, foderblandinger og fodertilskud, der er bestemt til videresalg, og 3. tekniske og kemiske produkter (herunder medicinalvarer og farmaceutiske produkter). Stk. 2. Bevilling kan dog ikke meddeles: 1. virksomheder, hvis forbrug af afgiftspligtige varer til anvendelse til fremstilling af de i stk. 1 nævnte varer ikke overstiger 500 kg årligt, 2. virksomheder til fremstilling af varer, der på grund af et indhold af varer, der er omfattet af § 1, stk. 1, må antages i husholdninger at kunne erstatte afgiftspligtige varer. Stk. 3. Bevilling kan heller ikke meddeles til fremstilling af levnedsmidler i: 1. hoteller, restaurationer, cafeterier, pensionater o.lign., 2. slagter-, viktualieforretninger o.lign., 3. marketenderier, kantiner o.lign. og 4. virksomheder, der leverer færdige retter ud af huset. Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for bevillinger efter stk. 1.
(Stk. 2)
§ 9. Toldvæsenet kan meddele bevilling til afgiftsgodtgørelse for afgiftspligtige varer, som anvendes til fremstilling af ikke afgiftspligtige varer, der udføres til udlandet. Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om godtgørelse af afgift for varer, der udføres til udlandet. Afgift af varer, der indføres fra udlandet
§ 10. Af varer, der indføres fra udlandet, svares afgift i forbindelse med indførslen, medmindre varerne indføres efter § 4. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kap. 8.
§ 11. Ved indførsel af varer indrømmes afgiftsfrihed i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 29, stk. 3. Regnskabsbestemmelser
(Stk. 4)
§ 12. Fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over fremstillingen af afgiftspligtige varer, tilgangen af uberigtigede varer og udleveringen af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer. Stk. 2. Registrerede mellemhandlere skal føre regnskab over tilgangen af uberigtigede varer og udleveringen af varer til afgiftsfrit formål. Stk. 3. Ved overførsel af afgiftspligtige varer mellem registrerede virksomheder efter § 4 og ved afsætning af varer til afgiftsfrit formål skal der udstedes en faktura med oplysning om leverandørens og modtagerens navn og adresse og den afgiftspligtige mængde. Kopi af fakturaer skal opbevares i 5 år. Stk. 4. Toldvæsenet fastsætter nærmere bestemmelser for de registrerede virksomheders regnskabsførelse. Afregning af afgiften
(Stk. 2)
§ 13. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til toldvæsenet angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 5 og 6. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse. Stk. 2. Afgives den i stk. 1 omhandlede angivelse ikke inden udgangen af den nævnte frist kan toldvæsenet inddrage registreringen af virksomheden indtil den manglende angivelse er toldvæsenet i hænde.
(Stk. 3)
§ 14. Afgiften af den efter § 13 for en måned angivne mængde skal indbetales til toldvæsenet inden udgangen af den følgende måned. Stk. 2. Betales afgift ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet at regne, dog mindst 10 kr. for en afgiftsperiode. Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afgiftens indbetaling.
(Stk. 2)
§ 15. Toldvæsenet kan pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, at afgive angivelsen for kortere perioder end en måned. Stk. 2. Toldvæsenet kan endvidere pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i § 14 angivne eller kræve, at der stilles sikkerhed for afgiftens betaling.
(Stk. 2)
§ 16. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter betalingsfristens udløb, kan toldvæsenet inddrage registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt. Stk. 2. Er der i henhold til § 15 sket forkortelse af afgiftsperioden eller betalingsfristen, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.
(Stk. 4)
§ 17. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse af afgiftstilsvaret, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan toldvæsenet foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte klageadgang. Stk. 3. Virksomheden kan indbringe ansættelsen for det efter § 37 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn. Begæring om indbringelse for nævnet skal være fremsat over for toldvæsenet senest 4 uger efter, at virksomheden, er gjort bekendt med ansættelsen. Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 10 kr. Dækningsafgiften
(Stk. 4)
§ 18. Ved indførsel her til landet opkræves en dækningsafgift for varer, der på grund af et indhold af varer, der er omfattet af § 1, stk. 1, må antages i husholdninger at kunne erstatte afgiftspligtige varer. Dækningsafgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kap. 8. Stk. 2. Dækningsafgiften beregnes efter afgiftssatsen i § 2 af den mængde afgiftspligtige varer, der er medgået til fremstillingen. Stk. 3. Ved fortoldningen af varer, hvoraf dækningsafgift skal betales, skal mængden og arten af de medgåede afgiftspligtige varer angives, og erklæring herom fra fabrikanten skal fremlægges. Stk. 4. Bestemmelserne i § 9, stk. 2, og § 11 finder tilsvarende anvendelse for dækningsafgiften. Kontrolbestemmelser
(Stk. 6)
§ 19. Toldvæsenet er berettiget til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde toldvæsenet fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn. Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på toldvæsenets begæring udleveres eller indsendes til toldvæsenet. Stk. 4. Registrerede virksomheder skal på begæring meddele toldvæsenet oplysninger om deres leverancer af varer til afgiftsfrit formål. Stk. 5. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele toldvæsenet oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden. Stk. 6. Toldvæsenet er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 5 omhandlede virksomheder.
(Stk. 2)
§ 20. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele toldvæsenet enhver oplysning til brug ved registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven. Stk. 2. Politiet yder toldvæsenet bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.
§ 21. Skatteministeren kan fastsætte de bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse. Straffebestemmelser
§ 22. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt: 1. Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen. 2. Overtræder § 3, stk. 1, 1. pkt., § 12, stk. 1-3, § 13, stk. 1, § 19, stk. 2-5, og § 30, stk. 3. 3. Tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 4, stk. 2, § 5, stk. 3, § 8, stk. 1, og § 9. 4. Undlader at efterkomme et i medfør af § 15, stk. 1, meddelt påbud. 5. Fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering toldvæsenet har inddraget efter § 3, stk. 1, § 13, stk. 2, eller § 16. 6. Anvender varer, der er fritaget efter § 7 eller § 8, stk. 1, til formål, der ikke omfattes af disse bestemmelser. 7. Overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå. Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
(Stk. 4)
§ 23. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning. Stk. 4. Når sager om de i § 22 nævnte overtrædelser indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 72 og 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager. Andre bestemmelser
(Stk. 2)
§ 24. Såfremt varer, der efter § 7 og § 8, stk. 1, er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil varerne er bestemt, kan toldvæsenet inddrage vedkommende virksomheds adgang til at indkøbe afgiftsfri varer. Virksomheden kan afkræves afgiften af de nævnte varer til betaling senest 14 dage efter påkrav. Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 10 kr.
§ 25. Det efter § 37 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den endelige administrative afgørelse af: 1. Spørgsmål om varers afgiftspligt efter § 1, stk. 1, og § 18, stk. 1. 2. Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt. 3. Spørgsmål om anvendelse af § 8, stk. 2, nr. 2, og stk. 3. 4. Klager over de af toldvæsenet efter § 17 foretagne skønsmæssige ansættelser.
(Stk. 3)
§ 25 a. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov. Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Direktoratet for Toldvæsenet, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 25. Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af toldvæsenet, op til nærmere undersøgelse og afgørelse. ( 1)
§ 26. Der kan efter bestemmelser, som fastsættes af skatteministeren, udbetales biavlere en afgiftsgodtgørelse for sukker, der er anvendt til fodring af bier i vinterperioden.
§ 27. For betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.
§ 28. Med udlandet sidestilles med hensyn til bestemmelserne i denne lov Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 29. Loven træder i kraft den 1. oktober 1976 og finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der efter lovens ikrafttræden udleveres fra fremstillingsvirksomheder, respektive tilføres virksomheder, der driver mellemhandel. § 30, stk. 1 og 2, træder dog i kraft ved lovens bekendtgørelse i Lovtidende. Stk. 2-3. (Overgangsbestemmelser, udeladt)
§ 30. (Overgangsbestemmelser, udeladt)
§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph Herved bekendtgøres lov om afgift af sukker m.m. jf. lovbekendtgørelse nr. 477 af 15. juli 1986 med de ændringer, der følger af § 11 i lov nr. 925 af 19. december 1986. Afgiftspligtigt vareområde
Skatteministeriet, den 14. oktober 1988, den 14. oktober 1988 /Anders Fogh Rasmussen Jan Lyager Olsen/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 16. marts 2007