Bekendtgørelse om merværdiafgift af turistkørsel med udenlandske busser
BEK nr 638 af 20/10/1988
§ 1
Afgiften af turistkørsel her i landet med busser indregistreret i udlandet afregnes med toldvæsenet i forbindelse med indkørslen i Danmark, jf. dog § 4.
§ 2
Afgiften afregnes med 5 øre pr. personkilometer. Personkilometertallet beregnes som det tilbagelagte antal kilometer multipliceret med antallet af befordrede passagerer.
§ 3
Afgiften skal angives ved anvendelse af en særlig afgiftsangivelse, der udleveres af toldvæsenet. Angivelsen skal indeholde oplysning om firmanavn, køretøjets indregistreringsnummer, køretøjets kilometerstand, antal befordrede passagerer, den forventede tilbagelagte strækning i kilometer her i landet og det beregnede afgiftsbeløb.
To eksemplarer af angivelsen tilbageleveres til føreren af bussen og skal medbringes under kørslen.
§ 4
Ved udkørslen fra Danmark angives ved anvendelse af den i § 3 nævnte angivelse med henblik på en eventuel regulering af den ved indkørslen afregnede afgift, køretøjets kilometerstand, den tilbagelagte strækning i kilometer og det beløb, hvormed den ved indkørslen betalte afgift skal reguleres.
Der skal kun reguleres, såfremt det beløb, der skal efteropkræves eller tilbagebetales, udgør mere end 25 kr.
§ 5
Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysning eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen i forbindelse med den afgivne angivelse, straffes med bøde. Bestemmelserne i lovens § 35, stk. 4, og § 36 finder anvendelse.
Bødebeløb kan modregnes i virksomhedens krav på tilbagebetaling af afgiften, jf. § 4.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 488 af 2. september 1982 om merværdiafgift af turistkørsel med udenlandske busser.
pre_paragraph I medfør af § 29 b, stk. 3, i merværdiafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 20. oktober 1988, som ændret senere ved § 2 i lov nr. 337 af 6. juli 1988, fastsættes:
Skatteministeriet, den 20. oktober 1988, den 20. oktober 1988
/ANDERS FOGH RASMUSSEN K. Aasberg Karlsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1988