TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter

BEK nr 640 af 20/10/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Virksomheder, der efter merværdiafgiftslovens § 20, stk. 3, har fået tilladelse til at anvende en kortere afgiftsperiode end kvartalet, kan efter anmodning til toldvæsenet på de i §§ 2-4 anførte betingelser forskudsvis få udbetalt et beløb svarende til det gennemsnitlige tilgodehavende af overskydende afgift efter § 23 i merværdiafgiftsloven.

§ 2

En anmodning efter § 1 skal være ledsaget af virksomhedens opgørelse af den samlede overskydende afgift for de nærmest forudgående 12 måneder, jf. dog § 4. Positive merværdiafgiftstilsvar angivet i samme periode skal være fratrukket i opgørelsen.

Stk. 2

Til virksomheder, hvis afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven er kalendermåneden, kan udbetales et beløb svarende til 3/52 af det i stk. 1 nævnte beløb. Til virksomheder, hvis afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven er ugen, kan udbetales et beløb svarende til 3/104 af det i stk. 1 nævnte beløb.

Stk. 3

Forskudsvis udbetalte beløb reguleres hver 12. måned på grundlag af virksomhedens opgørelse af den samlede overskydende afgift i de forudgående 12 måneder opgjort efter stk. 1. Opgørelsen skal være toldvæsenet i hænde inden 4 uger efter udløbet af de 12 måneder. Der foretages ikke regulering for beløb under 1.000 kr.

Stk. 4

De i stk. 1 og 3 nævnte opgørelser skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

§ 3

Virksomheder, der ikke længere opfylder betingelsen i § 1 eller ophører, skal tilbagebeløb modtaget efter § 2.

Stk. 2

Såfremt en virksomhed får ændret sin afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven, foretages der regulering af de udbetalte beløb efter reglerne i § 2.

§ 4

For virksomheder, der efter merværdiafgiftsloven har haft tilladelse til kortere afgiftsperiode i mindre end 12 måneder, dog mindst 6 måneder, foretages opgørelsen efter § 2, stk. 1, for den da forløbne periode samt for den periode, der har dannet grundlag for toldvæsenets tilladelse til kortere afgiftsperiode. Såfremt de 2 perioder tilsammen udgør mindre end 12 måneder, forhøjes det fremkomne beløb svarende til en 12 måneders periode.

Stk. 2

Såfremt en virksomhed har haft overskydende afgift efter merværdiafgiftsloven i mindre end 6 måneder, skal virksomheden over for toldvæsenet sandsynliggøre størrelsen af overskydende afgift opgjort efter § 2, stk. 1, for de følgende 12 måneder gennem budgetter, ordrebekræftelser og lign.

§ 5

Virksomheder, der kan få tilbagebetalt afgift efter kan efter anmodning til toldvæsenet få tilbagebetalt de nævnte afgifter månedsvis.

  1. lov om afgift af visse olieprodukter,
  1. lov om afgift af elektricitet,
  1. lov om afgift af gas eller
  1. lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
Stk. 2

Månedsvis tilbagebetaling efter stk. 1 kan kun gives til virksomheder, hvis samlede afgiftsbeløb efter de nævnte love udgør mindst 30.000 kr. årlig, og hvis afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven er kvartalet. Virksomheder, der er optaget i det register for landbrug og fiskeri m.v., der er nævnt i merværdiafgiftslovens § 25, stk. 1, kan dog få tilladelse til månedsvis tilbagebetaling af de nævnte afgifter, såfremt det samlede afgiftsbeløb udgør mindst 15.000 kr. årlig.

§ 6

Tilladelse til månedsvis tilbagebetaling kan kun gives med virkning fra begyndelsen af virksomhedens afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven, og anmodning om tilladelse hertil må fremsættes senest 1 måned, før ændringen ønskes iværksat. Dette gælder dog ikke for anmodninger, toldvæsenet modtager før 1. januar 1981.

Stk. 2

Anmodning om tilladelse til månedsvis tilbagebetaling skal vedlægges en opgørelse af de afgiftsbeløb, som virksomheden efter de i § 5, stk. 1, nævnte love har kunnet få tilbagetalt i de seneste forudgående 12 måneder. Afgiftsbeløbene vil kunne reguleres på grundlag af de på ansøgningstidspunktet gældende afgiftssatser.

Stk. 3

En virksomhed, der har været i drift i mindre end 12 måneder, kan få tilladelse til månedsvis tilbagebetaling af de i § 5, stk. 1, nævnte afgifter, såfremt den over for toldvæsenet kan sandsynliggøre, at den i de kommende 12 måneder vil opfylde de i § 5, stk. 2, nævnte betingelser.

§ 7

Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet for en måned omfatter afgiften for de af virksomheden i månedens løb modtagne leverancer af varer, der er afgiftspligtige efter de i § 5, stk. 1, nævnte love. Beløbet angives i hele kroner, idet der ses bort fra ørebeløb. Der kan ikke ske månedsvis tilbagebetaling af beløb under 5.000 kr., men tilbagebetaling kan omfatte flere måneder under eet.

Stk. 2

Virksomheder, der har fået tilladelse til månedsvis tilbagebetaling af afgift, må ikke i afgiftsangivelsen efter merværdiafgiftsloven anføre noget beløb for de nævnte afgifter.

Stk. 3

Virksomheden skal kunne fremlægge samme dokumentation som ved tilbagebetaling af afgift efter lovene nævnt i § 5, stk. 1. Den i stk. 1 nævnte opgørelse skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

§ 8

Udbetaling af beløb efter § 2, stk. 2 eller 3, eller § 3, stk. 2, samt tilbagebetaling af afgift efter § 7, stk. 1, sker senest 3 uger efter modtagelsen af anmodning om udbetaling eller tilbagebetaling. Kan toldvæsenet på grund af virksomhedens forhold ikke foretage kontrol af anmodningen, afbrydes fristen, indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol.

Stk. 2

Udbetaling eller tilbagebetaling efter stk. 1 kan kun ske, såfremt virksomheden for tidligere afgiftsperioder har opfyldt sine angivelses- og betalingsforpligtelser efter merværdiafgiftsloven.

§ 9

Såfremt en virksomhed skal tilbagebetale beløb efter § 2, stk. 3, eller § 3, eller har fået for meget afgift tilbagebetalt efter § 7, stk. 1, afkræves virksomheden det overskydende beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2

Betales et beløb efter stk. 1 ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 10 kr.

§ 10

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for kontrollen med beregning, regulering og udbetaling af beløb eller tilbagebetaling af afgift, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter § 5, stk. 3, i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter. Bestemmelserne i lovens § 5, stk. 4 og 5, finder anvendelse.

Stk. 2

Forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af § 2, stk. 1,3 eller 4, eller § 7, stk. 2 eller 3, straffes med bøde.

§ 11

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 494 af 19. november 1980 om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter.

pre_paragraph I medfør af § 3, stk. 1, i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 20. oktober 1988 fastsættes:


Skatteministeriet, den 20. oktober 1988, den 20. oktober 1988

/ANDERS FOGH RASMUSSEN K. Aasberg Karlsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988
Bekendtgørelse om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter | TheLawyer.sh