Bekendtgørelse om sædekorn
BEK nr 655 af 21/10/1988
§ 1
Denne bekendtgørelse fastsætter betingelserne for produktion og omsætning af sædekorn af: 1) Avena sativa L. alm. havre 2) Hordeum vulgare L. alm. byg 3) Secale cereale L. alm. rug 4) Triticum aestivum L. alm. hvede emend. Fiori et Paoletti 5) Triticum durum Desf. durumhvede 6) Phalaris canariensis L. canariegræs 7) Zea mays L. (partim) majs
En jordbrugers indlevering af sædekorn til en virksomhed til tørring, rensning, bejdsning eller lignende behandling i lønarbejde og virksomhedens tilbagelevering af det behandlede sædekorn er ikke omfattet af denne bekendtgørelse, såfremt Definitioner
- jordbrugeren på en af Statens Plantetilsyn godkendt formular skriftligt betinger sig, at det samme parti, som han har indleveret, samt eventuel frarensning heraf, tilbageleveres til ham, og
- virksomheden
a) opbevarer den i nr. 1 nævnte erklæring i mindst 2 år og efter anmodning foreviser den for Statens Plantetilsyn,
b) under behandlingen og opbevaringen holder partiet, herunder eventuel frarensning, klart adskilt fra andre partier og tydeligt mærket på en sådan måde, at det klart fremgår, hvem partiet tilhører, samt
c) i de lokaler, hvor sædekornet behandles og opbevares, ikke behandler eller opbevarer andet korn end sædekorn, der i overensstemmelse med foranstående bestemmelser er indleveret til behandling i lønarbejde.
§ 2
I denne bekendtgørelse forstås ved: Kontrolmyndighed
- Sædekorn: Korn til såning.
- F-materiale: Sædekorn af en forædlet sort, der benyttes af forædleren eller dennes repræsentant til vedligeholdelse af sorten eller til avl af præ-basissæd.
- Præ-basissæd: Sædekorn, som
a) under ansvar af forædleren eller dennes repræsentant er avlet på F-materiale, der opfylder de for dette materiale fastsatte betingelser og
b) er bestemt til avl af basissæd.
- Basissæd: Sædekorn, som
a) er avlet på præ-basissæd leveret af forædleren eller dennes repræsentant eller på forædlerens anmodning på F-materiale, der opfylder betingelserne for præ-basissæd og
b) er bestemt til avl af certificeret sædekorn.
- Certificeret sædekorn af rug, majs og canariegræs: Sædekorn, som
a) er avlet på basissæd eller præ-basissæd og
b) er bestemt til avl af korn, der ikke skal bruges til sædekorn.
- Certificeret sædekorn 1. generation af byg, havre og hvede: Sædekorn, som
a) er avlet på basissæd eller eventuelt på præ-basissæd og
b) er bestemt til avl af certificeret sædekorn 2. generation eller til avl af korn, der ikke skal bruges til sædekorn.
- Certificeret sædekorn 2. generation af byg, havre og hvede: Sædekorn, som
a) er avlet på certificeret sædekorn 1. generation eller eventuelt på præ-basissæd eller basissæd og
b) er bestemt til avl af korn, der ikke skal bruges til sædekorn.
- Salg: Salg, udbud til salg samt fordeling, levering eller anden form for overdragelse.
- Sæson: Perioden fra 1. juli til 30. juni.
- OECD-ordningen: De af OECD fastsatte regler af 4. februar 1969 for certificering af sædekorn, der sælges internationalt, som senest ændret den 19. april 1979.
§ 3
Kontrollen med overholdelsen af denne bekendtgørelse udøves af Statsfrøkontrollen.
Statsfrøkontrollen er berettiget til at udtage prøver af alt sædekorn, der sælges, til kontrol med, at det opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Nærmere regler til gennemførelse af bekendtgørelsen fastsættes af Statsfrøkontrollen. Reglerne skal godkendes af landbrugsministeren. Betingelser for salg
§ 4
Sædekorn må kun sælges, såfremt det opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Et parti sædekorn, der sælges, skal være tilstrækkeligt ensartet.
Vægten af et parti sædekorn må ikke overstige 25 tons med mere end 5 pct.
§ 5
Bestemmelserne i § 4 gælder ikke for sædekorn, der sælges Sortsliste
- til stater uden for De europæiske Fællesskaber,
- som råvare til en registreret virksomhed med henblik på oprensning,
- til forsøg, videnskabeligt formål eller forædlingsformål eller
- til avl af planter til dekorationsformål.
§ 6
Sædekorn, der er avlet her i landet, kan godkendes, såfremt det tilhører en sort, der er optaget på sortsliste efter bestemmelserne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om en sortsliste over landbrugsplanter eller på Det europæiske økonomiske Fællesskabs fælles sortsliste over landbrugsplantearter, medmindre der er taget forbehold for Danmark for den pågældende sort.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan sædekorn bestemt til udførsel til en medlemsstat af De europæiske Fællesskaber godkendes, såfremt den pågældende sort er tilladt anvendt i denne medlemsstat. Registrering af sædekornsvirksomheder
§ 7
Virksomheder, med sæde her i landet, der agter erhvervsmæssigt at oprense, udveje og sælge sædekorn, skal registreres under Statsfrøkontrollen forud for produktionens påbegyndelse.
Virksomhederne skal på begæring give Statsfrøkontrollen enhver oplysning om de af kontrollen omfattede partier. Rigtigheden af oplysninger kan forlanges bekræftet af statsautoriseret eller registreret revisor.
Statsfrøkontrollen har adgang til renserier, lagerbygninger og forretningslokaler og er berettiget til at foretage eftersyn og udtage prøver i det omfang, kontrollen gør det nødvendigt. Det påhviler virksomhederne at yde Statsfrøkontrollen den bistand, der er nødvendig til kontrollens gennemførelse.
Registrerede virksomheder skal føre kontrol med og regnskab over forråd og salg af sædekorn med angivelse af mængde samt afsender og modtager af ind- og udgående partier. Regnskab over sædekornspartierne skal opbevares mindst 3 år.
Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder ikke for virksomheder, der udelukkende køber og videresælger færdigpakket sædekorn. Anmeldelse
§ 8
Anmeldelse af sædekorn til avlskontrol og partikontrol skal indgives skriftligt til Statsfrøkontrollen og kan kun indgives af registrerede sædekornsvirksomheder.
Avlskontrol
Avlskontrol
§ 9
Fremavl må kun ske på grundlag af en skriftlig kontrakt mellem en sædekornsvirksomhed og den enkelte avler. Kontraktformularen skal være godkendt af Statsfrøkontrollen. Markkontrol
§ 10
Statsfrøkontrollen gennemfører i vækstperioden besigtigelse af de anmeldte arealer og foranstalter kontroldyrkning af udlægspartier til kontrol med, at de opfylder betingelserne for godkendelse.
Statsfrøkontrollen er berettiget til nødvendig færden på avlsejendommen og kan foretage eftersyn af rum og anlæg, der benyttes til opbevaring og behandling af avlen. Godkendelse
§ 11
Efter afslutning af markkontrollen og kontroldyrkningen underretter Statsfrøkontrollen skriftligt anmelderen om resultatet af avlskontrollen, og såfremt betingelserne herfor er opfyldt, godkendes avlen på arealet til forsegling i den pågældende kategori.
For avl, der ikke kan godkendes som anmeldt, meddeles begrundelse for afgørelsen.
Partikontrol
Partikontrol
§ 12
Sædekorn af byg, havre, hvede og rug kan godkendes til salg her i landet, såfremt det opfylder kvalitetsnormerne i bilag 1, afsnit I.
Sædekorn af byg, havre, hvede og rug kan godkendes til udførsel, såfremt det opfylder kvalitetsnormerne i bilag 1, afsnit II.
Sædekorn af canariegræs og majs kan godkendes til salg, såfremt det opfylder kvalitetsnormerne i bilag 1, afsnit II.
§ 13
Statsfrøkontrollen udtager prøver af et parti sædekorn til kontrol med, at det opfylder de fastsatte kvalitetsnormer, samt prøver til udsåning i Statsfrøkontrollens kontrolmark til efterkontrol med sortsægthed, sortsrenhed og forekomst af sygdomme.
§ 14
Et parti sædekorn kan fjernes fra virksomhedens lager, så snart Statsfrøkontrollen har givet meddelelse om, at kontrollen har vist, at kvalitetsnormerne er opfyldt uanset, om resultatet af efterkontrollen foreligger.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan Statsfrøkontrollen i særlige tilfælde meddele tilladelse til, at sædekorn til udførsel fjernes fra lageret og sælges, før resultatet af kontrollen foreligger. Tilladelsen meddeles på betingelser, herunder at salg kun må ske til første led i handelskæden.
§ 15
Efter afslutningen af en sæson offentliggør Statsfrøkontrollen en oversigt over resultatet af kontrollen.
§ 16
Mod dokumentation for køb har enhver køber af sædekorn ret til at få oplysninger såvel hos virksomheden som hos Statsfrøkontrollen om resultatet af kontrollen af det pågældende parti. Undtagelse fra kravet til spireevne
§ 17
Uanset bestemmelserne i § 12 kan Statsfrøkontrollen godkende partier af præ-basissæd og basissæd, der ikke opfylder betingelserne i bilag 1 vedrørende spireevne, forudsat, at den konstaterede spireevne oplyses ved salget.
Stk. 1 gælder ikke sædekorn, der er indført fra stater uden for De europæiske Fællesskaber, med mindre det er formeret i den pågældende stat på grundlag af basissæd godkendt her i landet, jf. § 32, stk. 1, nr. 3. Mærkning
§ 18
Ved salg skal hver pakning (emballageenhed) være forsynet med en officiel mærkeseddel, der opfylder bestemmelserne i bilag 2.
Mærkningen foretages af Statsfrøkontrollen i forbindelse med prøvetagningen.
Mærkesedlen skal være anbragt således, at fastgørelsen er sikret ved forseglingen.
Som officiel mærkning kan anvendes en klæbemærkeseddel eller en påsyet mærkeseddel af ikke let afriveligt materiale.
Basissæd, certificeret sædekorn og blandinger kan sælges i ventilsække med en fortrykt mærkeseddel, såfremt denne er officielt godkendt og opfylder mærkningsbestemmelserne i bilag 2. Hver ventilsæk skal være forsynet med et individuelt løbenummer, som tildeles af Statsfrøkontrollen. Indlægsmærke
§ 19
I pakninger, der ikke er mærket efter § 18, stk. 4 eller 5, skal forefindes et indlægsmærke, der opfylder bestemmelserne i bilag 2, nr. 2. Annullering, ommærkning
§ 20
Såfremt resultatet af den i § 13 nævnte kontrol viser, at partiet ikke opfylder kvalitetsnormerne i bilag 1, afsnit I, kan partiet godkendes til udførsel, såfremt det opfylder minimumskvalitetsnormerne i bilag 1, afsnit II. Statsfrøkontrollen foretager den nødvendige ommærkning af partiet.
Såfremt resultatet af den i § 13 nævnte kontrol viser, at partiet ikke opfylder minimumskvalitetsnormerne i bilag 1, afsnit II, fjerner Statsfrøkontrollen mærkesedlerne fra partiet. Er der anvendt ventilsække med fortrykt mærkeseddel, skal sækkene tømmes eller den påtrykte tekst ændres under Statsfrøkontrollens kontrol. Særlig mærkning
§ 21
Pakninger med F-materiale, der skal anvendes til udsæd til fremavl af præ-basissæd, skal af Statsfrøkontrollen være forsynet med en mærkeseddel, der opfylder mærkningsbestemmelserne i bilag 2, nr. 4 a.
§ 22
Pakninger med præ-basissæd og basissæd, der er godkendt efter § 17, stk. 1, skal være mærket efter bestemmelserne i §§ 18-19 samt være forsynet med en leverandøretiket, på hvilken den lavere spireevne er angivet.
§ 23
Pakninger, der sælges efter § 5, er ikke omfattet af bestemmelserne i §§ 18-19.
Pakninger, der sælges efter § 5, nr. 3 eller 4, skal ved sælgerens eller leverandørens foranstaltning være forsynet med en særlig mærkeseddel, der opfylder bestemmelserne i bilag 2, nr. 4 b. eller c.
Pakninger, der er godkendt efter § 6, stk. 2, skal være forsynet med en leverandøretiket, på hvilken er anført »Sædekorn til udførsel«. Forsegling
§ 24
Ved salg skal hver pakning være forseglet. Forseglingen foretages af Statsfrøkontrollen i forbindelse med prøvetagning og mærkning ved hjælp af en plombe eller et klæbemærke præget med eller påtrykt en kongekrone samt ordene »Statsfrøkontrollen, Danmark«.
Forseglingen skal foretages på en sådan måde, at den ødelægges ved pakningens åbning og ikke kan anvendes igen.
§ 25
Et parti sædekorn må kun sælges inden for den sæson, hvor forseglingen har fundet sted.
Godkendelse af et parti sædekorn eller en del deraf kan forlænges for een sæson, såfremt partiet fortsat opfylder kravet til spireevne. Statsfrøkontrollen udtager en prøve af partiet til undersøgelse herfor og foretager den nødvendige tillægsmærkning. Yderligere forlængelse af godkendelsen kan ikke meddeles.
Statsfrøkontrollen kan dog udtage prøve og foretage tillægsmærkning med henblik på forlænget godkendelse før udløbet af den sæson, hvori forsegling har fundet sted, hvis det findes forsvarligt af hensyn til sikkerheden for at analyseresultatet fortsat vil være udtryk for partiets kvalitet på salgstidspunktet.
Partier af præ-basissæd og basissæd, der ved den i stk. 2 og 3 nævnte fornyede undersøgelse viser sig ikke længere at opfylde kravet til spireevne, kan godkendes efter § 17, stk. 1.
Særlige bestemmelser
Særlige bestemmelser
§ 26
Statsfrøkontrollen kan etablere en erstatningsordning, der medfører pligt for de tilmeldte sædekornsvirksomheder til efter påkrav at betale erstatning til køberen af et parti sædekorn, såfremt det efterfølgende konstateres, at partiet ikke opfyldte kvalitetsnormerne i bilag 1.
Statsfrøkontrollen kan meddele sædekornsvirksomheder, der er tilmeldt den i stk. 1 nævnte ordning, tilladelse til, at sædekorn fjernes fra lageret og sælges, før resultatet af de i § 13 nævnte undersøgelser foreligger.
Tilladelse efter stk. 2 gælder kun for salg her i landet og er betinget af, at der ikke for Statsfrøkontrollen foreligger oplysninger, der gør det antageligt, at det pågældende parti ikke opfylder kvalitetsnormerne. Salg af partiet sker under sædekornsvirksomhedens ansvar for, at betingelserne for godkendelse er opfyldt.
Tvistigheder om erstatning efter stk. 1 afgøres ved voldgift af et bedømmelsesudvalg, nedsat af Frøkontrolkommissionen. Blandinger
§ 27
Officielt mærkede og forseglede partier af sædekorn af kategorierne basissæd eller certificeret sædekorn af forskellige sorter af samme art kan blandes og sælges som »sortsblanding«.
§ 28
Blandinger af certificeret sædekorn af byg og frø af di- eller tetraploid italiensk rajgræs eller frø af di- eller tetraploid alm. rajgræs af partier, der er godkendt som basisfrø eller certificeret frø, kan sælges som »sædekorn iblandet italiensk rajgræs« eller »sædekorn iblandet alm. rajgræs«, såfremt blandingerne opfylder kravene i bilag 1, afsnit I, B. Kemisk behandlet sædekorn
§ 29
Kemisk behandlet (bejdset) sædekorn må kun sælges, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
- Bejdsemidlet skal af Miljøstyrelsen være tilladt anvendt til bejdsning af sædekorn efter lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 26. august 1987. Midlet skal være ensartet fordelt i partiet.
- Et bejdsemiddel, der er optaget i Statens Planteavlsforsøgs fortegnelse over plantebeskyttelsesmidler anerkendt til bekæmpelse af plantesygdomme m.m., skal være anvendt i den i fortegnelsen foreskrevne mængde.
- Et bejdsemiddel, der ikke er optaget i den i nr. 2 nævnte fortegnelse, skal være anvendt i den mængde, der er angivet på bejdsemidlets etiket. Brugeren (bejdsevirksomheden) skal oplyse Statsfrøkontrollen om, hvilket middel og hvilken dosering der er anvendt.
Bejdset sædekorn må kun sælges og transporteres i lukkede pakninger. Uden på pakningen og på den officielle mærkeseddel eller på leverandøretiketten skal være meddelt oplysning om den foretagne bejdsning som fastsat i bilag 2, nr. 1. Bestemmelser om emballering og etikettering af bejdset sædekorn fastsat efter den i stk. 1, nr. 1, nævnte lov skal være overholdt.
OECD-ordningen
OECD-ordningen
§ 30
Sædekorn kan på begæring godkendes og mærkes efter OECD-ordningen, såfremt den pågældende sort er optaget på den officielle sortsliste i en stat, der er tilsluttet OECD-ordningen, og partiet opfylder de af OECD fastsatte krav.
Ved godkendelse efter OECD-ordningen udsteder Statsfrøkontrollen certifikat og mærker partiet efter bestemmelserne i bilag 3.
Indførsel af sædekorn
Indførsel af sædekorn
§ 31
Sædekorn må indføres, såfremt II) i en anden medlemsstat af De europæiske Fællesskaber eller II) i et tredjeland, hvis godkendelse der er truffet beslutning om at ligestille med godkendelse meddelt i Danmark, og opfylder de i ligestillingsbeslutningen fastsatte bestemmelser, og
- sorten er optaget på den danske sortsliste eller på Det europæiske økonomiske Fællesskabs fælles sortsliste over landbrugsplanter,
- partiet
a) er godkendt som præ-basissæd, basissæd eller certificeret sædekorn,
b) er godkendt og kontrolleret af en myndighed
c) opfylder betingelserne i § 29, og
- fra eksportlandet er ledsaget af en officiel erklæring, der attesterer
a) at partiet er avlet på en mark, der ved markbesigtigelse er fundet fri for flyvehavre, og at en prøve på 1 kg ligeledes er fundet fri for flyvehavre, eller
b) at en prøve på 3 kg er fundet fri for flyvehavre.
Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, kan et parti sædekorn, der ikke skal bruges til videre fremavl, indføres og sælges, blot sorten er optaget på sortsliste i en anden medlemsstat af De europæiske Fællesskaber. Det påhviler importøren at dokumentere dette i fornødent omfang. Partiet skal i øvrigt opfylde de i stk. 1, nr. 2, litra a-c og nr. 3, nævnte betingelser.
Indførsel af partier af sædekorn, med en samlet vægt på over 100 kg skal anmeldes til Statsfrøkontrollen.
§ 32
Statsfrøkontrollen kan tillade indførsel af et parti sædekorn, der ikke opfylder betingelserne i § 31, såfremt partiet
- indføres til fremavl, og det deraf avlede sædekorn skal udføres,
- indføres til rensning og færdigbehandling og derefter skal udføres,
- er avlet direkte på basissæd, som er godkendt her i landet, og indføres med henblik på godkendelse som certificeret sædekorn efter at være markkontrolleret af en udenlandsk myndighed, der opfylder bestemmelserne i § 31, stk. 1, nr. 2, b, eller
- er avlet som F-materiale under forædlerens ansvar og kontrol og indføres til videre opformering under ansvar af forædlerens danske repræsentant.
Sædekorn kan uden tilladelse indføres til forsøg, videnskabelige formål eller forædlingsformål i partier på indtil 100 kg. Statsfrøkontrollen kan tillade indførsel af sædekorn i større mængder til de nævnte formål.
Almindelige bestemmelser
Almindelige bestemmelser
§ 33
Såfremt det er nødvendigt for at overvinde forbigående vanskeligheder med forsyningen af sædekorn, kan landbrugsministeren tillade, at der midlertidigt sælges sædekorn, der ikke opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Landbrugsministeren kan i øvrigt dispensere fra bestemmelserne i bekendtgørelsen, når særlige forhold taler herfor. Statsfrøkontrollen kan bemyndiges til at meddele sådanne dispensationer på landbrugsministerens vegne. Klageadgang
§ 34
Statsfrøkontrollens afgørelser om godkendelse eller kassation af et parti sædekorn kan indbringes for landbrugsministeren inden 4 uger efter, at meddelelse om afgørelsen er modtaget. Gebyrer
§ 35
Landbrugsministeren fastsætter ved betalingsreglement gebyrer til dækning af Statsfrøkontrollens udgifter ved kontrollen efter denne bekendtgørelse. Straf
§ 36
Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde efter lov nr. 534 af 13. december 1972.
Overtrædelse af bekendtgørelsen kan i grovere tilfælde eller i gentagelsestilfælde medføre fradømmelse efter § 79 i borgerlig straffelov af retten til at producere, rense og sælge sædekorn eller begrænsninger i adgangen hertil. Ikrafttræden
§ 37
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 1988.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 365 af 5. juli 1984 om sædekorn.
Landbrugsministeriet, den 21. oktober 1988, den 21. oktober 1988
/LAURITS TØRNÆS Lene Knudsen/
Bilag 1
Kvalitetsnormer (§ 12)
Afsnit I) Danske kvalitetsnormer
(§ 12, stk. 1)
A) Byg, havre, hvede og rug Mindste 1) Renhed: renhed Latitude Alle arter og kategorier ................. 99.9 pct. 0,3 pct. 2) Spireevne: Vårbyg alle kategorier ................... 95 pct. 5 pct. Havre alle kategorier .................... 94 pct. 6 pct. Vinterhvede, vinterbyg og vinterrug samt vårhvede og vårrug alle kategorier ....... 91 pct. 6 pct.
- Indhold af anden kornart i 1 kg:
Præ-basissæd og basissæd:
Højst 2 kerner i alt, heraf
i vårbyg: højst 1 kerne af havre
i havre: højst 1 kerne af byg
i vår- og vinterrug: højst 1 kerne af hvede
i vår- og vinterhvede: højst 1 kerne af rug
i vinterbyg: højst 1 kerne af hvede eller rug.
Certificeret sædekorn af rug:
Højst 7 kerner i alt, heraf højst 3 kerner af hvede.
Certificeret sædekorn 1. generation:
Højst 4 kerner i alt, heraf
i vårbyg: højst 2 kerner af havre
i havre: højst 2 kerner af byg
i vår- og vinterhvede: højst 2 kerner af rug
i vinterbyg: højst 2 kerner af hvede og/eller rug.
Certificeret sædekorn 2. generation:
I vårbyg: højst 7 kerner i alt, heraf højst 3 kerner af havre
i havre: højst 8 kerner i alt, heraf højst 5 kerner af byg
i vår- og vinterhvede: højst 7 kerner i alt, heraf højst 3 kerner af rug
i vinterbyg: højst 7 kerner i alt, heraf højst 3 kerner af hvede og/eller rug.
- Indhold af frø af andre plantearter end korn:
Alle arter og kategorier:
0 flyvehavre i 1 kg (havre 2 kg), 0 giftig rajgræs i 1 kg og højst 6 andre frø i alt pr. kg, hvoraf højst 2 frø af kiddike og/eller klinte.
- Sygdomme:
Almindelige betingelser:
Sygdomme, der begrænser sædekornets brugsværdi, må kun forekomme i den mindst mulige udstrækning.
Særlige betingelser:
Indhold af meldrøjer:
Præ-basissæd og basissæd af alle arter: højst 2 brudstykker pr. kg Certificeret sædekorn 1. og 2. generation alle arter: ............. højst 6 stykker eller brudstykker pr. kg 6) Vandindhold: Alle arter og kategorier 16,0 pct. 7) Anden sort: Byg, havre og hvede: Præ-basissæd og basissæd .............. højst 0,1 pct. Certificeret sædekorn 1. generation ... højst 0,3 pct. Certificeret sædekorn 2. generation ... højst 1,0 pct. Rug: Alle kategorier af rug skal være sortsægte. B) Sædekorn iblandet italiensk rajgræs eller alm. rajgræs Mindste 1) Renhed: renhed Latitude Blandingen ............................ 99,8 pct. 0,5 pct. 2) Spireevne: Byg ................................... 95 pct. 5 pct. Italiensk rajgræs eller alm. rajgræs .. 90 pct. 6 pct. 3) Indhold af anden kornart i 1 kg: Blandingen ............................ højst 7 kerner i alt, heraf højst 3 kerner af havre. 4) Indhold af ukrudt: Højeste indhold Latitude Blandingen ............................ 0,1 pct. 0,3 pct. Kvik højst 25 frø pr. kg. Flyvehavre 0 kerner pr. kg. 5) Anden sort: Byg ................................... højst 1,0 pct.
- Blandingsforholdet mellem det rene frø af komponenterne:
92 byg til 8 italiensk rajgræs eller alm. rajgræs.
Bemærkninger til afsnit I
a) De danske kvalitetsnormer anses for opfyldt, når analyseresultatet med tillæg af de anførte latituder svarer til normen.
b) F-materiale, der anvendes til udsæd til fremavl af præ-basissæd, skal opfylde de for præ-basissæd og basissæd fastsatte normer for anden sort, jf. afsnit I A, stk. 7.
Afsnit II) Minimumskvalitetsnormer
A) Byg, havre, hvede og rug (§ 12, stk. 2)
- Renhed:
Byg, havre og hvede:
Præ-basissæd og basissæd ................ 99,0 pct. Certificeret sædekorn 1. og 2. generation 98,0 pct. Rug: Alle kategorier ......................... 98,0 pct. 2) Spireevne: Alle arter og kategorier ................ 85 pct.
- Indhold af kerner/frø af andre plantearter i 500 g:
Præ-basissæd og basissæd alle arter:
Højst 4 kerner/frø i alt,
heraf højst 1 kerne af anden kornart og højst 3 frø af andre plantearter end korn.
Af andre plantearter end korn højst 1 frø af kiddike og/eller klinte.
1 kerne yderligere af anden kornart anses ikke som urenhed, såfremt en ny prøve på 500 g ikke indeholder kerner af anden kornart.
Certificeret sædekorn 1. og 2. generation alle arter:
højst 10 kerner/frø i alt,
heraf højst 7 kerner af anden kornart og højst 7 frø af andre plantearter end korn.
Af andre plantearter end korn højst 3 frø af kiddike og/eller klinte.
Alle arter og kategorier:
Flyvehavre i 500 g ..................... 0 kerner. Giftig rajgræs i 500 g ................. 0 frø.
1 kerne/frø af flyvehavre eller giftig rajgræs i 500 g anses ikke som en urenhed, såfremt en ny prøve på 500 g er fri for disse arter.
- Sygdomme:
Sygdomme, der begrænser sædekornets brugsværdi, må kun forekomme i den mindst mulige udstrækning.
Indhold af meldrøjer:
Præ-basissæd og basissæd alle arter .... højst 1 stk. eller brudstykke i 500 g. Certificeret sædekorn 1. og 2. generation alle arter ............................. højst 3 stk. eller brudstykker i 500 g. 5) Vandindhold: Alle arter og kategorier ............... 16,0 pct. 6) Anden sort: Byg, havre og hvede: Præ-basissæd og basissæd ............... højst 0,1 pct. Certificeret sædekorn 1. generation .... højst 0,3 pct. Certificeret sædekorn 2. generation .... højst 1,0 pct. Rug: Alle kategorier skal være sortsægte. B) Majs og canariegræs (§ 12, stk. 3) 1) Renhed: Alle arter og kategorier ............... 98,0 pct. 2) Spireevne: Majs: Alle kategorier ........................ 90 pct. Canariegræs: Alle kategorier ........................ 75 pct. 3) Indhold af kerner/frø af andre plantearter i: Majs: Basissæd af indavlede linier ........... 0 kerner i 250 g Basissæd af andre end indavlede linier . 0 kerner i 1.000 g Certificeret sædekorn .................. 0 kerner i 1.000 g Canariegræs: Basissæd ............................... højst 4 kerner i 200 g, heraf højst 1 kerne af anden kornart. Certificeret sædekorn .................. højst 10 kerner i 200 g, heraf højst 5 kerner af anden kornart.
For basissæd af canariegræs anses 1 kerne yderligere af anden kornart ikke som urenhed, såfremt en ny prøve på 200 g ikke indeholder kerner af anden kornart.
Alle arter og kategorier.
Flyvehavre i 200 g ..................... 0 kerner Giftig rajgræs i 200 g ................. 0 frø
1 kerne/frø af flyvehavre eller giftig rajgræs i 200 g i canariegræs anses ikke som en urenhed, såfremt en ny prøve på 200 g er fri for disse arter.
- Sygdomme:
Sygdomme, der begrænser sædekornets brugsværdi, må kun forekomme i den mindst mulige udstrækning.
Indhold af meldrøjer:
Majs:
Basissæd af indavlede linier ........... højst 1 stk. eller brudstykke i 250 g. Basissæd af andre end indavlede linier . højst 1 stk. eller brudstykke i 1.000 g. Certificeret sædekorn .................. højst 3 stk. eller brudstykker i 1.000 g. Canariegræs: Basissæd ............................... højst 1 stk. eller brudstykke i 200 g. Certificeret sædekorn .................. højst 3 stk. eller brudstykker i 200 g. 5) Vandindhold: Alle arter og kategorier ............... 16 pct.
Bemærkninger til afsnit II
a) Minimumskvalitetsnormerne gælder uden latitude på analyseresultaterne.
b) F-materiale af byg, havre, hvede og rug, der anvendes til udsæd til fremavl af præ-basissæd, skal opfylde de for præ-basissæd og basissæd fastsatte normer for anden sort, jf. afsnit II A, stk. 6.
Bilag 2
Mærkning af partier og pakninger
- Oplysninger på den officielle mærkeseddel (§ 18)
a) Alle kornarter og kategorier (bortset fra blandinger) Mærkesedlen skal indeholde følgende oplysninger:
- »EØF-regler og -normer«
- a. Eventuelt: Kvalitetsangivelse
- Statsfrøkontrollen, Danmark
- Partiets referencenummer
- Forseglingsdato, måned og år
- Art
- Sort
- Kategori
- Avlsland
- Netto- eller bruttovægt
- Andre oplysninger.
Bemærkninger:
ad 1 a) For danskavlet sædekorn af byg, havre, hvede og rug, der er godkendt efter kvalitetsnormerne i bilag 1, afsnit 1, ordene:
»Danske kvalitetsnormer«.
ad 3) Hvis der anvendes sække med en fortrykt mærkeseddel, skal hver sæk foruden referencenummer forsynes med et individuelt løbenummer, som tildeles af Statsfrøkontrollen.
ad 10) Hvis sædekornet er kemisk behandlet, anføres ordet »Bejdset«.
b) Blandinger (§§ 27 og 28) ba) Blandinger byg/italiensk rajgræs eller alm. rajgræs Mærkesedlen skal indeholde følgende oplysninger:
- »EØF-regler og -normer«
- Statsfrøkontrollen, Danmark
- Blanding byg/italiensk rajgræs eller alm. rajgræs
- Partiets referencenummer
- Forseglingsdato, måned og år
- Sort: byg/italiensk rajgræs eller alm. rajgræs
- Arternes vægtforhold: 92 byg/8 italiensk rajgræs eller alm. rajgræs
- Netto- eller bruttovægt
- Avlsland
- Andre oplysninger.
Bemærkninger:
ad 4) Hvis der anvendes sække med en fortrykt mærkeseddel, skal hver sæk foruden referencenummer forsynes med et individuelt løbenummer, som tildeles af Statsfrøkontrollen.
ad 10) Hvis sædekornet er kemisk behandlet, anføres ordet »Bejdset«.
bb) Sortsblandinger
1)» EØF-regler og -normer«
- Statsfrøkontrollen, Danmark
- Sortsblanding
- Partiets referencenummer
- Forseglingsdato, måned og år
- Sorter og vægtforhold
- Netto- eller bruttovægt
- Avlsland
9)» Må kun forhandles i Danmark«
- Andre oplysninger.
Bemærkninger:
ad 4) Hvis der anvendes sække med en fortrykt mærkeseddel, skal hver sæk foruden referencenummer forsynes med et individuelt løbenummer, som tildeles af Statsfrøkontrollen.
ad 10) Hvis en eller flere af komponenterne er kemisk behandlet, anføres ordet »Bejdset«.
- Oplysninger på indlægsmærket (§ 19)
Alle kornarter og kategorier, herunder blandinger
Indlægsmærket skal indeholde følgende oplysninger:
- Partiets referencenummer
- Art
- Sort (for blandinger: sorter).
- Mærkesedlens farve og dimensioner
Farve:
Præ-basissæd ....................... hvid med violet diagonalstribe Basissæd ............................ hvid Certificeret sædekorn 1. generation . blå Certificeret sædekorn 2. generation . rød Blandinger .......................... grøn
Dimensioner:
Mærkesedlen skal være mindst 110 x 67 mm.
- Særlig mærkning (§§ 21 og 23)
a) Mærkning af F-materiale
F-materiale, der skal anvendes til avl af præ-basissæd, skal af Statsfrøkontrollen mærkes med mærkeseddel formular 70, på hvilken anføres »F-materiale til formering«.
b) Mærkning af sædekorn leveret i h.t. § 5, nr. 3.
Leverandøretiketten skal indeholde følgende oplysninger:
- Firmanavn eller firmaets identifikationsmærke.
- Art
- Sort
- Kun til forsøg/videnskabeligt formål/forædlingsformål
- Andre oplysninger.
c) Mærkning af sædekorn leveret i h.t. § 5, nr. 4.
Leverandøretiketten skal indeholde følgende oplysninger:
- Firmanavn eller firmaets identifikationsmærke
2)» Kun til avl af prydplanter«.
Bilag 3
Mærkning og certificering i henhold til OECD-ordningen
(Kap. 5 § 30)
- Oplysninger på OECD-certifikatet
a) Godkendelsesmyndighed = Statsfrøkontrollen
b) Partiets referencenummer
c) Art
d) Sort
e) Antal sække
f) Angivet vægt
g) Kategori
- Oplysninger på OECD-mærkesedlen
a) Godkendelsesmyndighed = Statsfrøkontrollen
b) Art
c) Sort
d) Kategori
e) Partiets referencenummer
f) For lokalsorter - produktionsområde
- Mærkesedlens farve
a) Præ-basissæd ............... hvid med violet diagonalstribe
b) Basissæd ................... hvid
c) Certificeret sædekorn
- generation ................. blå
d) Certificeret sædekorn
- generation ................. rød.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1988